Tre af dem er Frankie Højris, Sally Marie Drachmann Jacobsen og Ella Sloth Lassen der er elever på teatrets skræddersal og hatteværksted. De er med til at sy kostumer og hovedbeklædninger til teatrets forestillinger, og efter snart fire år på teatret står de tre elever nu overfor den sidste store eksamen – svendeprøven.

Frankie, Ella og Sally er alle i gang med den samme uddannelse som beklædningshåndværker, og de har taget de samme skoleophold undervejs i uddannelsen. Men i virkelighedens verden har de forskellige specialer som hhv. herre- og dameskrædder samt modist. Derfor er opgaverne i dagligdagen – og til svendeprøven – vidt forskellige.

Inspireret af Frk. Birthe

Ella, der er dameskrædder, har valgt at sy et balletkostume til sin svendeprøve. Kostumet består af balletliv, der skal forestille en dobbeltradet jakke med pufærmer, en blondebluse og et gulvlangt skørt med tilhørende teater-tournure som er en let pude eller stativ der spændes fast om livet for at løfte en kvindes kjole udad bagtil.

”Jeg er inspireret af det univers jeg kender her fra teatret, og i designet har jeg taget udgangspunkt i Frk. Birthe fra Et Folkesagn og den onde stedmoder i Askepot,” forklarer Ella der i idéfasen har sparret med sin mester omkring kostumet.

Ella begyndte eksamensprojektet med at lave syprøver i stout stof, hvor hun arbejdede med at få idéerne fra designet til at blive til virkelighed og se tøjet i dets helhed. På den måde kunne hun tilrette pasformen, lave prøvning med sin model og lave alle de nødvendige justeringer og tilpasninger.

Efterfølgende er hun i gang med at sy det endelige kostume der består af op mod 30 forskellige mønsterdele. Her er mange processer som tager tid. Fx at håndsy de små maller og hægter i lukningen i ryggen som er syet med knaphulssting så de sidder godt fast. Eller syningen af de sorte rouleauer på jakkelivet der er håndsyet ind imellem mønsterdelene.

”Jeg syer jo et kostume, og derfor bruger jeg ’teatermetoden’. Det betyder bl.a. at der er synlige sømrum på indersiden. Det skal der være fordi et kostume skal kunne omforandres og tilpasses til en anden danser. Hvis jeg syede en jakke eller kjole til en privat kunde, ville jeg naturligvis skjule sømrummene med et for,” forklarer Ella der også fortæller at lukningen i ryggen med hægter er med til at ’definere’ dragten som et kostume.

Klassisk jakkesæt

Elevernes svendeprøve afvikles i forbindelse med et fem uger langt skoleophold på skolen i Sønderborg. Her er der tid og vejledning til at gøre arbejdet helt færdigt, men de tre elever har været i gang ca. en måned forud for det.

”Man må gå i gang med at sy når man har fået godkendt sit eksamensprojekt af skolen, og vi er alle tre blevet fritaget for den daglige produktion så vi kan koncentrere os om arbejdet med svendeprøven,” fortæller Sally der til sin svendeprøve skal sy et klassisk dobbeltradet jakkesæt.

”Det Kongelige Teater er et af de eneste steder i Danmark der uddanner herreskræddere, og derfor lægger man stor vægt på at uddannelsen skal indeholde klassisk herreskrædderi,” forklarer Sally.

”Det er svært og tidskrævende fordi et jakkesæt er bygget op i lag og formet på en bestemt krop. Min model har spillet meget guitar, og derfor hænger hans ene skulder en smule i forhold til den anden. Så den skævhed skal jeg forholde mig til i opbygningen af jakkesættet. Det har jeg bl.a. gjort ved at skulderpuden i den ene skulder er næsten dobbelt så tyk som i den anden side,” fortæller Sally der selv har tilskåret sit stof med hjælp fra sin mester.

