På NEXT Uddannelse København uddanner man blandt andet murere, tømrere, snedkere, struktører og frisører, og i alle fag sker der nyt. Men særligt i byggefagene er der stor udvikling fagligt, materialemæssigt og i forhold til metoder. Ifølge Ole Heinager, der er administrerende direktør for NEXT, er der to elementer der fylder meget i de enkelte håndværksfag: den grønne omstilling og den teknologiske udvikling.
”Når vi taler den grønne omstilling, er det primært på materialeområdet der sker meget nyt i øjeblikket. Man skal som tømrer blandt andet lære at arbejde med træuld og andre isoleringsmaterialer der er kommet på markedet som mere grønne alternativer. Der er også et materiale som CLT (Cross-Laminated Timber), store plader krydslamineret tømmer der blandt andet kan bruges til etageadskillelser i byggeriet. Men selv om vi begynder at bruge nye materialer, behøver det ikke at ændre metoderne. En tømrer skal stadig lære det grundlæggende, kunne bruge en sav og en skruemaskine, men skal samtidig lære at arbejde med de nye materialer,” siger Ole Heinager.
Udviklingen inden for bæredygtighed går stærkt, og det giver udfordringer på flere områder. I forhold til mange nye materialer tager det lang tid at teste dem for at finde ud af hvordan de holder i det lange løb. Samtidig eksperimenterer man med gamle metoder og materialer for at finde frem til bæredygtige alternativer til de materialer der bruges i dag.
”På vores videncenter arbejder vi med nogle af de gamle metoder og materialer. Vi har også bygget shelters af beton blandet med strandskaller som er meget solide. Der er også andre materialer – som det ålegræs vi kender fra Læsøhusenes tangtage – som er gået i glemmebogen, men som måske kan bruges som isolering igen. Men det er lidt ”trial and error” vi er i gang med på grund af efterspørgslen og behovet for at finde nye alternative materialer. Der er for eksempel meget af den træuld vi arbejder med som vi ikke ved om klasker sammen om 30 år,” siger Ole Heinager.
Snedker og procesoperatør
Det andet store område når vi taler fagenes udvikling, er teknologien. I øjeblikket er kunstig intelligens eller AI (Artificial Intelligence) på de flestes læber, og inden for byggefagene er der også meget ny teknologi på vej. På NEXT har de lige investeret i 15 robotarme som kan lave det meste. Men der er trods alt fag der ligner sig selv. I hvert fald lidt endnu.
”Inden for murerfaget går det ikke så hurtigt. Cementen og betonen er ikke ændret meget. Stenen bliver lagt som for 400 år siden. Men vi begynder at tale om murerrobotter, og hvis vi kigger på hvordan udviklingen har været inden for store industriområder som for eksempel Pharmaindustrien, blev den ramt af udviklingen for 20 år siden. Her er det Industrioperatøren der sidder bag en computer og styrer produktionen, i modsætning til tidligere hvor det foregik langt mere manuelt. Jeg kan forestille mig at inden for 5-10 år vil en stor del af de klassiske håndværkere blive suppleret af procesoperatører. Hvis man ser på det moderne maskinsnedkeri, er det teknologisk langt fremme i forhold til det vi underviser i. Det er blevet meget automatiseret hvilket betyder at procesoperatøren bliver et supplement til snedkerne, og den udvikling vil komme til flere håndværksfag,” siger Ole Heinager.
Det er en udvikling der vækker bekymring hos NEXT-direktøren i forhold til uddannelsen af håndværkerne.
”Jeg bekymrer mig over at vi ikke kan nå at følge med, både hos skolerne og virksomhederne. Vi har mange SMV-virksomheder, og de kan have svært ved at komme med på den nye teknologiske bølge. Det kan udkonkurrere de mindre virksomheder hvis man på et tidspunkt kan få en robot med ud og bygge. Samtidig er der en udfordring i den hastighed det tager at omstille uddannelserne og opdatere lærerne, fordi der sker store ændringer meget hurtigt. Vi kan ikke vente otte år på at ændre uddannelserne, men vi famler lidt i blinde,” siger Ole Heinager.
”Det har altid været svært at spå om hvad fremtiden bringer. Med AI kommer der nogle nye muligheder, også i byggefagene. Vores tømrerelever kan få lavet en kvist i ChatGPT, men der skal stadig et menneske til at verificere resultatet, så der er stadig behov for at man kan bygge et hus og forstå dimensionerne. Og så er der samarbejdet på tværs af fagene. Arkitekter og ingeniører har AI til rådighed og 3D er ved at blive til 5D, og vi risikerer at vores håndværkere kommer bagud hvis de ikke arbejder i samme teknologi. Det kan give problemer i samarbejdet,” siger Ole Heinager.
Nye uddannelsesformer bliver nødvendige
Der er stadig fag som ikke bliver berørt af den teknologiske udvikling på samme måde som byggefagene. Servicefag som frisører, tjenere og kokke bliver ikke ramt så meget. Det er en serviceoplevelse og der vil man stadig gerne vil betjenes af et menneske og have den oplevelse det er.
Men hvis man ser historisk på andre håndværksfag gennem tiderne, er der fag der er forsvundet. Tidligere uddannede NEXT blandt andet typografer og andre former for grafiske teknikere, men her er der en række fag som er forsvundet på grund af den teknologiske udvikling. I dag bliver de samme opgaver løst med computere. Det viser at det er nødvendigt, ikke bare for uddannelserne men også for dem der uddanner sig, at uddannelsen skal fortsætte hele livet.
”Både den grønne omstilling og den teknologiske udvikling gør at vi alle skal være mere læringsparate. Det med at man efter fire år siger at nu er man færdigudlært, holder ikke mere. Man skal reelt efteruddannes efter to år igen. Måske skal vi lave kortere grunduddannelser på to år og så obligatoriske efteruddannelser efter kort tid. Det ville gøre at man sørger for at være opdateret på den nye udvikling, og dermed hele tiden er dygtig til sit fag. Man skal uddanne sig hele livet for at følge med,” siger Ole Heinager.