Tag med Københavnersnuden Holger Dahl på rundtur i det nye og gamle København

Kom med på en unik rundvisning i Frederiksstaden, når arkitekturanmelder Holger Dahl, viser os rundt og fortæller om det gamle og nye arkitektur omkring Moltkes Palæ og Frederiksstaden.

”Vi kommer aldrig til at elske de nye byområder på samme måde, som vi elsker de gamle.” Sådan siger Berlingske arkitekturanmelder Holger Dahl, alias Københavnersnuden, til MESTER om København anno 2021.

Vi er nysgerrige på at høre og se mere. Derfor har vi spurgt Holger Dahl, om han kunne tænke sig at vise os rundt i området omkring Moltkes Palæ, og fortælle os om det gamle, og nye København og Frederiksstaden.

Vi starter turen i vores egne skønne lokaler i Moltkes Palæ, med en fortælling om Frederiksstaden by, området og bygningerne. Herefter går turen ned langs Nyhavn med kig til Lille Strandstræde og videre ned mod Kyssebroen med udsigt til Papirøen, Operaen og Reffen. Herfra hen til Skuespillerhuset og Ofelia Plads og videre til Sankt Annæ Plads evt. med et smut forbi Amaliegade og Amalienborg hvorefter vi går retur i Palæet.

Her slutter vi rundvisningen af med et glas og en let forplejning.

Programmet for rundvisningen er foreløbigt og vil blive opdateret midt april 2021.

Medlemmer af Håndværkerforeningens Aktivitetscenter kan deltage for 100 kr., og du er velkommen til at tage en ledsager med. Her er prisen 250 kr.

Der er bindende tilmelding senest den 26. april 2021 og arrangementet kræver at du er godt gående.


Corona politik:
I Håndværkerforeningen passer vi på hinanden, og følger myndighedernes anvisninger. Husk derfor at holde afstand, og bliv hjemme hvis du har symptomer, er syg eller afventer svar på test.
HUSK altid dit gode humør, når du deltager i et arrangement.


May 10

Sted: Moltkes Palæ
Dronningens Tværgade 2, 1302 København K

Tidspunkt: 10-05-2021 17:00


Arrangementet er udsolgt. Skriv dig på venteliste