Sving forbi os til en kop kaffe, byens bedste selskab og en lækker tivolikage fra Det Franske Conditori.
Har du brug for en kaffepause? Så kom forbi dit klubhus, når vi åbner op for vores formiddagssalon den 3. onsdag i hver måned fra kl. 10.00-12.00.
Vi sørger for afslappede rammer, kaffe på kanden og lidt sødt til.
Det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding.
Det hele foregår i Håndværkerforeningen Københavns saloner i stueetagen i Moltkes Palæ.
Arrangementet er uformelt, og vi håber at alle vil give en hånd med hvis kaffekanden er tom😊
På gensyn til byens hyggeligste kop kaffe hos Håndværkerforeningen København.