Solen skinner over Københavns kanaler, og der er liv i hovedstaden. I det gamle hus fra 1801 emmer det også af liv. Et liv med musik. Allerede udenfor kan man høre klavertoner. Fotografen er i fuld gang med at fotografere æreshåndværkeren ved det mørke flygel der står i hjørnet af den store, hyggelige stue. Tonerne lyder som ”Forårsdag”, selv om det kun er enkelte tangenter der bliver slået an mens kameraet klikker. Næste fotoopstilling er i musikrummet bag glasdørene hvor keyboardet bliver tændt, og lyden vækker minder om tiden med Marquis de Sade. ”Ja, det er de originale Jupiter-keyboards fra dengang,” bekræfter Anne Linnet.

I kridhvidt tøj og hvide, højhælede cool støvler stiller hun op med og uden solbriller til ære for fotografen. Det er for hende en naturlig del af det at være frontfigur i diverse bandkonstellationer og solist i over 50 år. Det er en tur i den musikalske tidsmaskine at være på besøg. Hvert årti har sin Anne Linnet-lyd.

Salmerne og det blå klaver

Musikken begyndte helt tilbage i den tidlige barndom, for både mor og mormor spillede klaver, og der var meget musik i dagligdagen. Hjemmet i Aarhus og mormors hjem i Tønder var vigtige udgangspunkter for Anne Linnet.

”Musikken startede med min mormor som tog mig med i kirke fra jeg var ganske lille og var på besøg hos hende. Præstens prædiken forstod jeg ikke så meget af, men musikken og sangene var et sprog jeg kunne forstå. Så efter kirke tog mormor mig med hjem og spillede og forklarede hvad teksten i salmerne betød. Det blev starten til at jeg selv begyndte at komponere.”

Det var ved det brune flygel hos mormor at salmerne blev udbredt for den meget unge Anne, og den dag i dag står flygelet i hendes egen stue. Det er her en stor del af de mange kendte sange er blevet skrevet, og det er her at hun stort set dagligt sætter sig og komponerer ny musik.

De første kompositioner blev skrevet ved mors klaver. Et blåmalet klaver i barndomshjemmet. Oprindeligt havde klaveret været brunt, men det syntes hendes mor, Elisabeth, var for kedeligt. ”Der var knald på min mor, så klaveret skulle være mere festligt og blev malet lyseblåt,” siger Anne Linnet som kun var fem-seks år da hun komponerede de første melodier. På det tidspunkt kunne hun ikke noder, men det var der råd for.

”Jeg opfandt mit eget system hvor jeg kunne skrive om en tone gik op eller ned, og så skrev jeg mine egne noder ind på de blanke sider bagerst i salmebogen så jeg kunne huske dem. I skolen sad jeg mest og så ud ad vinduet og skrev sange inde i mit hoved, og når jeg kom hjem fandt jeg tonerne på min mors klaver og fik skrevet dem ned.”

Som 15-årig begyndte hun, sammen med en veninde, at spille og synge ved byfester rundt om i Jylland, og som 18-årig blev hun student fra Århus Statsgymnasium.

Mødet med Holger

Anne Linnets far var overlæge på Århus Amtssygehus, og hendes mor var børnetandlæge. De var begge de første akademikere i deres respektive familier, og Anne tænkte som barn at det nok var sådan et job man skulle have som voksen. Men da hun i 1969 mødte Holger Laumann, som var musiker og spillede saxofon i Tears – og var uddannet som oboist ved konservatoriet i Aarhus, og derfor også spillede med Aarhus Symfoniorkester – ændrede billedet af fremtiden sig.

”Jeg vidste at jeg ville skrive musik, men det var først da jeg mødte Holger at det gik det op for mig at man kunne leve af det hvis bare man blev dygtig nok. Det var en øjenåbner for mig at opdage det.”

Det var også i de år at Anne Linnets og Holger Laumanns to børn, Evamaria og Marcus, blev født. Så der var travlt med børn, udgivelser, livejob og konservatorieuddannelse. Det var med hendes egne ord ”nogle hårde år”. Men det stoppede langt fra den produktive musiker og komponist.

10 år på musikkonservatoriet

”Min far syntes at musikken var en usikker levevej, men hvis jeg uddannede mig var det o.k. med ham, og jeg ville gerne lære noget mere om håndværket at skrive musik. Så efter studentereksamen, og et fri-år hvor jeg rejste rundt i Europa med mine venner, søgte jeg ind på konservatoriet i Aarhus. Da jeg kom ind dér, fødte jeg samtidig mit første barn, så i starten havde jeg min datter med til undervisningen. Det havde man ikke før set på konservatoriet,” smiler Anne Linnet.

