Der mangler stadig en analyse af konsekvenserne for trafikken

Læs også: Man får svar, som man spørger

Københavns Kommune har en vision om at skabe ’En levende by’, hvor hverdagslivet prioriteres højest, hvor Københavns særegne cykelkultur styrkes, og hvor der er plads til mere bynatur. Som et led heri mener et flertal af politikerne i Borgerrepræsentationen, at det vil være en god idé, at reducere biltrafikken i den københavnske Middelalderby.

Derfor gennemfører kommunen i 2019 en dialogproces, hvor blandt andet en  borgerindsamling skal munde ud i en række anbefalinger til politikerne om, hvad gaderne kan bruges til, hvis biltrafikken reduceres.

Bagvendt proces

Men det er et problem, at processen er indrettet på den måde, fordi hverken forvaltningen, politikerne eller de borgere, som skal deltage i borgerindsamlingen, ved hvad de trafikale konsekvenser af deres forslag er. Det mener Håndværkerforeningens adm. direktør Christoffer Susé.

”Grundlæggende er det svært at drøfte et forslag, hvis man ikke har konkret viden om hvad konsekvenserne er. Der er lagt op til en proces, som i høj grad er baseret på synsninger i stedet for fakta, og det dur selvfølgelig ikke,” siger Christoffer Susé.

Efterlyser en undersøgelse af konsekvenserne

Af samme grund har Håndværkerforeningen fra start efterlyst en grundig analyse af de trafikale konsekvenser for de omkringliggende centrale gader (og resten af København), ved at lukke Middelalderbyen for biltrafik.

En sådan analyse kan vi dog tilsyneladende kigge langt efter – senest blev et forslag fra de Konservative om netop en sådan analyse nedstemt med 41 stemmer mod 9, da sagen blev drøftet i Borgerrepræsentationen i maj måned. Kun Konservative, Venstre og Liberal Alliance stemte for.

Spørger man trafikforsker Niels Agerholm fra Aalborg Universitet, bør man dog ikke træffe store politiske beslutninger uden at kende konsekvenserne.

”Politikerne kan naturligvis træffe hvilken som helst beslutning de vil, men det vil altid have en konsekvens. Der er ikke nogen gratis omgang. Derfor bør man naturligvis få undersøgt effekterne af forslaget, om at reducere biltrafikken i Middelalderbyen, så man træffer beslutningen på et oplyst grundlag.”

En prop

Drøftelserne om at begrænse biltrafikken i Middelalderbyen tager udgangspunkt i to scenarier; et som sigter mod at begrænse biltrafikken med 40-45 pct., og ét som sigter mod en begrænsning på mellem 75-85 pct. af den nuværende biltrafik. I begge scenarier skal der nedlægges et antal gadeparkeringspladser, og det er primært det, som giver bekymring hos Håndværkerforeningen.

”Vi er meget bekymrede for hvad der kommer til at ske, når man nedlægger gadeparkeringspladserne i Middelalderbyen. Det vil alt andet lige betyde øget søgetrafik efter parkeringsmuligheder i randområderne, hvor p-pladserne i forvejen er fyldt op. Det kan få trafikken til at stå stille i nogle af de største gennemgående og mest trafikkerede veje i København – H. C. Andersens Boulevard, Stormgade, Kongens Nytorv, Bredgade og Store Kongensgade – som kører rundt om Middelalderbyen, og dermed potentielt få indvirkning på trafikafviklingen i hele København,” siger Christoffer Susé, adm. direktør i Håndværkerforeningen.

Trafikforsker Niels Agerholm supplerer.

”Når man sætter en prop i ét hul, flytter trafikken til et andet sted. Hvis man ikke kan komme ind i Middelalderbyen gør man noget andet, og det giver øget trængsel andre steder i København. Det er jo ikke sådan at bilerne bare forsvinder. Derfor vil en lukning af Middelalderbyen betyde, at bilerne kører rundt – og måske sidder i kø – et andet sted i København,” siger Niels Agerholm.

Københavnerne betaler

Niels Agerholm gentager flere gange, at ’der ikke er nogen gratis omgang’. I sidste ende er konsekvensen, at det bliver dyrere at bo i København.

”Hvis det koster ekstra tid for håndværkere og anden erhvervstrafik at komme gennem byen, er der kun én til at betale, og det er forbrugeren. Men det er jo en politisk prioritering.”

Det siger politikerne

» Jeg er ikke enig i, at der ikke er foretaget trafikale analyser. «

Karina Vestergård Madsen, Enhedslisten

Stedfortrædende teknik- og miljøborgmester

 

Der er lavet nogle overordnede analyser af, hvordan trafikken omkring Middelalderbyen vil blive påvirket ved en hel eller delvis lukning af bydelen for biltrafik. Analyserne siger meget klart, at det vil være muligt at håndtere trafikken på de omkringliggende veje. Det skyldes, at en del af de nuværende bilister vil benytte sig af andre transportformer som cykel og Metro, mens en mindre del helt vil undlade at køre ind til Middelalderbyen fremover.

Jeg er derfor ikke enig i, at der ikke er foretaget trafikale analyser. Tværtimod er der lavet de analyser, det er muligt at lave på dette stadie, hvor vi opererer med nogle relativt skitseprægede scenarier for bl.a. afgrænsningen af området. Når det er sagt, så har vi også hele tiden understreget, at der skal foretages grundigere analyser, når der ligger et konkret projekt. For selvfølgelig skal vi træffe beslutninger på et oplyst grundlag.

» Jeg mener, at det er uansvarligt. «

Jakob Næsager, Det Konservative Folkeparti

Gruppeformand

 

Det er direkte uansvarligt at træffe så stor en beslutning med bind for øjnene. Vi kender slet ikke konsekvenserne for trafikafviklingen. Det svarer til at hoppe ud fra 5 meter vippen uden at vide, om der er vand i bassinet.

Byens borgere og gæster kan ikke være tjent med sådan en hovsaløsning, hvor man ikke på forhånd har undersøgt konsekvenserne af beslutningen.

Jeg synes, at det røde flertal tager byen som gidsel i det her. På sundhedsområdet eller børneområdet ville man aldrig træffe så stor en beslutningen uden at kende konsekvenserne. Men det mener det røde flertal åbenbart godt, at man kan gøre på trafikområdet.

Medlemsundersøgelse viser
massiv bekymring for trafikstop

Håndværkerforeningen gennemførte i januar en medlemsundersøgelse som viste, at de storkøbenhavnske håndværksvirksomheder – de der arbejder i byen – udtrykker en massiv bekymring for konsekvenserne af, at lukke middelalderbyen for trafik. Undersøgelse viste blandt andet, at 60 pct. af de adspurgte overvejer at sige nej til opgaver i København, alene pga. de trafikale forhold.
Se undersøgelsen

Man får svar, som man spørger

Sidste år inviterede Københavns Borgerrepræsentation 36 udvalgte københavnere til at deltage i en såkaldt borgersamling.
Læs mere her