Denne torsdag eftermiddag i Tórshavn er det så tåget og regnfuldt, at man knap kan se ca. 20 meter frem. Derfor er det en kæmpe oplevelse at træde ind i den store, varme og lysende bygning, hvor et enormt atrium åbner sig op i seks etager. Overalt er der glasvægge, som gør bygningen endnu mere transparent og indbydende.

Jeg er i god tid, så jeg starter med at gå en etage ned. Her sidder elever i mindre grupper og arbejder. Helt nede i bunden af atriummet er der et par drenge, der spiller bordtennis, og til højre for mig er der indkig til det store tømrerværksted, hvor eleverne på tømreruddannelsen arbejder koncentreret. Tanken er, at eleverne skal kunne se ind til hinanden og blive nysgerrige og inspirerede i forhold til, hvad de andre arbejder med.

Jeg når selv kun en lille tur rundt, inden Steinfinn Várlíð Jacobsen kommer mig smilende i møde. Han har sikkert set mig fra lærerværelset, der også har vægge af glas. Steinfinn er afdelingschef for erhvervsuddannelserne på Glasir. Det dækker over mekanikeruddannelsen, tømrer-, elektriker- og blikkenslager/VVS-uddannelserne, en række smedefag samt frisør og beklædning.

Flyttede ind i 2018

Steinfinn har været med på hele rejsen, og han fortæller, at Glasir åbnede i 2018.

”Oprindeligt var det meningen, at de tre skoler bare skulle flytte sammen i samme bygning. Men undervejs besluttede man at lægge dem sammen i én organisation, og i 2016 blev der ansat en rektor for den nye fælles skole. Det var ikke nemt med tre gamle kulturer, det har taget tid, og det har også givet gnidninger at samle de forskellige kulturer. Men i det store hele går det godt i dag,” fortæller Steinfinn, mens han uddyber.

”Både gymnasiet og den tekniske skole er fra 1934, og de første år lå de i samme bygning. Over tid gled de fra hinanden, men nu er de altså samlet igen.”

Den organisatoriske sammenlægning har bl.a. den praktiske konsekvens, at lærerkræfterne kan gå på tværs af uddannelserne.

”Eleverne bliver ikke blandet i undervisningen, fordi fagene bliver undervist på forskellige niveauer på gymnasiet og erhvervsuddannelserne. Men lærerne går på tværs af uddannelserne og underviser alle elever i fx matematik eller færøsk,” forklarer Steinfinn.

Samler hele byen

I alt er der 1.500 elever på Glasir. Heraf går de 250 på teknisk skole, mens ca. 1.000 elever går i gymnasiet. Tankegangen er, at alle elever har de samme fysiske rammer, og at man stadig kan holde daglig kontakt med sine venner, selvom de har valgt en anden uddannelse.

”Alle elever går ind ad den samme dør. De møder på samme tid og holder pause på samme tid. Der er kun én kantine, så man spiser også det samme. Det fungerer rigtigt godt,” forklarer Steinfinn.

Det bekræfter Maria og Friði, der begge går på 3. år. Maria er i lære som frisør, mens Friði er i lære som elektriker.

”Det er godt, at alle kommer til samme sted, og at uddannelserne ikke ligger forskellige steder i byen. Jeg har venner over det hele, så det er godt, at vennerne er her,” fortæller Maria, mens Friði supplerer.

”Jeg mødes stadig med mine venner fra folkeskolen i pausen, men jeg har også mødt mange andre nye mennesker. Det er hyggeligt.”

De er begge begejstrede for at gå på Glasir.

”Jeg synes at det er dejligt at være tilbage. Jeg er på 3. skoleforløb, så det er længe siden jeg har været her sidst. I salonen arbejder man hele tiden – 2 timer pr. kunde. Så der er ikke pauser på samme måde som her,” fortæller Maria, der er tilflytter til Tórshavn.

”Jeg har altid godt kunne lide at lave hår, men efter 9. klasse startede jeg på handelsskolen i min egen bygd. Senere flyttede jeg til Tórshavn, og der skiftede jeg til frisøruddannelsen.”

Og så er der det der med glasvæggene.

”I begyndelsen var det lidt mærkeligt at folk kunne kigge ind. Men nu er det OK. Det er ikke noget man ligger mærke til mere. Så det er fint at gå her. Men når det er sagt, så er skole skole,” siger Friði med et smil.

