Ejerlederseminar: Kom i gang (eller videre) med at digitalisere din virksomhed

Digitalisering handler om at gøre den daglige administration lettere og frigøre tid til dig, til at lave det du brænder for. Men hvad betyder digitalisering konkret i en håndværksvirksomhed eller -butik og hvor skal man starte?

Det sætter vi fokus på i dagens seminar, hvor vi har inviteret Peter Keller-Larsen, der er forretningsudvikler i Hovedstadens Erhvervshus. Peter er ekspert i forretningsudvikling og rådgiver blandt andet virksomheder om digitalisering af virksomhedens forretningsgange. Drøftelserne tager udgangspunkt i et skema, som Peter har udviklet. Det bruger han til at lave et digitaliseringstjek af virksomheden.

Seminaret giver dig konkret viden med hjem om hvor du kan optimere dine forretningsgange og forhåbentlig spare tid og ressourcer på det administrative arbejde. Og så kan digitalisering hjælpe dig til at bruge den viden og data du samler i dine it-systemer til at få bedre overblik over dine kunder. Både dem du har i forvejen, men også hvem dine nye kunder er og hvor de har fundet dig.


I forbindelse med det kommende ejerlederseminar efterlyser vi deltagere, som har lyst til at mødes med Peter Keller-Larsen på forhånd og gennemføre et digitaliseringstjek. Den viden og de erfaringer der kommer ud af disse digitaliseringstjek, vil vi bruge som udgangspunkt for drøftelserne på ejerlederseminaret. Er det noget for dig, så kontakt Jakob Bo Andersen i Håndværkerforeningens sekretariat, tlf. 5190 7325 eller mail: jakob@hfk.dk


Håndværkerforeningens ejerlederseminar faciliteres af Tom Lindquist. 

Deltagergebyret er 495 kroner/person. Kurset er målrettet ejerledere, men du er velkommen til at invitere din ledende medarbejder med.

Bindende tilmelding senest den 4. november 2021.


Nov 9

Sted: Moltkes Palæ
Dronningens Tværgade 2, 1302 København K

Tidspunkt: 09-11-2021 15:00


Tilmeldingsfristen er overskredet.