I år var der indsendt otte svendestykker til bedømmelse. Det var fra fire klejnsmede, en finmekaniker, en industritekniker og to automatikteknikere, og ikke mindre end 18 skuemestre var med til at vurdere og bedømme svendestykkerne. Det kan måske lyde af mange, men smede- og metalfagene, og dermed lauget, dækker over en lang række af uddannelser. Faktisk flere end 30 forskellige. Derfor er det selvfølgelig afgørende at de skuemestre der skal bedømme svendestykkerne har den rigtige faglige baggrund og erfaring til at gøre det.
Skal vurdere medaljepotentiale
Skuemestrene arbejder sammen i hold af to, og det er oldermand Steen Carmel der er formand for arbejdet. Hurtigt fordeles opgaverne, og så kaster de erfarne skuemestre sig ellers over opgaven.
Det giver tid til at spørge oldermanden om hvad det hele går ud på.
”I smedefaget uddeler vi ikke fagets medalje, men fordi lauget er med i Håndværkerforeningen har vi mulighed for at indstille nyuddannede svende til at modtage Håndværkerforeningens medalje. Det gør vi ved at vores medlemsvirksomheder kan indsende svendestykker til skuening som de mener lever op til de høje krav der stilles for at få medalje. Og det er vores opgave i dag: at vurdere svendestykkernes faglige niveau, og om lærlingen bag skal indstilles til Håndværkerforeningens medalje,” fortæller Steen Carmel og forklarer videre:
”Smedelauget er det eneste laug hvor vi laver den her ekstra skuening af de svendestykker som vi ønsker at indstille til medalje.”
Fire klejnsmede
Rundt omkring i det store lokale er skueningen i gang. Flemming Agertoft og Jesper Agertoft har fået tildelt to klejnsmedestykker, som de er i fuld gang med at kigge igennem fra ende til anden.
En klejnsmed arbejder med at bearbejde metal og fremstille genstande eller konstruktioner af metal. Når man sætter ordet klejn foran, er det fordi klejnsmeden udfører smedearbejde af finere karakter, fx beslag og mindre bygnings- og maskindele.
”Vi går op i om svendestykket er lavet som det er tegnet,” forklarer oldermanden der kigger med mens de to erfarne smedemestre måler efter med tommestok og målebånd.
”Her er det ikke så meget udseendet, og om det er pudset eller slebet op, der tæller. Vi tjekker først og fremmest om mål og vinkler er korrekte i forhold til tegningen. Og så selvfølgelig svejsningerne. Altså om de håndværksmæssige færdigheder er i orden,” forklarer Steen Carmel.
Ved siden af er Eno Hausner og Jørgen Stryn Rasmussen i gang med at gennemgå de to øvrige klejnsmede-stykker.
Det ene er en havepejs, mens det anden er en trykpresse. Eno Hausner bladrer de mange tegninger for trykpressen igennem.
”Der er utrolig mange detaljer i det her svendestykke. Jeg tror at det er første gang jeg har set noget så kompliceret til en svendeprøve.”
Igen bliver målebånd og tommestok fundet frem, og de to skuemestre giver sig i kast med at måle efter om den færdige trykpresse har de mål der er angivet på tegningerne.
Efter en rum tid lyder konklusionen at svendestykket er en usædvanlig og opfindsom idé med mange detaljer, og at målene passer.
To til overhøring
Svendestykkerne for automatikteknikerfaget er – i denne sammenhæng – lidt specielle fordi svendeprøven ikke munder ud i et fysisk svendestykke på samme måde som i de øvrige fag. Automatikteknikere opstiller, programmerer og indkører automatiserede maskiner og anlæg i industrien. Det kan være en elevator i et storcenter eller et produktionsanlæg på en fabrik.
”I automatikfaget handler det om hvad der er herinde,” forklarer Kim Lyneborg mens han med pegefingeren laver den karakteristiske banken mod tindingen. Derfor inviteres de nyudlærte svende til overhøring.
Mikkel er den ene af de to automatikteknikere der er til overhøring. Han har været udlært i tre måneder og får lov til at begynde med, ganske kort, at fortælle om sit svendestykke. Det var opsætning af en styringsboks, serviceplan og brugsvejledning til en elevator.
Herefter bruger de tre skuemestre de næste 25 minutter på at spørge ind til andre dele af pensum for uddannelsen. Mikkel svarer for sig så godt han kan, og hvis han er nervøs skjuler han det godt.
Med i lokalet er også Mikkels chef og en kollega fra firmaets HR-afdeling, og alle tre ’uvedkommende’ har fået strenge ordrer om ikke at sige noget undervejs.
Da vi efterfølgende står ude på gangen, er det tydeligt at mærke lettelsen hos Mikkel.
”Det var nogle svære spørgsmål, men du klarede det skidegodt,” siger chefen opmuntrende.
1/10 mm tolerance
Tilbage i det store lokale er skueningen stadig i fuld gang. Ved et bord sidder Jørgen Loell og Christian Viereck.
De har også fundet måleinstrumenterne frem, men det er den mere fintfølende udgave. De er i gang med at vurdere og skue et svendestykke fra en industritekniker.
Industriteknikere er eksperter i præcisionsteknik og fremstilling. De bruger højteknologiske maskiner til at lave meget præcise dele og komponenter der bruges i alle typer af maskiner. Inden for denne del af smedefagene er tolerancen 1/10 mm for hver 100 mm, og derfor bruger begge skuemestre en skydelære når de måler efter.
Ved svendeprøven udfører man både en fælles opgave sammen med en gruppe og en individuel opgave. Det er netop den individuelle opgave som de to skuemestre kigger på.
”Vi kigger på fræsning og gevind og på om svenden har brugt de rigtige skæreværktøjer så overfladen er som den skal være. Det er vigtigt, for hvis du fx producerer 1.000 stempler til en motor, så skal de være færdige og klar til brug når de kommer ud af din drejebænk. Man skal ikke stå og pudse eller slibe efter,” forklarer de to skuemestre.
Der er hurtigt enighed blandt de to skuemestre om at det er et meget flot svendestykke.
Efter et par timers koncentreret arbejde er det tid til at oldermanden kan gøre status. Syv svendestykker blev indstillet til medalje, mens et fik diplom.