Aflyst - 2 på tur inkl. optakt og sandwich

En komedie om at gribe dagen, og kaste sig ud i nye eventyr.

Peter Schrøder og Kurt Ravn spiller to ældre herrer, som nægter at give op, selvom det egentlig er for sent. De er indlagt på hospitalet med hver sin terminale sygdom. Der er de dog ikke længe, før de beslutter sig for, at de ikke bare vil ligge og vente på døden. Så de griber dagen og flygter. Med dropstativ og iklædt pyjamas stiller de sig op ved den nærmeste landevej og blaffer; klar til nye – sidste – eventyr.

På deres vej møder de mange forskellige mennesker spillet af Paw Henriksen og Kristine Yde, som påvirker retning og udfald på deres lille udflugt: Da de møder en gravid kvinde, hvis kæreste har forladt hende, sætter de sig for at finde ham. Men dét de ender med at finde, er en voksen datter, der griber muligheden for at lære sin far at kende. I løbet af den korte tid deres tur varer, erfarer de, at tilfældige hændelser fører til nye hændelser, som får betydning i nuet. Sådan er livet også. Vi kender endestationen for de to mænds tur, men vejen derhen er fuld af livsglæde og håb for fremtiden.

Forestillingen forgår i Hippodromen, og før forestillingen er der optakt samt en sandwich inkl. en genstand. I pausen bliver der serveret et glas Kir. Optakten kan være af instruktøren, en af skuespillerne, teaterdirektøren, dramaturgen eller én fra kommunikations- eller gruppeafdelingen. Det ved vi, når vi nærmer os!

Programmet er følgende:

Kl. 19:00      Dørene åbner til Folketeatret på Nørregade
Kl. 19:15      Optakt til forestillingen samt forestillingsprogram
Kl. 19:30      Sandwich og en genstand
Kl. 20:00      Forestilling - Et glas Kir Royal i pausen


Medlemmer af Håndværkerforeningens Aktivitetscenter kan købe billetter i Kategori A til 510 kr. og man er velkommen til at tage en ledsager med, her er prisen 650 kr. 

Der er bindende tilmelding senest den 27.02.20 

Du kan læse mere om forestillingen her

Apr 29

Sted: Folketeatret
Nørre Voldgade 50, 1358 København K

Tidspunkt: 29-04-2000 18:30


Tilmeldingsfristen er overskredet.