Når man tilskærer handler det om at tilpasse et mønster eller konstruere noget fra bunden til en kundes individuelle mål. Processen med at tilskære starter derfor allerede når man tager mål på kunden frem til at man tegner op og klipper stofdelene ud.

Sally har valgt at sy jakkesættet i en kraftig uld som hun har fået fra teatrets store lager. Hun fortæller at stoffet oprindeligt var købt ind fra en forhandler i Esbjerg, og at det lå opdelt i kuponer hvilket betyder ’et stykke afskåret stof i en bestemt længde’. I dette tilfælde længden til et jakkesæt defineret som 3,25 meter stof.

Den klassiske herrejakke er opbygget af flere forskellige lag stof og ulddug, og skrædderens opgave er at få lagene, og dermed de forskellige typer stof, til at arbejde sammen som ét. De opbyggede lag er det der former jakken og er også samtidig det der holder jakkens yderstof, ofte uld, strakt og glat.

”Hvis ikke yderstoffet og ulddugen underslåes i form, vil man hurtigt ende med en jakke hvor ulden slasker og rynker. Så det er en af de vigtigste opgaver når man laver en skræddersyet jakke,” forklarer Sally.

Artiklen fortsætter nedenfor

I gang med tre hatte

På hatteværkstedet er Frankie også i fuld gang med arbejdet. Hun skaber tre – måske fire – forskellige hatte hvor hun viser at hun behersker fagets metoder og teknikker. Hun har arbejdet intenst med at udvikle de endelige modeller og har flere forskellige prototyper stående på værkstedsbordet.

Hovedproduktet er en hat med en draperet skygge med bølger på en fjerdedel af skyggen.

”Jeg har tænkt meget over hvilken form jeg skal bruge på hattepulden, og jeg valgte en puldform som var for kort til hvad jeg egentlig gerne ville have. Derfor har jeg forlænget puldformen med skum i bunden så jeg kunne få den højde jeg ville. Pulden har jeg trukket på en hatteform i Dior-net og betrukket med en vævet uld som jeg også har skullet trække fra fladt vævet materiale,” forklarer Frankie og fortsætter:

”Jeg har brugt meget tid på at teste blondematerialet til skyggen, og jeg måtte lave adskillige prøver for at sikre at det kunne holde formen. Jeg forelskede mig hurtigt i blondematerialet som jeg har limet sammen i flere lag og afstivet med appretur for at få det til at fungere til en skygge. Alle detaljer er vigtige i denne hat, helt ned til kantbåndet som skal syes på skyggen med usynlige sting, og sammensyningen af båndet skal ligge i samme vinkel som skyggen så det flyder harmonisk sammen,” fortæller Frankie.

Den anden hat er stoset i Melusine hårfilt som er en særlig type langhåret filt fremstillet af dyrehår, typisk kanin- eller bæverhår. Den består faktisk af to hatte i forskellig farve uld der er blevet skåret op og herefter syet sammen til én.

”Jeg har syet dem sammen med stosesøm så de to dele sidder usynligt sammen. Den skal også have en mindre ’pynteskygge’ på siden,” fortæller Frankie.

Den tredje hat er en turbanhat med draperinger.

”Her har jeg arbejdet med at bruge Dior-nettet, som normalt er et indermateriale, som ydermateriale. Det har jeg gjort ved at farve det og behandle det med appretur. Derefter har jeg draperet en silketaft og en organza omkring hatten i bunden så den fremstår som en halv turbanhat hvor man kan se ind til Dior-nettet som er det støttemateriale man normalt ville gemme væk i en turban,” fortæller Frankie der er den eneste modistelev i hele landet der skal til svendeprøve.

Danmarks største

Det Kongelige Teater er Danmarks største arbejdsplads for beklædningshåndværkere, og teatrets Skræddersal syer hvert år kostumer til teatrets ca. 40 forestillinger. Og netop fordi de er de største, har de også en særlig forpligtigelse til at uddanne fremtidens skræddere og modister. Det siger Magnus Tougaard der er tilskærer og elevansvarlig på Skræddersalen.

