”Den udvikling der sker inden for vores fag på TEC, er ret forskellig i forhold til hastigheden op mod de nye teknologier. For eksempel ser vi i disse år inden for mekanikerfaget et teknologispring hvor vi går fra fossilbiler til hybrid- og elbiler. Det er en udvikling vi er nødt til at være på forkant med, og derfor er vi i gang med at udvikle en særlig uddannelse som elbiltekniker. Det er nogle helt specifikke kompetencer man skal mestre for at kunne servicere privatkunder og virksomheder der bruger eldrevne transportmidler,” siger Morten Emborg.
Men udviklingen giver også nogle udfordringer: Markedet efterspørger på den ene side mekanikere, mens reglerne om uddannelsen på den anden side stiller nogle uddannelseskrav som er irrelevante for biler der kører på el, fx et krav om at man skal kunne skifte tændrør på en bil – en funktion der ikke benyttes i elbiler.
”Det er helt klart teknologien der driver udviklingen, og det giver et systemproblem i branchen, fordi den teknologiske udvikling overhaler den formelle del der handler om at få bekendtgørelsen på området tilpasset hurtigt nok. Men så er det vores opgave at sørge for at vores uddannelser følger med fagenes udvikling, og at vores elever får de kompetencer som virksomhederne efterspørger,” siger Morten Emborg.
Glidende udvikling
Et andet fag i hastig udvikling er elektrikerfaget. Men her er udviklingen sket over længere tid.
”Elektrikerfaget var oprindeligt et fag hvor det gjaldt om at lære at trække ledninger og slutte dem til en kontakt, så man kunne tænde lys. Men faget er med tiden blevet meget bredere fordi teknologien har åbnet nye muligheder. I dag arbejder en elektriker med intelligente bygningsteknologier som blandt andet styrer varme, lys og sikkerhed remote via mobiltelefonen. Men modsat udviklingen inden for transportområdet er det ikke en udvikling der er kommet nærmest fra den ene dag til den anden. Det har været en mere glidende overgang, hvor vi i samarbejde med branchen løbende har udviklet uddannelsen, så den giver en elektrikerlærling de nødvendige kompetencer,” siger Morten Emborg.
Brancheglidning
Et af de mindre fag på TEC er låsesmedsuddannelsen. Den er et eksempel på et ældre fag hvor man typisk har skullet lære at sætte en lås på en dør, reparere og åbne den. Et meget mere mekanisk fag end for eksempel elektrikerfaget. Men her sniger teknologien sig også ind, og samtidig nærmer de to uddannelser sig hinanden mere:
”Låsesmedsuddannelsen er blevet langt mere automatiseret, og i dag skal en låsesmed både kunne lave sikkerhedssystemer og håndtere elektroniske nøgler. Det gamle håndværk træder lidt i baggrunden for teknologien og processerne, og derfor rykker faget mere i retning over mod elektrikerne,” siger Morten Emborg.
Tendensen afspejles også i smedefaget. Hvor det førhen var hænderne der bearbejdede metaller, sker det i stort omfang i dag med hjælp fra robotteknologi. Det kræver en viden om den type arbejde og forståelse for programmering, automatik og processer.
”Du skal selvfølgelig stadig have forståelse af metallerne og vide hvordan de skal bearbejdes, og du skal kunne svejse, men du er også nødt til at vide hvordan man programmerer og arbejder med svejserobotter, så opgaven bliver udført rigtigt,” siger Morten Emborg.
Ny måde at sammensætte uddannelser på
Udfordringen med at udvikle uddannelserne så de hele tiden lever op til de mange forskellige typer af krav, betyder at uddannelserne skal skrues sammen på en anderledes måde end det er tilfældet i dag. Samtidig er der stor forskel på hvor langt de forskellige virksomheder er i den teknologiske udvikling.
”I Danmark har vi virksomheder som er langt fremme med blandt andet intelligent bygningsstyring, mens der fortsat er mange virksomheder der er gode til at lave klassiske elinstallationer. Der er et kæmpe gap mellem de tekniske kompetencer på det marked, og teknologien bliver kun ved med at øge det. Men fremtidens elektrikere skal kunne løse det hele, og vi skal klæde dem så godt på som muligt under deres uddannelse, så de kan begå sig uanset hvilken virksomhed de kommer til at arbejde i. Det betyder at uddannelserne hele tiden skal udvikles, nogle hurtigere end andre. Men det tager tid at ændre uddannelsen formelt,” siger Morten Emborg.