Dengang måtte man ikke være udøvende musiker samtidig med at man gik på konservatoriet, så den vordende komponist måtte have tilladelse fra rektor til at være med i et band ved siden af studiet. I første omgang uddannede hun sig i musikpædagogik på den såkaldte AM-uddannelse (Almen Musiklærer), og dernæst kastede Anne Linnet sig over at uddanne sig til klassisk komponist.

”Jeg lærte virkelig meget, og det var fedt. Jeg havde Fuzzy (komponist og pianist Jens Vilhelm Pedersen, red.) til musikhistorie, og efter min AM fik jeg undervisning i musikteori i to år af en meget dygtig lærer der hedder Orla Vinther. Jeg kom ind i komponistklassen og havde Per Nørgård (en af de mest betydningsfulde danske komponister, red.). Jeg fik eneundervisning i fem år af Per, og det var fantastisk. Det blev til 10 år i alt på konservatoriet hvor jeg fik en diplomeksamen i komposition, og sideløbende lærte jeg også meget af Holger som jeg spillede sammen med i mange sammenhænge. Udover at synge og spille guitar i Holgers band Tears, skrev jeg instrumentalkompositioner til hans band ”Det Beskidte Dusin”, og vi spillede begge to med i nogle teaterforestillinger på teatret Svalegangen i Aarhus. Derudover startede jeg i de år det første kvinde-band herhjemme, ”Shit og Chanel,” hvor jeg skrev de fleste af sangene.”

Fra klassisk til pop

Der er få mennesker i Danmark der spænder så vidt og har været så produktive i musiklivet som Anne Linnet. Gennem de mange år er det blevet til over 30 studiealbum. Fra Tears, Shit & Chanel, Anne Linnet Band, Marquis de Sade og Bitch Boys til en lang række udgivelser i eget navn hvor ”Jeg er jo lige her” er det mest kendte med over 400.000 solgte plader. Antallet af hits kan være svært at overskue, men blandt nogle af de evigtgyldige er selvfølgelig ”Smuk og Dejlig” fra Shit & Chanel, ”Det er ikke det du siger” fra Anne Linnet Band sunget af Sanne Salomonsen, ”Glor på Vinduer” fra Marquis de Sade. Og så er der selvfølgelig de mange soloudgivelser hvor ”Forårsdag”, ”Tusind Stykker” og ”Barndommens Gade” kan synges af de fleste.

Selv om det er de rytmiske udgivelser der står klarest i erindringen hos de fleste, har den klassisk uddannede komponist også skrevet og udgivet flere klassiske værker. Blandt andet albummet “Spring Capricious” helt tilbage fra 1989 med strygekvartetter skrevet til Kontra Kvartetten.

”Jeg kan godt lide at skrive strygermusik og har også planer om at gå i gang med noget nyt til strygere snart,” siger den produktive komponist.

Hun trives helt tydeligt med blandingen af klassisk og rytmisk musik. Gennem årene er det også blevet til kammeroperaen ”Thorvaldsen” og musicalen ”Berlin 84”, og der er blevet sat musik til ord af Tove Ditlevsen og Johannes Møllehave.

Selv om arbejdet med at komponere både klassisk og rytmisk fylder meget, er det at være ude og spille og synge sangene for publikum en meget vigtig del af Anne Linnets virke.

”Jeg elsker at stå på en scene for dér er man i nuet. Det er en boble man træder ind i hvor der kan opstå magiske øjeblikke. Det er her mine sange får liv, og jeg kan mærke at de betyder noget for folk. I den rytmiske musik har man muligheden for at præsentere musikken på en anden måde end som klassisk komponist. Derfor har jeg altid trivedes med kombinationen af at skrive både det klassiske og det rytmiske, og så være på tour med mit band,” siger Anne Linnet. Hun er allerede booket til sommerens koncerter og festivaler med sit band, og efter interviewet skal hun planlægge en tour med Danmarks Underholdningsorkester som byder på 13 koncerter med de mange kendte sange.

Forbundet med Tove Ditlevsen

Noget af det arbejde der har betydet meget for Anne Linnet, er hendes arbejde med at sætte musik til Tove Ditlevsens ord.

”Jeg har altid følt at der var en forbundethed mellem Tove Ditlevsen og mig. Hun var bundmusikalsk så det gav mening for mig at sætte musik til hendes digte, selv om jeg var meget ung da jeg gjorde det første gang. Der var faktisk nogle der mente at jeg ikke kunne tillade mig at gøre det fordi jeg var for ung. Men indsigt og emotionelle forbindelser har ingen alder.”

14 dage inden musikken var klar til at blive præsenteret for Tove Ditlevsen, ringede pladeselskabet med den triste nyhed at Tove Ditlevsen var blevet fundet død i en skov.

