Mørkeland er en dansk politisk thriller, når det er allerbedst.
I Håndværkerforeningen elsker vi biografoplevelser, og til august skal vi se den politiske thriller 'Mørkeland', hvor Anders W. Berthelsen er tilbage som journalisten Ulrik Torp. Han får selskab af bl.a. Nicolas Bro og Charlotte Munck, der også medvirkede i 'Kongekabale', mens nye ansigter bl.a. tæller Lene Maria Christensen, Tommy Kenter og Ina-Miriam Rosenbaum samt en række unge talenter.
Om filmen:
Filmen er baseret på en roman af Niels Krause-Kjær, og tager sin begyndelse, da Torp efter en fyringsrunde og længere tid på kontanthjælp ender i virksomhedspraktik på sin tidligere arbejdsplads, Dagbladet, hvor hans gamle kollega og nu chefredaktør, Henrik Moll, beder ham dække et mord på en ung fuldmægtig i Indenrigsministeriet.
Sammen med to unge praktikanter kommer Torp på sporet af en lille kreds af tidligere politikere og topembedsmænd, der ikke skyr nogen midler for at sikre sig, at magten bliver på de rette hænder.
Filmen er instrueret af Mikkel Serup, der tidligere har instrueret bl.a. Livvagterne (2009-2010) og Den bedste mand.
Se mere om filmen her
Praktiske oplysninger:
• Vi mødes kl. 18.00 i Palads Biograf til netværk og hygge inden filmen på 2. sal.
• Vi sørger for slik og sodavand.
• Prisen for medlemmer af Håndværkerforeningen København er 50 kr., og du må gerne invitere en kollega med. Her er prisen 200 kr.
• Bindende tilmelding senest den 12. august.
Vi glæder os til at se dig til en nervepirrende aften!