I forhold til omfanget af de enkelte fag er det vigtigt at finde ud af, hvornår man er grunduddannet tilstrækkeligt. Herefter kan man så bygge ovenpå.
”Der er forskel på hvordan vores forskellige uddannelser er bygget op, men hvis vi ser på elektrikeruddannelsen, er der hovedforløb 1 som alle skal gennemføre, og derefter er der 32 moduler at vælge mellem. Uddannelserne kunne godt være mere modulært bygget op så man kunne vælge mere til og så måske lægge specialiseringen senere. Men uanset hvordan vi gør det, er det nødvendigt for alle der uddanner sig i dag at de er parate til livslang læring og uddannelse for at kunne følge med den konstante udvikling,” siger Morten Emborg.
Nyt akademi for klassisk håndværk?
Hvis vi ser på den grønne omstilling, ser TEC-direktøren en mulighed for at nogle af de gamle håndværksfag og -uddannelser får en renæssance.
”Vi lever i en tid hvor vi er blevet mere og mere bevidste om forbrug og om hvordan vi belaster miljøet mindst muligt. Vi ser det for eksempel i den stigende interesse der er for at reparere og bevare ting. Der er ikke nogen der længere rigtigt bifalder den gamle køb-og-smid-væk-tankegang. Tag for eksempel skomageruddannelsen. Den er forsvundet. Men hvem ved – måske bliver den relevant at genopfinde, men i en ny kontekst hvor skomageren er reparatør. Det samme gælder elektronikmekanikeren. Engang var det den håndværker der reparerede elektronik, men nu skrotter vi det meste. Måske er tiden kommet til at lave det om og genindføre elektronikmekanikerne,” siger Morten Emborg og bringer samtalen hen på andre gamle håndværk:
”Da Børsen brændte, talte mange om hvordan den skal kunne genopføres. Har vi nok håndværkere der i dag kan lave lofter og vægge som er lige så flotte som dengang? I Frankrig, hvor den ikoniske katedral Notre Dame brændte for få år siden, har de en fornem kulturarv med gamle bygninger, og den holder de ved lige ved at uddanne håndværkere til netop at kunne restaurere de gamle bygninger. Den tilgang har vi misset, tror jeg,” siger Morten Emborg.
Han taler om det der er ”umisteligt”. Bygninger der ikke må gå tabt og derfor skal vedligeholdes, og genopbygges hvis det skulle gå så galt som det var tilfældet med Børsbygningen og Dragespiret.
”De bygningsmalere vi uddanner i dag, kommer ikke primært til at male hvide vægge for private, som de gjorde førhen. I dag skal de kunne lære om farver, frihåndsmaling og restaureringer. Det kunne være at vi skulle være bedre til at uddanne malerne til det, så de har de kvalifikationer der skal til for at arbejde med det jeg kalder det umistelige,” siger Morten Emborg.
Et andet fag han trækker frem, er porcelænsmaling, som der i dag ikke længere uddannes i.
”Porcelænsmalerne findes ikke mere. Opgaverne er rykket til Kina. Men måske er det også en af de håndværkstraditioner som vi af kulturelle årsager skulle genoptage.”
Morten Emborg kommer med et bud på hvordan vi kan bevare – og genopfinde – de fag der enten er forsvundet eller hvor de gamle håndværkskundskaber er ved at gå tabt:
”Man kunne oprette et akademi for klassiske erhvervsuddannelser. En uddannelsesform hvor man søger efter principperne i fortiden og bringer dem ind i nutiden, så vi fastholder det umistelige i fagene, men skalerer det i en moderne kontekst. Det vil kræve prioriteringer, og at man gør plads til det. Men jeg tror at der er mange der ville være interesserede i at gå på sådan et akademi. Jeg synes det ville være fantastisk hvis det kunne etableres,” siger Morten Emborg.