”Det ramte mig hårdt. Jeg havde glædet mig til at hun skulle høre musikken og var sikker på hun ville have kunnet lide den. Jeg følte at det ville have glædet hende at vide at hun ikke var alene, og at hendes digte betød noget for mig.”

Intuitionen og håndværket

Arbejde og fritid flyder helt tydeligt sammen for Anne Linnet. Hun har lige været en tur i Rio på ferie, men hun har også brugt tiden på at studere den brasilianske musik i favellaerne, de fattige områder i Brasiliens næststørste by, Rio de Janeiro.

”Musikken er en naturlig del af kulturen og livet for brasilianerne på en helt anden måde end den er for os, og det var spændende at opleve,” siger Anne Linnet.

Man kan nu nok også tillade sig at sige, at musikken er en naturlig del af Anne Linnets liv. Den kommer meget naturligt i en kombination af intuition og håndværk.

”Inspirationen kan komme de mærkeligste steder. Der kan komme noget når man sidder ved klaveret alene og arbejder med tekst og toner. Jeg elsker den koncentration der er i dét. Men den kommer også når jeg går en tur i naturen. Det er ikke alle dage der kommer noget til en. Det er de dage håndværket kommer ind i billedet, for der er altid noget af det som jeg har arbejdet med dagen før som jeg kan arbejde videre med at forfine, uden at det kræver ny inspiration,” siger Anne Linnet.

”Jeg tager ofte ud på stranden. Der kommer toner og ord til mig af sig selv, og så må jeg sætte mig på en bænk og skrive ned på min telefon. Sangen ”Morgensolen over Øresund” kommer fra Amager Strand. Jeg ser det selv som en særlig gave jeg har fået. For mig er musikken et kald.”

Når der en sjælden gang bliver holdt pause fra musikken, bliver klaveret skiftet ud med en pensel.

”Jeg elsker også at male. Det er nødvendigt at rykke sig selv ud af den alenehed det kræver at skrive, og maleriet kan få mig til at tænke på noget andet. Jeg har svært ved at holde helt fri, men jeg er blevet bedre til at sige fra. I morgen, Skærtorsdag, skal jeg dog ud at prædike i en kirke, og så skal de synge nogle af mine sange. Blandt andet salmen ”Størst af alt er kærlighed” og ”Morgensolen over Øresund.”

Musikken givet videre

I håndværksfagene er det helt almindeligt at et fag gives videre til den næste generation, og det kan man også se mange steder i musikken. I familien Linnet er der musikalske spor i generationer. Både Evamaria, Marcus og Xander er gået samme vej som deres mor. Men Marcus bruger også sin kreativitet som snedker i sin egen virksomhed.

”Marcus ville gerne pjække da han gik i skole og i stedet gå ud i garagen og lave ting i træ. Det har han forfulgt, men har samtidig arbejdet med musikken og er min producer på flere udgivelser. Håndværk er jo også noget med at have en stolthed i at være omhyggelig. Man forfølger en idé, og det kræver ofte udholdenhed.”

På spørgsmålet om der er numre hun selv gerne ville have skrevet, hvis de ikke allerede var skrevet, lyder svaret hurtigt:

”Min søn Xander har skrevet en sang der hedder ”Lyset og Mørket”. Den tager jeg med mig ud at synge til mine koncerter. Jeg har også altid været glad for Michael Jackson, og så kan jeg godt lide Stevie Wonders ”All in Love is Fair”. Den er elegant i sin harmoniske føling, og teksten er evigt aktuel.”

Sange fra skrivebordsskuffen

Det at skrive sange er nærmest lige så selvfølgeligt for komponisten som at trække vejret. Men de sange der kommer til i en jævn strøm, skal nødvendigvis ud at have luft under vingerne lige nu.

”Sangen ”Forårsdag” lå i min skrivebordsskuffe i 18 år før jeg udgav den, og det fik mig til at tænke på at jeg hellere måtte kigge i skuffen igen. Der var mange sange åbenbart, for det blev til albummet ”Sange til Livet.”

Det er en firedobbelt udgivelse der udkom i 2022, så man må sige at skuffen bugnede. Siden er der løbende fyldt op igen, for der bliver ikke holdt mange pauser – udover når der er koncerter i kalenderen.

”Jeg skriver aldrig med et album for øje. Jeg skriver fordi jeg ikke kan lade være. Det kommer til mig, og når man har den gave, har man også en forpligtelse til at forløse den.”

Det leder automatisk over til spørgsmålet om hvad æreshåndværkerens råd er til de unge håndværkere som skal have medaljer til årets medaljeuddeling.

”Der er i dag så mange regler og karakterer man skal forholde sig til, og jeg tror at mange unge er i vildrede; de søger en retning. Men hvis man har en passion, eller et kald, er man forpligtet til at forfølge det. Det er vigtigt at du går efter det du brænder for,” lyder budskabet fra Anne Linnet.