Greenkeeper-uddannelsen er en af de mere snævre grønne uddannelser. Den har eksisteret i over 20 år og udspringer af anlægsgartneruddannelsen. Mads Skytte-Nielsen er faglærer på uddannelsen og har gennem årene uddannet en stor del af de greenkeepere der i dag arbejder i de omkring 1.000 danske golfklubber, og en del af fodboldsportens groundsmen som er betegnelsen for dem der sikrer at fodboldbanerne er i topklasse når kampene skal spilles. Uddannelsens hovedforløb er 3 til 3,5 år afhængigt af svendeprøvens tidspunkt.
”Det var et ønske fra golfbranchen om at få særlige kurser i at passe golfbaner. Det kørte først som AMU-kurser, men blev senere skilt ud til en selvstændig uddannelse og er en del af vores grønne uddannelser her på Roskilde Tekniske Skole. Det er en stærkt specialiseret uddannelse inden for et meget specifikt område, kan man roligt sige. Du bruger ikke 3 til 3,5 år på at studere græs uden at det bliver nørdet,” siger Mads Skytte-Nielsen med et smil.
Siden 2011 har han været med til at uddanne græsspecialister. Han har selv en baggrund som anlægsgartner og har tidligere arbejdet med både store anlægsprojekter og pleje af kirkegårde inden han gik greenkeepervejen. Mads Skytte-Nielsen er selv golfspiller hvilket er meget almindeligt blandt uddannelsens elever.
”Af dem der går her, kommer 1/3 lige fra folkeskolen, og 2/3 har lavet noget andet tidligere. Der er en del elitegolfspillere der tager uddannelsen som greenkeeper, og faktisk spiller de fleste golf. Det er en stor fordel at have blik og forståelse for spillet og den betydning græsset har for spillerne, for det har virkelig stor betydning og indflydelse for spillet hvordan banen er,” siger Mads Skytte-Nielsen.
Usynlige håndværkere
Både inden for golfsporten og fodbolden er græsset og dets kvalitet noget der er taget for givet. Særligt har golfspillere altid været kræsne brugere af de grønne baner.
”Golf er en relativt dyr sport at dyrke, og derfor er det vigtigt at banerne er i topkvalitet hele tiden, og at området man spiller på er ensartet. Det skal være samme oplevelse at putte på samtlige greens; det duer ikke at græsset omkring et hul er én kvalitet og en anden på næste hul. Derfor skal en greenkeeper hele tiden levere det ypperste resultat. Vi er ude på banen før spillerne for at sikre at den er klar og i orden, og vi kan nemt blive den usynlige håndværker som ingen bemærker. Man skal have en ens oplevelse hele vejen rundt. I princippet er det jo det ypperste at opnå hvis golfspilleren på intet tidspunkt oplever greenkeeperen. Men omvendt er det vigtigt at de er klar over det arbejde der ligger i at vedligeholde en bane. Vi er i oplevelsesindustrien og er med til at give spillerne en god oplevelse,” siger Mads Skytte-Nielsen.
Det er et stort arbejde at vedligeholde en golfbane. Det kræver mere end at tage sig af græsset, som for eksempel at sørge for at træerne på banen ikke skygger for græsset, så det vokser uens. Træer og øvrige beplantning er vigtige fordi det er en del af oplevelsen, men det skal ikke være til skade for græsset.
Det er et kæmpe arbejde at holde en golfbane, så den altid har den rigtige kvalitet. Ifølge Mads Skytte-Nielsen skal der minimum 4-5 greenkeepere til at holde en bane på 18 huller, og gerne flere om sommeren hvor der er pres på golfbanerne. Og med de 1.000 golfklubber i landet er der fast arbejde til en del, også nye i faget:
”Vi er rigtig glade for det samarbejde der er mellem golfklubberne og Roskilde Tekniske Skole. Sammen uddanner vi fremtidens medarbejdere som kan passe og pleje græs, stort set uden kemi. Kan man det, kan man drifte baner i hele verden.”
