Et arbejde i Forsvaret er langt fra kun at være soldat. Forsvaret er en stor arbejdsplads med en bred vifte af materiel, der hele tiden skal være funktionsdygtigt og klart til brug.

Operativ Støttekommando har til opgave at samle og levere den nødvendige logistiske og operative støtte til Forsvarets enheder. Her er major Bjarne Fries Jensen chef for Uddannelsessektionen ved Operativ Støttekommando og ansvarlig for rekrutteringen af lærlinge. En del af dem kommer udefra, men de fleste bliver rekrutteret internt blandt værnepligtige og soldater, der gerne vil have en håndværksuddannelse.

Nye praktikcentre

”Vi skal bruge mange flere mennesker på grund af det nye forsvarsforlig, og derfor ser vi på nogle muligheder for at udvide rekrutteringen, som rækker ud over forligets ophør. Vi øger antallet af faglærte med 500-600 oven i den mangel, vi havde i forvejen. Helt grundlæggende vil vi gerne kunne opfylde vores egne behov for faglærte, så vi ikke er i stor konkurrence med det private erhvervsliv,” siger Bjarne Fries Jensen.

Han koordinerer indsatsen sammen med en række mestre inden for Forsvaret, som har det praktiske ansvar for den enkelte lærling.

”Vi hjælper dem og står for ansættelsesprocesserne. Vi spørger mestrene og rekrutterer efter det. Jeg har tre ansatte til ansættelserne inden for de forskellige områder. På grund af oprustningen kan vi ikke få praktikpladser nok i systemet, så vi har indgået et samarbejde med Industriens Uddannelser om at etablere praktikcentre, hvor vi kan uddanne lærlinge. Det gælder særligt uddannelser inden for mekanik til fly og køretøjer samt elektronik. Vi regner med at skulle etablere seks praktikcentre,” siger Bjarne Fries Jensen.

Rekrutter bliver håndværkere

For at få uddannet alle dem, der er brug for, har Forsvaret sat ekstra ind for at få værnepligtige til at vælge en håndværksuddannelse efter deres værnepligt.

”Vi har fat i et helt andet klientel end det, vi ellers har fingre i. De værnepligtige ved ikke altid, hvad de skal, efter at de er færdige med deres værnepligt, og så kan vi tilbyde dem en mulighed for at tage en uddannelse som faglært og blive inden for Forsvaret.”

En anden gruppe, som Bjarne Fries Jensen går efter, er soldater, der har lyst til at få et mindre belastende arbejde, men fortsat gerne vil være en del af Forsvaret.

”Det kan være soldater, der har været her i en del år og egentlig gerne vil blive, men som har lyst til at lave noget andet. Her er der en god mulighed for at gå håndværkervejen,” siger Bjarne Fries Jensen.

Der er dog stadig det, som i forsvarssproget hedder civile lærlinge. Altså lærlinge, der kommer helt udefra, uden tidligere at have haft noget med Forsvaret at gøre. I øjeblikket er der omkring 100 civile lærlinge i gang.

På trods af den store indsats for at få nok til at vælge håndværkervejen i Forsvaret, er der lige nu ikke nok.

”Sidste år blev der uddannet 24 elektronikmekanikere, men vi skal bruge 70, så derfor gør vi meget for at få rekrutteret flere fra egne rækker. Blandt andet ved at give soldaterne mulighed for at tage en uddannelse, samtidig med at de beholder deres løn, frem for at skulle ned på lærlingeløn.”

Særlige udfordringer for håndværkere

Selv om en uddannelse som håndværker i Forsvaret måske kan ligne en hvilken som helst anden håndværksuddannelse, er der forskel på, hvad man kommer til at arbejde med både under sin uddannelse og bagefter. I sagens natur har Forsvaret nogle andre typer materiel, der skal vedligeholdes og repareres.

