I den høje, lyse kælderbutik og i værkstedet bliver man mødt velkommen af det varme lys og de mange hylder, hvor den smukke keramik tager sig godt ud. Værkstedet og butikken hænger sammen, så kunderne kan følge med, når Sussi Krull former sine kunstværker. I dag er hun ved at klargøre sine store lamper til brænding. De bliver brændt på en ’fod’ eller ’styrering’, så de ikke bliver skæve i brændingen, hvor porcelænet svinder ca. 20 %. Lige nu står de i klar i rå porcelæn, endnu uden brænding.

Her har Sussi Krull holdt til, siden hun i 2008 overtog værkstedet fra tre fritidskeramikere, men for hende er arbejdet som keramiker langtfra et fritidsjob. Keramik er hendes passion, og hun har udbredt sine flotte keramiske værker til ikke bare Danmark, men også til udlandet, hvor hun har flere forhandlere. Men det vender vi tilbage til.

”Indimellem er der folk, der bliver overrasket, når jeg siger, at jeg er her hver dag fra morgen til aften,” siger Sussi Krull, med et smil, og tilføjer:

”Der er mange hobbykeramikere i dag. Det er nærmest eksploderet i de senere år, også hjulpet af coronaen. Men for mig er det et helt almindeligt fuldtidsarbejde, som jeg holder meget af”.

Fra fjumreårti til keramik

Men hvorfor blev det keramikken og kunsthåndværket, der blev Sussi Krulls levevej?

”Jeg er jo fra den tid, hvor man nærmest kunne have et fjumreårti. Så jeg prøvede alt fra at gå på Grafisk Skole til at bestyre en café, lave mad på fjeldet til skiturister i Norge, tage den klassiske backpackertur i Indonesien, Thailand og Nepal over de mange år. På et tidspunkt gik jeg på en kunstskole, fordi jeg troede, at jeg skulle være billedkunstner, men blev træt af ferniseringer og sur hvidvin. Så begyndte jeg at lave keramik og faldt for det. Jeg kan godt lide, at ting har en funktion, og jeg elsker at nørde i, hvad man kan lave i keramik- og glasurverdenen,” siger Sussi Krull.

Netop det at kunsten kan mere end bare at se ud, er vigtigt for hende.

”Det at tingene har en funktion, er vigtigt for mig. Så derfor er kombinationen, af det man gør som billedkunstner og keramikken, det jeg kan lide. Jeg ser det som tredimensionelle billeder, jeg skaber, når jeg for eksempel laver en vase,” siger Sussi Krull.

Få masser af historier om smukt og kreativt håndværk

Tilmeld dig Håndværkerforeningens nyhedsbrev, og få de gode historier sendt direkte til din indbakke. Nyhedsbrevet sendes på mail. Vær opmærksom på, at Håndværkerforeningen benytter Mailchimp til at sende nyhedsbreve. Derfor deler vi dit navn og mailadresse med Mailchimp.

Har du lyst til at tegne gratis abonnement på magasinet MESTER, så skriv dig op her

Design og kemi

Hun søgte ind på Designskolen i København og Glas- og Keramikskolen på Bornholm, og kom ind. Men hun valgte København.

”Jeg synes, kombinationen mellem det designmæssige og materialelæren var god i København. Det er vigtigt at forstå materialerne, når man arbejder med keramik. Det er en blanding af design, håndværk og kemi. Jeg arbejder med mange typer glasur og elsker at nørde med, hvad jeg kan få frem med de forskellige blandinger. Jeg ser mig selv som en landskabsmaler, der ”maler” med glasur”.

Netop glasuren er vigtig i arbejdet med at skabe egne produkter. Sussi Krull arbejder meget med de krystaller og farver, som glasuren kan frembringe, hvis man hjælper den på vej med blandt andet temperaturskift og kombinationen af ingredienser i glasuren, og hun elsker at eksperimentere med det.