”Skrædder- og modistfagene er nogle små fag, og de fleste skrædderier er så små at de ikke har råd til at have en elev. Dér har vi som en stor statslig institution en pligt til at bidrage til at uddanne nye beklædningshåndværkere, sådan at vi også i fremtiden kan være sikre på at der er dygtige skræddere her i landet – og på teatret,” siger Magnus Tougaard og fortsætter:

”Men det er også en gammel tradition her på teatret at vi står for uddannelse. Det gælder i næsten alle vores fag, fx vores sceneteknikere hvor der heller ikke er mange lærepladser. Her har teatret 5-6 elever.”

Ella, Sally og Frankie er begejstrede for at arbejde på teatret.

”Teatret er et godt sted at være elev, og de er meget generøse overfor os elever. Vi får lov til at være med og syer til forestillingerne, men samtidig er der en forståelse for at vi ikke er lige så hurtige som en med 10 års erfaring,” siger Ella.

Magnus forklarer at det vigtigste i uddannelsen på teatret er at eleverne lærer fagets teknikker og metoder bedst muligt, ikke at de er hurtige til at sy fra starten af.

”Vi arbejder med at bygge elevernes faglighed op gennem forskellige trin hvor de stille og roligt lærer forskellige teknikker og metoder. Det er vigtigt at vi bygger ovenpå på den rigtige måde så de overfører deres viden til næste trin og kan parre den med nye metoder. Her på teatret skal tingene ikke altid laves på samme måde. Der er forskel på at sy et balletkostume og et operakostume, så derfor er alsidigheden vigtig,” fortæller Magnus og fortsætter:

”Der er også en stor læring – og stolthed – i at indgå i den daglige produktion af kostumer. Det at man kan gå ned i salen og se den hat og jakke eller det balletskørt man har syet være en del af forestillingen. Det giver en stor selvstændighed,” siger Magnus.

Bred baggrund

De tre nuværende elever er alle på Ny mesterlære-ordningen hvilket betyder at de i starten af uddannelsen skiftede grundforløbet på skolen ud med praktisk oplæring på teatret. Det skyldes at alle tre elever havde en anden uddannelsesmæssig baggrund inden de søgte ind som elev på teatret.

Sally har en maritim baggrund.

”Jeg har sejlet med skoleskibet Georg Stage og har taget grundforløbet på sejlmager-uddannelsen. Der er kun en eller to lærepladser i hele Danmark hvis man vil lære traditionelt sejlmageri. Da de begge var optaget da jeg skulle til at søge læreplads besluttede jeg at stoppe på uddannelsen men videreføre min glæde ved at sy og arbejde med traditionelt håndværk. Derfor søgte jeg læreplads på Det Kongelige Teater som jeg var meget heldig at få. Herreskrædderi og sejlmageri kan noget af det samme. I begge håndværk arbejder man med materialerne og ikke imod dem. Og så er det begge gamle håndværk hvor, hvis det er udført korrekt, man kan have glæde af sit arbejde i rigtig mange år,” siger Sally.

Frankie og Ella har begge en designmæssig baggrund, men savnede at kunne håndværket og selv have produkterne i hænderne.

”Jeg er uddannet inden for fashion og kostumedesign. Her fylder det mest at designe produkterne, men jeg har fundet det langt mere givende at arbejde med materialerne i hænderne, omsætte idéer fra papir til virkelighed og at få dem til at fungere på scenen. Jeg kan fordybe mig i håndværket og finde på løsninger til hvordan det kan laves bedst,” siger Frankie.

Magnus Tougaard fortæller at der skal starte et nyt hold elever den 1. november. Teatret har modtaget 110 ansøgninger, så lige nu har Magnus og hans kollegaer travlt med at læse alle ansøgningerne igennem.