Undersøgelser viser at mange elever på erhvervsuddannelserne savner fællesskaber og deltager mindre i foreningslivet. Derfor har Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier sat fokus på at skabe et godt studiemiljø.
”Vi er inspireret af den amerikanske college-tradition hvor det ikke kun handler om at man har det godt mens man får undervisning, men også om at der er et fagligt og socialt fællesskab i fritiden efter at skoledagen er slut. Og så er vi inspireret af den danske højskoletradition med dens fokus på fællesskaber, inddragelse og faglig og demokratisk dannelse,” fastslår Allan Kortnum der er direktør på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier.
Fokus på EUD
Allan Kortnum fortæller at skolen har et særligt fokus på at skabe et godt studiemiljø på erhvervsuddannelserne fordi eleverne per definition kun er på skolerne i kortere perioder.
”Vi lavede en undersøgelse sidste år hvor en af vores EUD-elever fortalte at han havde spurgt sig selv om det virkelig kunne betale sig at engagere sig på skolen når han kun var på et seks ugers skoleophold. Lige præcis den udtalelse var en øjenåbner hvor det for alvor gik op for os at det er vores opgave at stille rammerne til rådighed og at invitere eleverne ind til aktiviteter. Det kan vi ikke forvente at de selv gør når de kun er her i en kortere periode,” siger Allan.
Samtidig har skolen gjort den iagttagelse at der skal tænkes utraditionelt når aktiviteterne skal planlægges.
”Det nytter ikke at arrangere et forløb der løber hver mandag i et år når eleverne kun er her i seks uger ad gangen. Så de aktiviteter vi tilbyder til EUD-eleverne, har mere pop-up-karakter hvor det fx kan være tre torsdage eller en enkelt aften,” fortæller Allan.
Og spørgsmålet er så om det virker?
”Vi har kørt med de her tiltag i et års tid, så vi kan ikke se det i de store tal endnu. Men eleverne har taget godt imod de forskellige tiltag, og der er stor interesse for at være med i aktiviteterne,” fortæller Allan Kortnum.
Lærerne er vigtige aktører
Netop fordi skolen har valgt at tage den opgave på sig der ligger i at stå for aktiviteter, får lærerne en endnu mere central rolle at spille.
”Vores filosofi er at folk skal bruges dér hvor de selv har interesse, og derfor har man mulighed for at få nogle tilvalgsopgaver i sit skema. Nogle af vores faglærere elsker at gå og nørde på værkstedet, så de får timer til at holde værkstederne åbne en aften eller to om ugen. Nogle brænder for sociale aktiviteter – måske at arrangere en fodboldkamp for eleverne – og så får de tid til det, mens andre måske ikke lige har overskud eller lyst til andet end at undervise. Nøglen er at vi respekterer det hele,” siger Allan og tilføjer at det også er noget der fylder i rekrutteringen af nye medarbejdere.
Fællesskab på tværs
I 2018 blev Hammerum Landbrugsskole fusioneret ind i Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, og derfor ved Allan at landbrugsuddannelserne er rigtig gode til at skabe fællesskaber blandt eleverne.
”Tidligere lå landbrugsuddannelserne under Kulturministeriet, og derfor har man haft en helt anden tilgang og prægning fra fx højskole-tankegangen. Historisk har der været en LandboUngdom-forening i forbindelse med landbrugsskolerne som har stået for en lang række sociale tiltag, og det er ikke ualmindeligt at de unge landbrugselever forbliver medlemmer af LandboUngdom langt op i tyverne,” forklarer Allan Kortnum og fortsætter:
”Den tankegang vil vi gerne forsøge at kopiere og udvide til andre af vores uddannelser og på den måde skabe grobund for ’lærlingeklubber’ inden for andre fag, altså fx TømrerUngdom og MurerUngdom,” fortæller Allan.
Her spiller adgang til skolens fysiske rammer en stor rolle.
”Vi kan allerede nu se at nogle af vores åbne værksteder tiltrækker både elever på skoleophold og elever der er ude i praktik. Så selv efter en lang arbejdsdag kører de hen på værkstedet på skolen og er med i det fællesskab der er dér,” fortæller Allan.
Fælleshus bliver hjertet
Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier breder sig over et campusområde på 230.000 m2 (i Herning).
”Skolen har en bymæssig karakter hvor hver enkelt uddannelse har sin egen bygning. Det er rigtigt fint til at skabe en stærk identitet på de enkelte uddannelser, så spørgsmålet for os er hvordan vi bringer eleverne sammen på tværs,” siger Allan Kortnum.
Derfor har skolen arbejdet med at skabe en helhedsplan for området. Den omfatter både de fysiske rammer og forbindelserne mellem dem, og skolen har modtaget en donation på 60 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden til projektet.
”Vores analyse har vist at selvom vi fx har fitnessrum og værksteder, så er noget af det vi mangler fællesområder hvor eleverne kan mødes på tværs af fag. Derfor opfører vi et stort fælleshus som kommer til at blive hjertet i vores campusområde. Det er her man møder ind som ny elev, og det kommer til at danne ramme om en masse aktiviteter i hverdagen – tanken er fx at det skal være klubhus for vores lærlingeklubber, ligesom det er her vi kan holde fredagsbar. Men det skal også danne ramme om større ting som fejring af svendeprøver,” fortæller Allan.
Ud over det nye fælleshus er Fonden for Håndværkskollegier i gang med at opføre sit andet håndværkskollegie på nabogrunden, mens der på campusområdet i forvejen findes et skolehjem med 220 beboere.
”Det er med til at sikre at vi har en kritisk volumen – altså at der er tilpas mange samlet – og det betyder at vi kan arbejde med at skabe gode aktiviteter,” slutter Allan inden vi beder ham om at komme med et par gode råd til hvordan man som skole kan skabe et godt studiemiljø.
Allan Kortnums tre gode råd til at skabe et godt studiemiljø
1. Find ud af hvilke(n) brik(ker) I mangler i jeres fysiske rammer, og byg så den eller de brikker.
2. Det er skolens opgave at stille rammer og aktiviteter til rådighed. I kan ikke forvente at EUD-eleverne selv gør det.
3. Giv jeres lærere mulighed for at tilvælge opgaver som de har interesse for, og som understøtter sociale og faglige aktiviteter uden for den normale skoletid.