Græsnørderi
”Danske greenkeepere er dygtige, og for at kunne faget skal du blandt andet vide alt om græssorter. Der er selvsagt forskel på græs. Noget vokser hurtigere end andet, noget er mere robust og klarer sig bedre i sol end andet. Det er vigtigt at vide når man skal beslutte hvilke græssorter der skal bruges på en given golfbane. Både jordbunden og lys og skygge har indflydelse på hvilket græs der skal bruges. Da jeg begyndte at interessere mig for området, begyndte jeg selv at stoppe op og kigge på græsrabatter når jeg kørte hjem fra arbejdet,” siger Mads Skytte-Nielsen.
Selv om det for ikke-branchefolk kan virke som et meget enkelt fag, er det langtfra tilfældet. Det kræver engagement og interesse i at samle viden.
”Vi har udviklet uddannelsen til at være stærkt specialiseret med et højt fagligt niveau. Der er mange som er opsøgende efter viden, og der sker hele tiden noget nyt inden for faget. Blandt andet inden for græs som i dag er langt mere sygdomsresistent og langsomt voksende end det var for 20 år siden. Det betyder blandt andet at man ikke behøver at bruge mange pesticider for at holde græsset i topform. Det er noget af det du skal følge med i når du arbejder på området,” siger Mads Skytte-Nielsen.
Han rejser også ud i verden og taler med andre i branchen for at holde sig opdateret og blive inspireret, og her bliver der talt meget om græssorter og -kvaliteter. Og de studerende kan også komme ud i verden og arbejde.
”De mestre som vores elever møder, er på et fagligt meget højt niveau, og vi ønsker at skabe et netværk i klassen som kan holde langt frem i tiden og som samtidig matcher den høje faglighed. På det seneste er vi blevet bedre til at sende elever til udlandet som Thailand, Italien, Irland og Holland hvor de kan dygtiggøre sig, og vi tager også på inspirationsture. Vi var tidligere på året i Cork i Irland og besøgte deres uddannelse. Læringsmæssigt og menneskeligt ligger de tæt på os, og vi håber at kunne lave noget parallelundervisning med dem. Golf er stort i Irland, og de har nogle helt fantastiske baner hvor man går i og nærmest hvisker for ikke at forstyrre naturen, så det er et spændende sted at arbejde, og selv om vi har en uddannelse på højt niveau, kan vi sagtens lære noget af andre,” siger Mads Skytte-Nielsen.
Robotter på banen
For både greenkeepere og groundsmen er robotter ved at blive en del af værktøjet i det daglige arbejde. Alle kender efterhånden en robotplæneklipper, men robotterne kan meget andet når det gælder græsplæner.
”De kan også måle jordfugtighed, så vi ved præcis hvor og hvornår der skal vandes. Det giver en jævnere græstilvækst hvilket er vigtigt på både golf- og fodboldbaner. Robotten kan måle hvad der sker under jorden hvilket ikke er muligt på andre måder. Robotter kan også måle ukrudtstryk, altså måle alt hvad der ikke er græs, så vi kender tilstanden af den enkelte plæne og ved hvordan vi skal behandle den,” siger Mads Skytte-Nielsen.
Dyreliv og golf
Golfbaner er meget andet end bare selve greenområderne. De kan godt være naturområder med orkideer, sommerfugle og generelt et rigt dyre- og planteliv.
”Det er en kæmpe del af at være greenkeepere. Vi skaber oaser med biodiversitet som er habitat for mange dyr og insekter. Der er mange golfklubber der har samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening, lystfiskerforeninger og andre. Flere golfbaner laver et bioblitz som går ud på at Naturstyrelsen arrangerer en periode hvor du tager billeder af alle de biller mv. du ser, og det giver biologer et indblik i hvad der findes. En træruin kan godt være en feature på en golfbane, og den kan give liv til en lang række insekter, ligesom vandhuller også kan indgå med blandt andet salamandere og vandinsekter,” siger Mads Skytte-Nielsen.
Perfekte fodboldbaner
Pleje af fodboldbaner er en lidt anden disciplin end golfbanerne. Opgaven er lagt i hænderne på en groundsman.