”Med keramikken kan man lave mange ting, og når jeg arbejder med glasuren i samspillet med leret, føler jeg mig nærmest som den lille kemiker. Som keramikere arbejder vi ofte med hver vores fokus og speciale. Det er nok dér, man kan se forskellen på hobbykeramikeren og os andre. Det at udvikle glasuren for at frembringe de forskellige farver, er en kemisk proces. Jeg arbejder med mange typer glasur og bruger dem i kombination med hinanden – og dobbeltglaserer. Det gør, at jeg ikke altid ved, hvordan det bliver, når det kommer ud af ovnen, og det er med til at gøre det spændende. Det er nærmest umuligt at lave noget, der er helt ens, når man arbejder med glasuren på den måde, hvor jeg lader materialet have stor medbestemmelse”.

Partnerskab

Efter endt uddannelse fra Designskolen i 2006 var Sussi Krull først ”nomade-keramiker”, som hun selv kalder det, i halvandet år.

På Designskolen startede Sussi Krull med keramikken, men gik over til at arbejde med glas. Derfor var hendes afgang også som glasdesigner. Men efter uddannelsen slog hun sig sammen med en af sine medstuderende – Maranke. Deres første opgave lavede de i deres ”nomade”-periode på et beboerhusværksted i mangel af eget værksted.

De to blev enige om at lave et fælles firma og fandt, efter halvandet år som nomade-designere, det sted på Østerbro, hvor Sussi Krull stadig holder til. Og så blev det alligevel keramikken, der blev livsvejen.

”Vi startede med at tage et iværksætterkursus for kreative iværksættere, hvor vi skrev en forretningsplan for vores fælles virksomhed, og vi lærte blandt andet også at lave samarbejdsaftaler. Med det udgangspunkt startede vi WAUW design i 2006, og vi åbnede værkstedet her i 2008 og havde fælles virksomhed til 2015, hvor Maranke flyttede til Tyskland. Derefter har jeg kørt WAUW design alene”.

Håndværk og lang proces

Som keramiker arbejder man i feltet mellem kunst og håndværk. Uden den kreative udvikling af idéer bliver der ikke frembragt nyt, så derfor er kreativitet og udvikling af idéer selvfølgelig vigtige. Men håndværket er i praksis det, der tager mest tid på værkstedet.

”Jeg bruger størstedelen af min tid på håndværket, og en mindre del på reel udvikling. Ideerne kommer jo hele tiden, og af sig selv, men den reelle udviklingstid er skemalagt. Det at kunne beherske teknikkerne og materialerne er helt grundlæggende for en keramiker, og det er en lang proces fra idé til den færdige keramik står klar til salg,” siger Sussi Krull.

Hun laver både støbte ting og en del, der er drejet på værkstedets drejeskive. Og der er en grund til, at det er en lang proces at lave keramik.

”Først skal jeg forme det enkelte stykke, hvad end det er en vase, kop eller lampe. Derefter skal det afdrejes, svampes og finpudses dagene efter, når det er tørt eller læderhårdt, og derefter brændes to gange i ovnen. Først det, der hedder forglødningsbrænding på 1000 grader, og derefter en gang mere på 1280 grader. Selve brændingen tager fra 8 til 24 timer, alt efter hvad det er, og der går to døgn, før ovnen er så langt nede i temperatur, at den kan tømmes. Tiden i ovnen kommer både an på størrelsen/tykkelsen, og på, hvad der i øvrigt er i ovnen. Jeg arbejder meget med krystaller, hvor selve krystallerne kommer frem under brændingen, og her tager det meget lang tid, før det er færdigbrændt, da krystallerne dannes eller faktisk vokser frem ved temperaturskift og udligninger ved bestemte temperaturer,” siger Sussi Krull.

Ikke altid som planlagt

Arbejdet med ler som materiale er med til at føde nye idéer, og inspirationen kan komme mange steder fra. Blandt Sussi Krulls værker er der blandt andet nogle flotte vaser i forskellige grønne og blå nuancer. De er inspireret af landskabsmalerier.

