Kulturnatten 2022 i Moltkes Palæ

Oplev et af Københavns smukkeste palæer, når vi inviterer til palæhygge med et væld af familie-aktiviteter og gastronomiske oplevelser.

Oplev et af Københavns smukkeste palæer, når vi inviterer til palæhygge med et væld af familie-aktiviteter og gastronomiske oplevelser.

Her kan børn og deres forældre besøge håndværkerne i deres værksteder og prøve, om de kan gøre håndværkerne kunsten efter. Vi forkæler også med prøvesmagninger fra Moltkes gastronomiske køkken, hvor du får rig mulighed for at pirre både smags- og synssans i vores smukke lokaler.

Så kom og hyg med!


Det kan du opleve hele aftenen

Håndværk for store og små
Moltkes Palæ summer af liv denne aften. Flere af Håndværkerforeningens medlemslaug deltager og viser deres håndværk frem med sjove og udfordrende aktiviteter for hele familien. Så kom forbi og; “Slå søm i”, skær et hjerte i glas, se om man kan spise en strøm-grillet pølse, “byg en mur”, løs en opgave, og se om du kan gætte hvilke materialer man polstrer møbler med, lav en dommerfløjte eller bank dit eget kobberhjerte og slut besøget af med en velfortjent medaljekage.

Foredrag om Edvard Eriksens store stukarbejde
Læn dig tilbage i Chr. X’s salon og oplev et digitalt foredrag om Edvard Eriksens store stukarbejde i Moltkes Palæ. Stukkatørlauget fortæller om det fantastiske håndværk, der kan ses i “Den Store Festsal”.

To af landets førende stukkatørmestre er tilstede og vil svare på spørgsmål omkring det imponerende stukarbejde.

Gastronomisk smagsoplever
Væk sanserne til live i lækre rammer og slå dig ned i Moltkes Palæs fortryllende Gyldne Sal, hvor vi byder på gratis prøvesmagninger fra vores gastronomiske køkken. I vores lounge af dansk design, er der rig mulighed for at pirre både smags- og synssans i lækre rammer, når vi fra 19.00-19.30 serverer kanapeer og snacks – og fra 20.30-21.00 byder på konditorserveringer til de 200 første gæster pr session.

Vi glæder os til at byde jer alle velkommen i Moltkes Palæ fredag den 14. oktober 2022 kl. 18.00-23.00

Der er fri adgang – kun for gæster med Kulturpas.


Vi gør opmærksom på, at håndværkerene bruger værktøj i deres værksteder, og at adgang sker på eget ansvar. Hold godt øje med små børn og nysgerrige fingre.

Oct 14

Sted: Moltkes Palæ
Dronningens Tværgade 2, 1302 København K

Tidspunkt: 14-10-2022 18:00


Tilmelding er ikke nødvendig til denne aktivitet.