Artiklen fortsætter under billederne.

Kommer ind som drenge…

Ligesom i Danmark starter mange af eleverne på ungdomsuddannelserne umiddelbart efter 9. eller 10. klasse, og det stiller store krav til både eleverne og skolen.

”Eleverne starter som 16-17-årige, og når man starter her, skal man tage ansvar. I gymnasiet skal man diskutere store ideologier og teorier om samfundet, og på teknisk skole arbejder man måske med bremser på en bil eller med konstruktioner i huse og bygninger. Det er alvorlige emner og kan i yderste fald betyde forskellen på liv og død,” siger Steinfinn.

”Selvom de er unge, når de starter, vokser de hurtigt. De kommer ind som drenge, men kommer ud som mænd.”

Obligatorisk kontaktlærer

Skolen har også et stort ansvar for at tage imod de unge mennesker, og Steinfinn fortæller, at man bl.a. har oprettet en kontaktlærerordning på den tekniske skole.

”Alle elever får en kontaktlærer på deres grundforløb. Det er en faglærer, som har til opgave at opsøge eleverne og tale med dem. Det kan være om alt, men også om problemer derhjemme, sociale udfordringer eller faglige problemer. Når de kommer tilbage på skolen på senere skoleforløb, kan de stadig tage fat i kontaktlæreren, men her er det frivilligt. Det har virkelig været med til at mindske frafaldet,” fortæller Steinfinn, der samtidig understreger, at der altid vil være frafald.

”Vi rekrutterer bredt og der skal være plads til at sig nej tak og gå videre, eller at skifte uddannelse.”

Vil blive på Færøerne

Sammenlignet med Danmark er antallet af erhvervsuddannelser, man kan tage på Færøerne, begrænset. Men på Glasir har de fokus på at udbyde grundforløbet i flere forskellige uddannelser.

”Vi har erfaring for, at mange dropper ud hvis de skal tage til Danmark for at starte uddannelse som 16-17-årig. Derfor arbejder vi på at tilbyde grundforløb i en række uddannelser, sådan at eleverne dels er lidt ældre og dels er ’kommet godt i gang med faget’ inden de skal til Danmark på skole. Man skal også kunne tale dansk hvis man tager til Danmark. Det kan afskrække nogen,” forklarer Steinfinn.

Det bekræfter Maria, der fortæller, at hun ikke ville være startet på frisøruddannelsen, hvis hun skulle have taget til Danmark for at gå i skole. Friði vil ikke afvise, at han på et senere tidspunkt kan finde på at tage til Danmark for at uddanne sig.

Værksteder side om side

Mens vi taler, er vi gået fra lærerværelset og ud i bygningen for at se værkstederne. Vi finder hurtigt vej op til tredje sal, hvor erhvervsuddannelserne hovedsageligt holder til.

Turen går forbi elektrikernes lokale, og i næste rum møder vi en gruppe NámX’ere. Mens vi er på besøg, er der nemlig to linjer fra NámX, der har undervisning på Glasir. Den ene er bilmekanikerlinjen. Holdet er delt i to, så det ene hold samler en modelbil, mens det andet hold står nede i værkstedet og skruer på en rigtig bil.

”Modelbilen er bygget efter samme princip som en rigtig bil med ophæng og så videre. Derfor giver det mening,” forklarer Steinfinn, der fortæller, at det er vigtigt, at NámX’erne ikke får undervisning, som hører til i grundforløbet, for så vil de bare kede sig næste år.

Det andet hold er elektronikfagselever. De er ved at lave printplader, som de skal bruge til at bygge en elektrisk genstand. Sidste år byggede de droner, og selvom de ikke rigtigt kunne flyve, var det en succes.

Vi kommer gennem bilværkstedet, svejseværkstedet og maskinværkstedet, hvor der på trods af dagens tætte tåge vælter dagslys ind fra de store vinduespartier, og hvor udsigten over Tórshavn er fuldstændig uovertruffen – når det altså ikke er tåget. Til sidst når vi til det store tømrerværksted, hvor der i dag både er elever fra første og tredje skoleperiode på værkstedet samtidig.

Herfra er det tømrereleverne, der kan kigge ind på alle gymnasieeleverne, når de har gruppearbejde i atriumet.