”Det at arbejde med glasur er som at male, og i selve processen kommer der nye idéer, og kunderne er også med til at give inspiration. De kan komme og sige, at de godt kan tænke sig et eller andet specielt. Den pingpong der kommer, er god. Hverdagen er i sig selv inspiration,” siger Sussi Krull.

Det er dog ikke altid, at det ender som planlagt, når man arbejder med keramik.

”Nogle gange laver jeg skitser, der ender med at blive til noget andet eller tredje. Jeg har lavet nogle grønne urtepotter, hvor glasuren er frembragt før urtepotten. Glasuren opstod, engang jeg udviklede på nogle blå glasurer, og ud af ovnen kom nogle af mine tests i grønne farver. ”Fantastisk glasur,” tænkte jeg, ”men hvorfor grøn og ikke blå?”. Så arbejdede jeg lidt omkring det og testede på ny og fandt frem til, at jeg i én af prøverne havde glemt en ingrediens, nemlig kvarts, og derfor faldt den grøn ud. Her har jeg så erstattet kvarts med en anden ingrediens, for at få glasuren til at krympe/svinde samme procent som leret og stadig forblive grøn. Men det gjorde, at jeg senere lavede en hel serie med grønne urtepotter”.

På væggen i værkstedet hænger der små cylinderformede keramikstykker. Alle med en farve og et nummer på. Det er Sussi Krulls glasurbibliotek. Her kan hun se, hvordan hun er kommet frem til den enkelte glasur via de blandinger, som er udgangspunktet på netop denne glasur, når en keramiker, skal sætte farve, struktur, glans og taktilitet på sine værker.

Tid til kreativ udvikling

Der bliver løbende lavet nye ting på værkstedet. Udviklingen af nye værker er noget, som Sussi Krull sætter særlig tid af til. Det sker ofte i de perioder, hvor der ikke er travlhed med produktionen. Af og til laver hun projekter sammen med sin tidligere forretningspartner, der kommer til Danmark i en uges tid, hvor de evt. arbejder på nye glasurprojekter, som de kan bruge hver især i deres keramiske arbejder.

”Vi har som regel forberedt lidt hver for sig til et glasurprojekt, da udvikling af glasurer er en lang proces med mange brændinger og tests. Så vi bruger dem, og vi snakker om dem og udveksler ideer, som vi så begge kan arbejde videre med hver for sig. Det er vigtigt, at have nogen at sparre med, både om det kreative og også om mange andre ting, når man som jeg driver forretning alene. Jeg har flere kollegaer, hvor vi spørger hinanden til råds både om faglige og forretningsmæssige ting. Vi ser også udstillinger sammen og, ikke mindst, drikker en sjus eller kop kaffe i godt selskab. Det er godt at have et fællesskab, hvor vi kan hjælpe hinanden,” siger Sussi Krull.

Kvinder kan lide keramik

Interessen for keramik og kunsthåndværk er generelt stigende. Ifølge Sussi Krull er den vokset år for år, og det er både de lokale københavnere og mennesker fra ind- og udland, der er interesserede.

”Mine kunder er helt klart flest kvinder. Fra 20 til 70 år. Men størstedelen er nok 35-55 år. Jeg har en stor lokal kundekreds. Men jeg har også webshop, så jeg sender til hele landet. Jylland og Fyn sælger jeg meget til, da de jo ikke lige kommer forbi min butik, og jeg sælger selvfølgelig også til udlandet”.

Udover i webshoppen og hendes egen forretning på Østerbro sælges hendes keramik også via forhandlere rundt omkring i Danmark. Det er blandt andet museumsbutikker og kunsthåndværkerbutikker. Forhandlerne kommer ofte i forretningen og vælger ud, eller Sussi Krull sender dem billeder af sin keramik, som de så kan vælge efter. Det er lettest sådan, da næsten alle produkter er unikke.

