Hvem vinder valget? Valgmøde med Noa Redington

Mød Noa Redington og hør alt om valgkampen og dansk politik efter valget.
Valgtrommerne dundrer derudaf, og skal man tro De Radikale, så vil de vælte statsminister Mette Frederiksen, hvis hun ikke har udskrevet valg senest når folketinget mødes den 4. oktober. Samtidig står de politiske blokke tæt i meningsmålingerne og spændingen mellem regeringen, støttepartierne og oppositionen er mere intens end sædvanlig. Så der er lagt op til både en spændende og en barsk valgkamp.

Vi satser på, at holde årets mest aktuelle valgmøde, når vi onsdag den 5. oktober inviterer til fyraftensmøde med Noa Redington, der er politisk kommentator og tidligere spindoktor for Helle Thorning.

Noa Redington holder et oplæg om valgkampen og dansk politik lige nu, og undervejs er der mulighed for at stille spørgsmål.

Kom og vær med, og hør om du er enig med Noa i, hvem der vinder valget!


Det er gratis at deltage. Tilmeld dig senest den 28. september.

Efter oplægget inviterer Håndværkerforeningen på valgflæsk.




Tilbage til Aktivitetscenteret