Ny mester - overvejer du at blive selvstændig?

Er du håndværker eller faglært og drømmer du om at blive din egen chef og tage styringen over din karriere? Så er Håndværkerforeningens nye fællesskab, Ny mester, det rette sted for dig!

Er du håndværker eller faglært, og drømmer du om at blive din egen chef og tage styringen over din karriere? Så er Håndværkerforeningens nye fællesskab, Ny mester, det rette sted for dig!

I Håndværkerforeningen arbejder vi for, at flere skal starte deres egen virksomhed. Derfor starter vi nu et fællesskab for svende og lærlinge, der drømmer om at starte egen virksomhed.

Vi skaber Ny mester for at samle unge håndværkere der drømmer om at etablere deres egen håndværksvirksomhed. Det er gratis at være med, og fællesskabet tilbyder et rum, hvor du kan møde ligesindede og udveksle ideer og I kan støtte hinanden i jeres iværksætterrejser. Men det er også et rum, hvor du får viden og inspiration til selv at tage springet.

Allerede på første møde den 13. marts 2024 møder du andre yngre håndværkere, der har startet deres egen virksomhed, og du kan høre om deres erfaringer med det.


Tilmeld dig med det samme

Det er gratis at være med, og vi mødes i Håndværkerforeningens klubhus – Moltkes Palæ. Der er et begrænset antal pladser til mødet, så skynd dig ind på Håndværkerforeningens hjemmeside, hvor du kan læse mere om mødet og tilmelde dig

Hvis du ikke kan deltage den 13. marts, men gerne vil høre mere om fællesskabet og have en invitation til næste møde, så skal du også tilmelde dig.

Mar 13

Sted: Moltkes Palæ / Håndværkerforeningens Saloner (stueetagen)
Dronningens Tværgade 2, 1302 København K

Tidspunkt: 13-03-2024 18:00


OBS ekstern tilmelding.