”Det er jo et paradoks, at vi midt i København faktisk har ledige boliger til lærlinge og elever på erhvervsuddannelserne,” starter Jacob Nørskov, der siden maj 2025 har været forstander på Erhvervscollege København eller Håndværkerskolehjemmet, som flere måske kender navnet på.

Håndværkerskolehjemmet er et boligtilbud rettet mod elever på en håndværksuddannelse, der bor langt væk fra deres erhvervsskole eller læreplads. Og så er ’langt væk’ jo altid relativt – i dette tilfælde er det defineret som 45 minutters transport.

“Faktisk skal man ikke meget uden for Allerød for at ramme 45-minuttersgrænsen. Eller Ringsted i den anden retning,” siger Jacob Nørskov.

Et hjem væk fra hjemmet

Der findes skolehjem i forbindelse med de fleste erhvervsskoler rundt om i landet. Men i København er Håndværkerskolehjemmet en selvejende institution, og man samarbejder med alle de tre store erhvervsskoler: TEC, NEXT og Hotel- og Restaurantskolen.

”Vi har elever fra alle tre skoler boende. Nogle bor her hele deres uddannelse, mens andre kun bor her, når de er på skoleophold. Men fælles er, at man spiser sammen morgen og aften, og at vi gerne vil skabe en følelse af, at det er ens hjem. Det skal være rart at være her,” forklarer Jacob.

Mange af EUD-eleverne er under 18 år, og derfor er tryghed et nøgleord for Jacob.

”Det er tidligt at flytte hjemmefra, og fordi mange er under 18 år har vi opsynspligt. Det betyder, at der er en fast aften- og nattevagt, som beboerne kender og altid kan få fat i. Tryghed betyder også, at man kender dem, man bor med, og at man er en del af et fællesskab, hvor der bliver lagt mærke til, hvis man ikke er der,” forklarer Jacob.

Et aktivt og fagligt fællesskab

Et skolehjem er hverken en efterskole, en højskole, et kollegium eller et hotel, men et botilbud til lærlinge. Det betyder, at man både kan møde folk fra sit eget fag og fra andre håndværksfag.

Der er fuld forplejning, så beboerne spiser morgenmad og smører madpakker sammen, og så tager de ellers af sted til uddannelse eller på arbejde. Ved 15.30-tiden begynder huset at blive fyldt op igen, og så er der fælles aftensmad.

”Vi har nogle hjørner med arbejdsborde eller bløde møbler, hvor man enten kan lave lektier og forberede sig til næste dag, eller bare sidde og slappe af og hygge sig med de andre beboere, når man er kommet hjem,” siger Jacob og fortæller videre.

”Vi stræber efter, at der er fælles aktiviteter fire aftener om ugen, og det kan være alt fra banko til biograf til Halloween-fejring eller at vi går over på den store boldbane på den anden side af gaden og spiller fodbold. Vi har lige ryddet et stort kælderrum og indrettet en lille floorballbane, og nu vil vi så starte en turnering op. Jeg har i det hele taget fokus på at få ryddet op i kældre og depotrum, så vi kan bruge lokalerne til fx at (gen)indrette værksteder – vi har allerede fundet et gammelt cykelværksted, et lerværksted, et træværksted og en ’frisørsalon’, som kunne være sjove at genindrette,” siger Jacob.

Som i et hvert andet fællesskab følger der også ansvar og pligter med.

“Man skal selvfølgelig sørge for at rydde og holde rent på sit værelse, og så har beboerne også en fast køkkentjans,” fortæller Jacob.

Tre fordele for virksomhederne

Som nævnt kan lærlinge få plads på skolehjemmet, hvis de har mere end 45 minutter fra deres hjem til læreplads eller skole. Hvis eleven er på skoleophold, bor eleven gratis, og hvis eleven er i praktik i en virksomhed, skal man betale 641 kr. om ugen.

Og ifølge Jacob er der tre meget klare fordele for virksomheder ved at kende til skolehjemmets botilbud.

”Først og fremmest bliver virksomhedens rekrutteringsgrundlag større, fordi man med skolehjemmet har mulighed for at hjælpe sine lærlinge med en bolig, hvis de bor mere end 45 minutter væk. Dels er man sikker på, at der er opsyn med eleverne, og at de er i trygge hænder, og sidst, men ikke mindst, kan vi hjælpe til, hvis der opstår problemer med, at eleven ikke møder op eller er frafaldstruet,” slutter Jacob Nørskov.