Tidligere havde hun en lille butik i Strædet i København, men det blev for meget butik og for lidt keramik i forhold til at holde styr på personale og sørge for, at der altid var bemandet. Så derfor ”nøjes” hun i dag med butikken sammen med værkstedet.

”Da jeg var i Strædet, havde jeg ikke butik her. Kun mit værksted. Da jeg lukkede butikken i Strædet, omlagde jeg en del af værkstedet på Østerbro til butik, og jeg åbnede butikken som en del af mit værksted. Kunderne kan også godt lide at se, hvordan produkterne bliver til, så det er en god kombination. Og der er mange kunder, der er fulgt med fra den gamle forretning og hertil,” siger Sussi Krull.

Eksportvarer

Det er er ikke kun i Danmark, at WAUW design sælger. Sussi Krull har forhandlere i Norge, Tyskland, Holland, Frankrig og helt til USA, hvor hun blandt andet har to forhandlere i Californien og én i Hudson. Faktisk sælger hun selv en tredjedel af sine produktioner, mens to tredjedele sælges via forhandlere, der som regel finder hende via hendes Instagramprofil.

”De sociale medier gør meget af salgsarbejdet for mig, og er den måde jeg bliver fundet på. Også af de forskellige forhandlere i udlandet. Tidligere tog jeg på markeder og messer, men det tog for lang tid i og var for dyrt, i forhold til hvad jeg fik ud af det. Så det er de sociale medier, der fungerer for mig. Jeg kontakter stort set ikke forhandlere, og jeg har en til at hjælpe mig med markedsføringen, så jeg kan passe værkstedet,” siger Sussi Krull.

Noget af det hun sælger mest af, er de såkaldte Crystal-vaser med krystaller, som nærmest er blevet hendes signaturvase. Og så er Sustainable-vaser også et hit, og det samme med Pastello-serien.

Sustainable-vaserne er blevet til som ”oprydningsvaser”, hvori jeg bruger porcelænsrester fra andre dele af produktionen og ikke mindst glasurrester, der ikke længere bruges i produktionen eller rester fra glasurtests, der blandes sammen og laves til en ny glasur, som jeg så aldrig kan genskabe. Og det er blevet meget populært blandt mine kunder, som er glade for Sustainable-vaserne,” siger Sussi Krull.

Uddannelse efterlyses

Da Sussi Krull begyndte som selvstændig, havde hun penge med på arbejde hver dag. Men nu har hun i mange år kunnet leve af sit arbejde. Interessen har været stigende for keramikken i de seneste fem år, måske endda længere. Mange vil gerne have noget, der er lavet godt, med omtanke og i Danmark. Det er i hvert fald Sussis gæt på den stigende interesse. Men på trods af, at keramik er blevet noget, som mange gerne vil have, er hun bekymret for sit fag.

”Vores fag er måske desværre ved at dø, fordi man har lukket næsten alle uddannelserne. Jeg har nok en til to om ugen fra både Danmark og hele Europa, der gerne vil i praktik, og derfor er det superærgerligt, at der ikke er flere uddannelsesmuligheder. Man skal til Tyskland, England og Frankrig, Norge og Sverige for at blive uddannet keramiker i dag, og det betyder, at der er meget viden, der går tabt med tiden. Blandt andet om materialelære,” siger Sussi Krull.

Der er i dag kun keramikuddannelsen på Bornholm tilbage i Danmark. Pottemageruddannelsen er forsvundet for flere årtier siden, og keramiker kan man ikke længere blive på Designskolerne. Så der er kun Glas- og Keramikskolen på Bornholm tilbage.

”Der mangler fokus eller tid på selve håndværket, som er så stor en del af faget. Min uddannelse var på fem år, og den på Bornholm er nu på tre. De sidste år var specialeår, hvor vi fordybede os og repeterede inden for vores speciale. Det er mange processer, man skal lære, og for at blive god er det vigtigt at gøre dem igen og igen, som vi fik mulighed for”.

