I Kronprinsessegade få hundrede meter fra Kongens Nytorv opførte stadsbygmester Peter Meyn i 1804 et tre alen højt gitter brudt af 14 små pavilloner – eller boutiquer – efter fransk forbillede. Her kunne eksempelvis mindre håndværksvirksomheder have deres virke og bidrage med en årlig husleje.

Sådan er det også i dag, og man bliver klogere på godt kunsthåndværk ved at trisse ned gennem gaden.

I nr. 17 holder Hanne Harnov til. Hun har helt siden 1991 udført allehånde typer beklædning i skind til både mænd og kvinder, først i Odense, hvor hun stammer fra, dernæst i København – og siden 2010 altså her i Kronprinsessegade. Man kan komme
ind fra gaden med en idé i baghovedet om en jakke eller et par bukser, eller man kan træffe et valg ud fra Hanne Harnovs kollektion, som hun fornyer hvert år, og få syet sin egen frakke eller nederdel med udgangspunkt i årets kollektion.

Håndværk – fitting – couture

Hanne Harnov befinder sig med egne ord i grænselandet mellem håndværk, fitting og couture, men hun gør afstikkere til kunsten, fordi den tillader hende at lege og afsøge både materialets og hendes egne grænser – og fordi den kan inspirere i det daglige arbejde. Det er både blevet til udstillinger og til samarbejdet X of Copenhagen sammen med stylisten Alexandra Carl og guldsmed Marlene Juhl Jørgensen. Og hun tænker gerne både i mode, det klassiske og det avantgardistiske.

Paletten er enkel; uden for megen pynt, ofte blot med en stikning som accent, eller måske en stukket pressefold i et par bukser. Hertil kommer farverne, der kan svinge fra klassisk stilfærdig til gul og pink.

Et værk begynder med en tanke og en tegning – et mønster. Mønstret realiseres på en staut – en model i lærred.

»Her kan jeg arbejde med længde og planlægge skæringerne, der blandt andet afhænger af skindstykkernes størrelse,« forklarer Hanne Harnov. Hendes metode minder om skrædderens. Det gælder også mødet med kunden.

Modtrend til nettet

»I disse år, hvor nethandel vinder mere og mere indpas, bliver det at købe et tilpasset eller skræddersyet stykke beklædning til en totaloplevelse. Interessen for det unikke kunsthåndværk og den kvalitet, det repræsenterer, er stigende – måske netop som en modtrend til nettet,« erfarer Hanne Harnov.

Kundekredsen begrænser sig ikke til en eksklusiv skare af købedygtige forbrugere. Ønsket om at erhverve det unikke og at omgive sig med kvalitet deles bredt, fornemmer hun – ud fra princippet: Lidt, men godt.

Hanne Harnov udgik fra Odense Fagskole og Håndarbejdsseminarium i 1990 som beklædningsformgiver. Hendes særlige interesse for skind opstod under uddannelsen; her fandt hun sit materiale.

Det robuste materiale

»Skind er et robust materiale. Man arbejder med det og former det på en anden måde end stof,« forklarer Hanne Harnov.

Skindstykkerne bliver føjet sammen enten på skindsymaskinen eller pelssymaskinen. Skindsymaskinen syer som en almindelig symaskine, men er bare kraftigere og forsynet med en speciel vandrefod, der skridt for skridt trækker skindet ind under sig og sætter stingene. Pelsmaskinen trækker en løkke rundt omkring de to stykker skind.

Af mere lavteknologisk karakter er der føllet, som Hanne Harnov bruger til at dampe skindet og presse det i form.

Tekst: Adam Pade
Foto: Henrik Nielsen