Oplev politisk satire om magt og idealisme, når Folketeatret blænder op for teater i bedste dramastil.
På Folketeatrets Store Scene udspiller der sig et drama om en karismatisk, visionær og folkelig bykonge samt hans flok af dedikerede kommunalpolitikere, der rider med på en ideologisk bølge om at gøre en halvkedelig kommune til Danmarks bedste sted at bo. Der skal være computere til alle skolebørn, nye gynger og vipper på alle legepladser, ismaskiner i børnehaverne og rejser til de ældre. Der tænkes stort, og der skal bygges i stor stil: idrætshaller, kulturcentre og vigtigst af alt; byens stadion skal renoveres. Men er det forsvarligt? Og er det i det hele taget lovligt? Folketeatrets Peter af Farum er inspireret af virkelige hændelser, men er dog ren og underholdende fiktion om et menneske, der turde stå ved sine visioner, selv i modgang.
Vi har sikret os gode pladser i kategori O, og medlemmer af Håndværkerforeningens Aktivitetscenter kan deltage for 395 kr., og ledsager er velkommen til samme pris. Bindende tilmelding senest den 15. december 2024.
Læs mere om forestillingen her