Tømreropgaver på Ungdomsøen
Ungdomsøen, organisationen FRAK og NEXT Uddannelse København har sammen sat gang i projektet Ø-rødderne. Her får en flok unge folkeskolelever mulighed for at snuse til tømrerfaget gennem et forløb hvor de unge blandt andet bygger plantekasser på Ungdomsøen, laver byggeprojekter hos FRAK og skal igennem et særligt forløb hos NEXT. Hele forløbet har til formål at skabe interesse for håndværket, og forhåbentlig tiltrække nogle af deltagerne til uddannelsen.
MESTER har været med på Ungdomsøen sammen med Ø-rødderne
Danmarks største ungdomsarbejdsplads
McDonald’s er Danmarks største ungdomsarbejdsplads. Burgerkæden har gennem mange år med succes tiltrukket unge mennesker til at arbejde i de mange restauranter. Man gør jobbene attraktive ved at tilbyde oplæring og forskellige former for uddannelser. Også for dem der har lyst til at blive og drive karriere i McDonald’s.
Lærlingenetværk i Varde Kommune
I Varde har de etableret et lærlingenetværk med navnet Lærlinge Lounge. Her kan lærlinge på tværs af fag og lærepladser møde hinanden til en række arrangementer med både fagligt og socialt indhold. Idéen er at give lærlingene et sted hvor de kan mødes med jævnaldrende der, som de selv, er i gang med en erhvervsuddannelse. De fleste er på arbejdspladser hvor de er de eneste under 20 år, og derfor skal netværket være med til at gøre det attraktivt at blive i uddannelsen, selv om det kan være lidt ensomt at være den eneste unge på arbejdspladsen.
Ulrikke Bendtson, der er ansvarlig for Lærlinge Lounge i Varde, fortæller om initiativet
Spændende studiemiljø på Herningsholm
Det amerikanske collegemiljø og højskolerne er inspirationen for Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, som arbejder for at skabe et godt studiemiljø for eleverne. Skolen har særligt fokus på EUD-eleverne fordi de kun er på skolen i kortere tid ad gangen.
Med en donation fra A.P. Møller Fonden skal skolen opføre et fælleshus der skal være hjerte i deres campusområde og give eleverne et sted hvor de kan mødes og være sammen på tværs af fag. Det er tanken at huset skal være et klubhus som skal fungere som ramme for en række aktiviteter hvor eleverne kan lære hinanden at kende på tværs af fag og uddannelser. Formålet er naturligvis at gøre uddannelsesstedet attraktivt for de unge.