Den glemte by Petra i Jordan og Det døde Hav

Skal du med ud i verden? Nu er der nyt fra Globetrotterklubben! Vi skal ud og opleve den glemte by Petra i Jordan og Det døde Hav og meget mere.

Turen begynder med en flyvetur fra Købehavn til Amman. Fra den 16. til 23. april 2023 skal Globetrotterne møde fordums romere, korsfarere og opleve den glemte by Petra og vi slutter af med næsten at gå på vandet i Det døde Hav.

Vi skal op til toppen af Nebobjerget, hvor Moses angiveligt skuede ind i det forjættede land og vi skal køre ad Mellemøstens vigtigste handelsrute og se den vældige borg ved byen Kerak.

Selvfølgelig skal vi ind gennem den smalle Siq slugt til byen Petra, denne forunderlige fortids by opført af Nabatæerne der oprindeligt var et røver- og nomadefolk der opdagede, at der var flere penge at tjene ved at opkræve told og beskyttelsespenge af karavaner.

Omkring år 100 blev Petra en del af det romerske rige. Et jordskælv i år 363 gjorde stor skade på de rige bygninger, Petra sygnede hen og blev i de følgende århundrede forvandlet til en legende. Alle havde hørt om den rige by, men ingen vidste hvor den lå. Først i 1812 fandt den schweiziske eventyrer Johan Burckhardt frem til glemte by.

Der bliver også mulighed for 4 timers rundtur i 4-hjuls trækker i Wadi Rum et ”stort, rungende og guddommeligt” område.

Vi slutter turen ved Det døde Hav hvor det er umuligt at gå til bunds på grund af saltindholdet.


Prisen er 14.875 kr./person i dobbeltværelse. Enkeltværelsestillæg 4.150 kr. Beløbet vil blive opkrævet senere.  Når du tilmelder dig, skal du husk at vælge om du ønsker at booke enkelt el dobbeltværelse når du tilmelder sig via Aktivitetscenteret.  

Der arrangeres informationsmøde på et senere tidspunkt hjemme i Bodils hyggelige udestue. Information følger.

Tilmelding via Aktivitetscenteret og spørgsmål er meget velkommen. Her er du velkommen til at kontakte Bodil Danvad på tlf. 4032 0800.


Bindende tilmelding senest den 25 januar 2023. 
Apr 16

Sted: Mødested er oplyst i arrangementsbeskrivelsen

Tidspunkt: 16-04-2023 00:00


Tilmeldingsfristen er overskredet.