Sådan gør du, hvis du ønsker at opskrive børn eller børnebørn på venteliste
For at opskrive børn og børnebørn skal du ’tilkøbe’ et ventelistemedlemskab til hver enkel familiemedlem du ønsker at opskrive. Dit familiemedlem kan herefter selv logge ind på deres profil og opdatere deres boligønsker.
Følg vejledningen nedenfor for hvert familiemedlem du ønsker at opskrive.
Et ventelistemedlemskab er gratis.
Vær opmærksom på, at du først kan opskrive børn og børnebørn fra de er 15 år gamle.
- Log in på din personlige medlemsprofil
- Tryk på menupunktet MEDLEMSKABER og herefter KØB MEDLEMSKAB i menuen til venstre (hvis du ikke kan se menuen, så kig efter tre vandrette streger øverst i venstre side af skærmen, og tryk på dem). Opskrivning på ventelisten er en del af medlemskabet af Håndværkerforeningen og koster ikke noget
- Rul ned på siden og tryk på OPSKRIVNING AF BØRN OG BØRNEBØRN TIL LEJLIGHED
- Accepter betingelser mv. og tryk på TILFØJ FAMILIEMEDLEM. Udfyld skemaet med kontaktoplysninger – brug barn/barnebarns egen mailadresse
- Vælg de lejlighedstyper, du ønsker opskrivning til ved at trykke OK ud for lejlighedstypen. Du kan godt vælge opskrivning til flere lejlighedstyper.
- Vælg betalingsform ’Betal med kort nu og modtag faktura ved næste opkrævning’. Det er gratis at blive skrevet op på venteliste, og der vil ikke blive trukket noget på dit kort.
- Afslut opskrivningen ved at trykke FORTSÆT
(hvis systemet ikke vil gemme din indtastning, så er du velkommen til at ringe til os på tlf. 3312 2717)
- Ønsker du at opskrive endnu et familiemedlem, så start forfra fra punkt 2
Dine opskrivninger er nu registreret, og de børn/børnebørn, som du har opskrevet, vil modtage en bekræftelse på mail. Du kan se, hvilke børn eller børnebørn du har opskrevet, under menupunktet MIN FAMILIE. Du kan dog ikke se dit barn eller barnebarns konkrete opskrivning – derfor skal dit barn eller barnebarn selv logge ind, hvis de ønsker at se og/eller rette opskrivningen.