Sussi Krull håber, at man eventuelt kan lave en ny uddannelse eller udvide den eksisterende i fællesskab med de andre nordiske lande, så keramikerfaget kan bestå, og nye kan komme til. For kunderne er der, og faget er mangfoldigt i forhold til den keramik, der bliver lavet.

”Keramikerfaget har bevæget sig langt fra de tykke blå ting, man lavede tilbage i 80’erne. Der er så mange muligheder, og derfor kunne det være dejligt, om der blev uddannet nye keramikere, så faget består.”

Hun har ikke selv planer om at lave andet, så fanen bliver holdt højt i værkstedet på Østerbro:

”Jeg fortsætter med mit fag, for jeg kan ikke forestille mig, at jeg skal lave noget andet i mit liv end keramik,” slutter Sussi Krull.

Sådan lyder vurderingen af interessen for kunsthåndværk fra livsstilsekspert Anne Glad Wagner, der blandt andet er kendt fra DR’s program ”Kender du typen?”.

”Vi er fascineret af folk, der kan noget med deres hænder, og det at man kan se processen i produktet. Vi har ikke selv tid til at lave noget med hænderne, da tid er blevet en knap ressource for de fleste. Men vi kan lide at have produkter, hvor man kan se, at der er lagt timer i udførelsen. Det giver en eksklusivitet, og det gælder blandt andet kunsthåndværk, men også godt håndværk generelt,” siger Anne Glad Wagner.

Interessen for kunsthåndværk er fulgt med de seneste 20 års velstand og sund økonomi i samfundet, og så er der også et bæredygtighedsaspekt i det.

”Vi har haft råd til at gå op i, hvad vi køber, og derfor er vi blevet interesserede i at få noget unikt. Gerne noget, der er produceret i Danmark i begrænset oplag, frem for noget, f.eks. porcelæn i stort oplag, der er produceret i udlandet. Det der bliver skabt hos keramikerne, har en blivende værdi, og vi er ude over ”brug og smid væk-tankegangen”. Vi vil hellere have noget, der er bæredygtigt og lokalt fremstillet, og som holder også designmæssigt,” siger Anne Glad Wagner.

Fra provins til storby

Hun fremhæver, at keramik i dag også er blevet et storbyfænomen. Hvor det tidligere var noget, der blev lavet i provinsen, er der nu flere kreative keramikværksteder med succes midt i København og Aarhus.

”I hele området omkring Skindergade i København ligger der for eksempel flere keramikere. Blandt andet et åbent værksted, hvor kunderne kan se, hvordan keramikken bliver fremstillet. Netop det at komme tæt på processen er interessant for kunderne.”

Interessen for keramik kommer, efter Anne Glad Wagners mening, også fra, at branchen selv har gjort noget strukturelt ved at give kunsthåndværkeruddannelsen på Bornholm et løft.

”Det har været med til at puste energi ind i branchen, og nu strømmer det ind fra hele verden med dygtige keramikere, som gerne vil uddanne sig, og flere ender med at slå sig ned her. Det har også en positiv betydning, for det der bliver fremstillet,” siger Anne Glad Wagner, og nævner keramikværkstedet Lov i Listed og også Søholm Keramik, der er blevet genoplivet i Rønne.

Fortsætter trods økonomiske udfordringer

I øjeblikket er Danmark og en stor del af verden ramt af inflation, og det kan godt ramme keramikerne og mange andre håndværkere. Men på trods af krisen tror Anne Glad Wagner ikke, at interessen for keramik vil forsvinde.

”Sidst keramik var rigtigt moderne, var i 1970’erne, hvor vi også havde krisestemning. Lige nu er vi på vej ind i en ”cocooning”, hvor vi pakker os ind. Det vil vi gøre de næste fem år, men vi vil fortsat have interessen for craft og det unikke. Derfor vil vi også dyrke keramikken, som er velkendt og tryg. Så det stopper ikke lige foreløbig, lyder budskabet fra Anne Glad Wagner.