En faglig samtale
Efter afleveringen venter selve eksaminationen, som faglæreren gennemfører med hver enkelt lærling. For faglærer Karsten Birk er det vigtigt, at eksaminationen foregår som en faglig dialog mellem eleven og faglæreren.
”Vi taler om produktet og hvorfor eleven har gjort som hun har gjort. F.eks. hvorfor hun har valgt de konstruktioner, samlinger, materialer, beslag hun har, og hvilke fordele og ulemper de eventuelt har,” forklarer Karsten Birk.
Ved eksaminationen deltager også to skuemestre, som er repræsentanter fra hhv. arbejdsgiver- og arbejdstagersiden. Det er skuemestrene, der giver karakterer, og her er nok at holde styr på. Før selve eksamen har hver skuemester udfyldt et karakterblad for den teoretiske del af svendeprøven, dvs. rapport, tilskæringslister, tidsplan og tegninger. Derudover gives der karakterer for den mundtlige præstation ved eksamen, og selvfølgelig gives der karakterer for selve produktet.
”Vi gennemgår produktet og måler over det hele. Hvis lærlingen har lagt sit måleværktøj frem, bruger vi det. Ellers har vi selv tommestok og skydelære med,” siger Per Madsen og fortæller, at det er klassisk for en bygningssnedker at producere en dør eller en høvlebænk, mens møbelsnedkere ofte producerer et skab eller en reol.
Dig vil vi gerne arbejde sammen med
Lærlingene sendes hjem fra eksamen uden en karakter – den får de først fredag formiddag, når skolen inviterer til translokation og fernisering for mestre og familie.
”Når man består sin svendeprøve som snedker, bliver man antaget. Det er et gammelt udtryk for, at fagets mestre og svende (symbolsk) siger, at vi gerne vil arbejde sammen med dig,” forklarer Karsten Birk.
Skal selv formgive
To af de lærlinge, der er i gang med svendeprøven, er Marie Ellemark Lange og Frederik Victor Engelbrecht Jensen.
Marie er møbelsnedker og bygger et skab af Oregon Pine som sit svendeprøveprojekt.
”Jeg er meget inspireret af, at jeg skal kunne bruge skabet derhjemme efterfølgende. Derfor har jeg formgivet det sådan, at der er plads til de ting, man har. Det kan være et ringbind, en LP-plade eller noget keramik. Og så har jeg gjort det kvadratisk, så man kan bygge flere skabe og sætte dem sammen,” forklarer Marie.
Skabet har to fyldningslåger og en skuffe, og Marie har valgt, at der skal være en rammekonstruktion på lågerne og siderne.
”Man skal selv formgive sit produkt, og i sin rapport skal man argumentere for de valg, man har taget i forhold til fx funktion. Jeg bruger som nævnt Oregon Pine, som er nåletræ, til selve skabet og lågerne, mens jeg bruger ahorn indvendigt i skuffen. Det gør jeg, fordi der er mere harpiks i nåletræer, og det er ikke så godt i en skuffe. Samtidig er det også flot med kontrasten mellem nåletræet og det helt lyse ahorn,” forklarer Marie, mens Per Madsen supplerer.
”Selvom formgivningen er vigtig i svendeprøven, så er det vigtigt at sige, at en snedkeruddannelse ikke er en designuddannelse. Vi skal holde fast i det traditionelle håndværk i uddannelsen,” siger Per Madsen.
Marie fortæller, at hun som forberedelse til svendeprøven har gjort sig en masse tanker om, hvad hun gerne vil bygge, og hun har undervejs både tegnet modeller i et tegneprogram og lavet mindre mock-ups. Hun er enig med Per Madsen i, at det er vigtigt at holde fast i traditionerne i faget, men samtidig er hun også begejstret over de mange muligheder, der er i snedkerfaget.
Men lige nu glæder hun sig til at blive færdig med svendeprøven.
”Vi har været i gang i næsten fem uger, og det er lang tid med et konstant pres. Så jeg glæder mig rigtig meget til at være færdig,” siger Marie.
Indstilles af mester
Snedkermester Per Madsen forklarer, at det er mester, der indstiller sin lærling til svendeprøven og underskriver og indsender den projektbeskrivelse, som lærlingen har udarbejdet.
”På den måde er det mester, der tager ansvar og siger, jeg tror på, at min lærling kan bestå svendeprøven med det her projekt. Samtidig sikrer man sig også, at projektet indeholder de målepinde, som skal være opfyldt,” forklarer Per Madsen, der selv har uddannet masser af lærlinge, men ikke har nogen lærlinge med ved denne svendeprøve.
Inspireret af Stor Egebuk
Frederik, som har værkstedsplads ved siden af Marie, er også møbelsnedker. Han er i gang med en opbevaringsskænk, som han bygger ud af en gammel egetræsstamme. Stammen er 150-170 år gammel, og Frederik er inspireret af, hvordan træer er med til at sikre biodiversiteten.
”Det er et stort ansvar at arbejde med træ, fordi træ i naturen er med til at sikre biodiversitet. En af de arter, der lever i egetræer, er Stor Egebuk, som sidst blev set i Danmark i 2019. Dens larver lever i gamle egetræer, og derfor har jeg fræset med håndoverfræser og derefter udskåret med billedskærerjern, både i detaljen på siden, hvor jeg har skrevet billens latinske betegnelse “Cerambyx Cerdo”, og i kasserne indeni skænken, hvor lågene har håndudskårne motiver af hhv. bille og larve i skala 1:1,” forklarer Frederik.
Frederik fortæller, at han selv bor ret småt, og at han derfor har været optaget af at bygge en skænk, som kan indgå i en lille bolig – det, vi også med et nydansk udtryk kalder et Tiny House.
Skænken er sektionsopdelt, så den kan skilles ad og nemt flyttes. Til gengæld er den ikke ret dyb.
”Jeg har levet med den hovedpine, hvor jeg skal gøre af mine ting. Derfor har jeg fokus på, at man skal kunne have mange ting stående på skænken,” forklarer Frederik og fortæller, at han ovenpå skænken vil bygge en ekstra ’kasse’ med toplåger.
Frederik ser også frem til at blive færdiguddannet som snedker.
”Jeg har en arkitektbaggrund og vil gerne kombinere de to fagligheder. Jeg ser svendeprøven som et komma, ikke et punktum. Der er meget, jeg kan lære endnu, men det er en god milepæl,” slutter Frederik.
Vi mødes med snedkermester og skuemester Per Madsen fra Københavns Snedkerlaug og faglærer Karsten Birk, der viser rundt på værkstederne og forklarer, hvordan svendeprøven foregår i snedkerfaget.
