Vandretur ved Svenske Kløften og frokost på Villa Gallina

Maj måneds vandretur går "syd på" til idylliske omgivelser og afsluttes med en lækker frokost.

Vi mødes ved Villa Gallina, Villa Gallinavej 3, 4690 Haslev. Herfra går vi via ”Hanebjerg”, hvis 88 m udgør et af de højeste punkter i omegnen, til seværdigheder i Hesede skov som: karpedamme, ”Skatkammermosen”, ”Krinkelkrogsvejen”, og ”Paradishavens” aboret. Herfra fortsætter vi til ”Svenskekløften/Djævlekløften”, som brat går 35 m ned. Det var her, svenskerne gemte sig for Gøngehøvdingen under krigen i 1660. Efter et kig mod en gammel smugkro, Doblerkroen, der desværre lukkede i 1800-tallet, går vi retur til Villa Gallina
Her indtager vi ved 13-tiden 2 stk. velbelagt smørrebrød i omgivelser, der ikke kan være mere idylliske. Der vil, hvis efterspurgt, være to ture på henholdsvis ca 8 og ca 12 km.


Transport til mødestedet er forudset at foregå i private biler. Vi opfordrer til, at ledige pladser i biler meldes ind (sammen med navn, afgangsadresse osv) til 2800anetteeriksen@gmail.com, ligesom deltagere med behov for en bilplads, skriver tilsvarende. Så matcher Anette chauffører og passagerer på bedste vis, idet vi antager at passagerer på fair måde honorerer chaufførernes drivmiddelsforbrug.

Efter den gode frokost kan der hviles ud i græsset, eller man kan bese Gisselfeld, Kloster, som har åbent til 17.00, eller Skovtårnet, som har åbent indtil 18.00.


Prisen for frokosten kan tilbydes til 250 kr. pr person, inkl. et glas øl, vin eller vand grundet tilskud fra Håndværkerforeningen.

Bindende tilmelding skal ske til Håndværkerforeningens Aktivitetscenter senest tirsdag 30. april 2024. OBS kort tilmeldingsfrist! Der er et begrænset antal pladser.


Mange hilsner,

Anette Eriksen Lars Ravn

2673 4408 2488 9183



Næste vandretur er planlagt til søndag 16 juni 2024

May 26

Sted: Mødested er oplyst i arrangementsbeskrivelsen

Tidspunkt: 26-05-2024 10:00


Tilmeldingsfristen er overskredet.