”Her kommer du til at arbejde med nogle andre ting end ude i det private. Vores maskiner er større end de andres. Der er for eksempel noget andet at skrue på en kampvogn end på en lastbil. Det samme gør sig gældende for det, som man arbejder med som elektronikmekaniker, hvor det er noget andet udstyr, vi har, end det, du møder i det civile liv. Vi har også en helt særlig uddannelse som våbenmekaniker. Det er grundlæggende en finmekanikeruddannelse, men med en overbygning. Tidligere blev der uddannet tre om året, men nu går vi efter at få 20 i lære,” siger Bjarne Fries Jensen om våbenmekanikeruddannelsen, som foregår i samarbejde med TEC.

Samarbejde med det civile

Kravene til håndværksuddannelserne er grundlæggende de samme i det civile som i Forsvaret. Alle skal lære det samme, jf. uddannelsesbekendtgørelsen for de enkelte fag. For at sikre, at for eksempel en mekaniker kan det, der er krav om, samarbejder Forsvaret med private virksomheder om udveksling af lærlinge. Det kan være, at styretøjet på en kampvogn er anderledes end styretøjet på en lastbil, og derfor skal lærlingen lære begge dele.

”Vi arbejder på at lave aftaler med civile firmaer. Planen er, at vores lærlinge kommer på ophold i en privat virksomhed, så de her kan lære, hvordan man eksempelvis reparerer en almindelig last- eller personbil. Forsvaret arbejder konkret på samarbejdsaftaler med virksomheder som Ejner Hessel og Stiholt, der begge har lastbilsværksteder, og derfor er det oplagt, at vores lærlinge kommer ud til dem og lærer det, de ikke kan på vores materiel,” siger Bjarne Fries Jensen.

For at sikre, at alle lærer det, de skal, er der sat praktikmål op for alle uddannelser, og hver lærling har en logbog, der bliver udfyldt løbende, så alle kommer gennem de opgaver, de skal, inden uddannelsen afsluttes.

Stigende interesse

Det øgede fokus på Forsvaret smitter af på interessen for at søge ind på håndværksuddannelserne. Ifølge Bjarne Fries Jensen har der siden 2020 været markant flere henvendelser fra mennesker, der gerne vil i lære. Forsvaret gør også en del for at gøre opmærksom på sig selv, blandt andet ved at være synligt på DM i Skills, Motorshow og Mini Skills. Majoren håber, at der bliver indført en særlig forsvarskonkurrence ved DM i Skills næste gang.

For civile, der søger ind i Forsvaret som håndværkslærlinge, er der ikke særlige krav. Det er kun dem, der kommer direkte fra værnepligten, der skal leve op til forskellige fysiske og psykiske krav for at blive godkendt.

Det skyldes, at det primært er dem, der kan udsendes til steder, hvor der kan være en militær risiko ved at opholde sig. Er man civil lærling, er der dog også mulighed for at blive sendt ud, men til et mindre risikabelt sted.

”Vi kan godt sende en civil lærling ud til et skib i Grønland, der skal repareres,” siger Bjarne Fries Jensen.

Fortid som mekaniker

Majoren har været i Forsvaret i snart 40 år, og for ham er jobbet som uddannelsesansvarlig for håndværkslærlingene helt oplagt. Bjarne Fries Jensen blev nemlig selv uddannet mekaniker i Forsvaret, da han var ung.

”Jeg er civilt uddannet personvognsmekaniker og uddannede mig i Forsvaret til flymekaniker, som dengang var en overbygning på en eksisterende håndværksuddannelse. Siden tog jeg en HF og uddannede mig efterfølgende til officer. Så jeg startede med det håndværksmæssige her, og nu er jeg selv med til at uddanne nye håndværkere. Så jeg ved selv, hvordan det er at tage en uddannelse i Forsvaret, og på den måde føler jeg, at ringen er sluttet,” siger Bjarne Fries Jensen, der 1. oktober kan fejre 40-års jubilæum i det danske forsvar.