”De to fag har mange ting til fælles, og vi uddanner begge her. Grundlæggende handler det om viden om græsarter og græspleje, men for eksempel er biodiversitet, som indgår i golfbanerne, ikke relevant på en fodboldbane,” siger Mads Skytte-Nielsen.
Groundsman som speciale har kun eksisteret i Danmark i 10-12 år. De fleste der bliver uddannet i Danmark arbejder særligt i de privatejede superligaklubber, og enkelte er også taget til blandt andet England og Tyskland hvor der er større tradition for groundsmanfaget.
”Vi har dygtige groundsmen her i landet. De arbejder blandt andet i Parken og Brøndby og på FC Midtjyllands bane. På en del af de stadions som er kommunalt ejede, er en del af dem der arbejder dér kommunalt ansatte, og de har ikke speciale i at passe en fodboldbane. Men DBU har et projekt hvor de vil have langt mere fokus på banerne. Det nytter ikke at professionelle fodboldspillere løber rundt på en pløjemark. Kommunerne skal derfor fokusere mere på at have dygtige faglærte og bruge den viden de har til at passe banerne.”
Mangel på viden giver problemer for banen
Mads Skytte-Nielsen kommer med et eksempel på hvorfor det er vigtigt at det er fagligt uddannede der passer banerne:
”De maskiner der bliver brugt på banerne, skal være skarpe og præcise, og de må kun bruges til at klippe selve banen. Men vi har set eksempler på at man bruger de samme maskiner til at passe arealerne udenom banen og stadion som til at passe banen, og det duer ikke. Det er vigtigt at bruge det rigtige materiel på den rigtige måde, og lade de faglærte groundsmen tage sig af arbejdet og tage beslutningerne om hvordan banen skal passes. Når man spiller fodbold på en bane om efteråret når det har regnet, kan man ødelægge banen fuldstændigt hvis den ikke er anlagt rigtigt. Det er blandt andet vigtigt at den kan dræne 180 mm vand væk på en time,” siger Mads Skytte-Nielsen.
Han har store forventninger til DBU’s initiativ ”Bedre Baner”.
”Vi kigger ind i en fremtid der er lys for groundsmen. Vi har i dag folk, der er uddannet her på Roskilde Tekniske Skole, i Parken, Brøndby, Køge og Næstved. Særligt har vi en god dialog med FC København hvor head groundman er fra England, og vi har lige fået en praktikant ind som går på uddannelsen her.”
Mange fodboldbaner bliver, som Parken, brugt til koncerter og andre arrangementer ud over fodbold, og det stiller naturligvis ekstra store krav til at banen vedligeholdes rigtigt.
”Vi har folkene der kan det. Så de skal bare bruges rigtigt ude i klubberne, med respekt for deres faglighed,” siger Mads Skytte Nielsen.
Det er tidligt at kunne sige at man allerede har sit drømmejob, men det er tilfældet for Mathias Duckert. Han er i gang med greenkeeperuddannelsen på Roskilde Tekniske Skole, og fra begyndelsen har det været hans mål at komme til at arbejde med FC Københavns baner. Han er stor fan af klubben, og er nu en del af ”holdet” i Parken der sørger for græsset når spillerne triller bolden hen over det grønne tæppe.
”Forberedelsen er den vigtige. Så længe man har forberedt banen godt, holder den til kampene, så det er kun småreparationer vi laver i pauserne. Alle de fire baner vi har ansvaret for, skal stå skarpt. En bane er over 7.000 kvadratmeter, så der skal slås græs hver dag, og det foregår med en maskine som vi går med. Efter en dag kan jeg sagtens have gået 20-30.000 skridt. En anden opgave er at ilte banerne. Når der bliver spillet på dem, bliver jorden meget komprimeret. Det gør at den har svært ved at få ilt til rødderne og optage vand. Derfor ilter vi græsset ved at prikke huller i jorden. Det giver græsset de bedste vilkår for at gro, og banen bliver blød og god at spille på. Bagefter fylder vi hullerne med såkaldt topdress, som er sand,” siger Mathias Duckert.