Foredrag om craft-psykologi og de sundhedsfremmende effekter håndværk har

Kender du det at opleve en tilstand af ”meningsfuld selvforglemmelse” når arbejdet bare overtager alle tanker? Men hvorfor er det sådan? Hvad er psykologien bag? Det har vi inviteret Anne Kirketerp til at gøre os klogere på. Anne har i seks år forsket i alle de sundhedsfremmende fordele der er ved at lave ”craft”.

Det har fået en renæssance at lave hobbybetonet ”craft” altså lave noget skabende med hænderne. Uanset om det er snedkeri, møbelpolstring, strik, broderi, surdej eller syning så har rigtig mange opdaget, hvor dejligt det er at være helt fordybet og opleve den tilstand af ”meningsfuld selvforglemmelse” når projektet bare overtager alle tanker. Men hvorfor er det sådan? Hvad er psykologien bag?

For den professionelle håndværker, er ikke alt arbejde lystbetonet! Det som engang var en hobby, er også et arbejde som skal gennemføres. Hvad er det der gør, at man bliver ved med at bevarer sin interesse for håndværk og håndarbejde når det er ens arbejde?


Hør om seks års forskning om alle de sundhedsfremmende fordele det har at lave craft - også selvom det er et professionelt arbejde.

Anne Kirketerp viser med sin forskning i craft-psykologi, at arbejdet med hænderne giver børn, unge og voksne trivsel og evnen til at løse problemer, tænke kreativt og samarbejde. Effekterne af at arbejde med craft er blandt andet øget trivsel, positive emotioner, flow, ro og kontrol over opmærksomheden, mening, øget overblik/kompleks problemløsning og øget intelligens. Samt at det lindrer stress og giver ro.


Vi glæder os til at byde velkommen i Håndværkerforenings saloner i Moltkes Palæ, når vi inviter til et tankeværkende foredrag.


Medlemmer af foreningen kan deltage for 100 kr. og du er velkommen til at tage en ledsager med. Her er prisen 200 kr.

Dørene åbner kl. 18:30 hvor vi samles til netværk og et glas vin. Foredraget starter kl. 19:00-21.00 inkl. en pause. Bindende tilmelding senest den 03. marts 2024.


Håndværkerforeningen ser frem til at byde velkommen til en forrygende aften i salonerne.


Oplægsholder: Anne Kirketerp, Håndarbejdslærer, Psykolog, Ph.d. Ophavskvinde til området craft-psykologi og aktuel med en ny bog om emnet. Du kan til dette foredrag købe bogen for 225 kr.

Mar 5

Sted: Moltkes Palæ / Håndværkerforeningens Saloner (stueetagen)
Dronningens Tværgade 2, 1302 København K

Tidspunkt: 05-03-2024 18:30


Arrangementet er udsolgt. Skriv dig på venteliste