Det karakteristiske navn pryder stadig den blå facade, men butikken er tom for smykker, og et skilt på døren viser at den er lukket. Det gamle hus, som har været hendes forretnings udgangspunkt i mange år, er fra 1730. I den lille gård bag huset kan man på muren stadig se hvor stalddøren og vinduerne har været for mange år siden. I det skæve hus, som emmer af københavnerhistorie, havde Kasia Gasparski først sit værksted oppe under taget, men efter et par år var der mulighed for at overtage lejemålet i den høje stue med butikslokale og værksted bagved.
”Da jeg rykkede ind, troede jeg at jeg skulle blive her til jeg blev 70. Men der er sket en række ting der gør at jeg forlader værkstedsbutikken nu. Huset har i over 100 år været ejet af den samme familie. Det blev sat til salg i 2019 og har først her i 2024 fået ny ejer. Samtidig kom coronaen, og salget af smykker går altid ned når der er uro i samfundet. Jeg følte at grunden begyndte at gynge under mig, og jeg frygtede at jeg ville få svært ved at oppebære en tilstrækkelig indtægt,” siger Kasia.
Julehandlen blev ramt
Særligt julehandlen blev ramt efter coronaen, ikke kun for guldsmedeforretninger men også for mange andre forretningsdrivende i København.
”Coronatiden flyttede generelt meget af handlen over på nettet. Det ramte mange mindre erhvervsdrivende hårdt. Tidligere har jeg kunnet hive en kanin op af hatten og lave interessante begivenheder i butikken, og på den måde skabe opmærksomhed og øget salg. I årene 2016-2022 har jeg i november-december lavet Julekunstner-projektet. Konceptet gik ud på at jeg inviterede dygtige kunsthåndværkere, designere og kunstnere til at lave en lille kollektion unik julepynt som jeg udstillede og solgte. Mange kendte kolleger legede med, og det blev et tilløbsstykke. På mine egne profiler på de sociale medier gav jeg alle deltagere én dags opmærksomhed som en slags julekalender, og jeg beskrev deres pynt og øvrige virke i ord og billeder. Ambitionen var at lave et generøst projekt hvor jeg fremhævede mine kreative kollegaer. Det blev en stor succes og var sjovt at arrangere, men det var også et kæmpe arbejde. Sidste år brugte jeg alle overskydende kræfter, ud over guldsmederiet, på en vidunderlig gakket papfigur-udstilling med Tivolis designer, Thomas Winkler, og scenografen Dorte Holbek. Men ingen Julekunster” siger Kasia.
Gaden har ændret karakter
Da Kasia Gasparski flyttede ind i Kompagnistræde i 1990’erne med sit værksted og butik, havde den en anden sammensætning af butikker end i dag. Gaden, som har nogle af de ældste huse i byen, som overlevede den store brand i 1795, var i 1990’erne kendetegnet ved mange marskandiserbutikker, tæppehandlere og generelt et mere alsidigt miks af lokale butikker end det er tilfældet i dag, mener Kasia Gasparski:
”I de senere år har restauranterne fået rigtig meget plads. Gaden er gået fra at have meget forskellige lokale butikker til at blive en gade domineret af cafeer og restauranter. Der er få restauratører om at drive de mange restauranter, og det virker som om de målretter deres drift mod turister, snarere end mod byens beboere. Jeg ved godt at nogle politikere synes at det giver liv i gaden med mange restauranter. Men efter min mening bliver det en kulisseby når en gade primært henvender sig til turister. Restauranterne kan tjene flere penge end de små butikker, og de deraf følgende huslejestigninger betyder at gadens unikke butikker dør. Der er allerede mange tomme lejemål, og der kommer nok flere,” siger Kasia.
Efterlyser plan for byens fremtidige liv
Problemet med de tomme butikslokaler er bare en af grundene til at byen bliver mindre attraktiv som handelssted. Derfor er der behov for at man fra Københavns Kommunes side begynder at arbejde på en plan der kan vende udviklingen. Det mener Kasia Gasparski og giver sit bud på hvor der blandt andet skal sættes ind.
”Huslejerne er generelt kommet op i et niveau hvor mindre, selvstændige ikke kan være med mere. Jeg har ikke selv fået en ekstraordinær huslejestigning p.t. Men jeg ved at der er andre af de små selvstændige håndværksmestre der har fået det. Derfor bør kommunen se på en måde hvor huslejeniveauet kommer ned på et reelt niveau. Jeg har en antagelse om at det for udlejere er muligt at trække underskuddet på tomme lejemål fra så det er mere attraktivt at have et lokale stående tomt end at leje det ud til et rimeligt niveau,” siger Kasia.
”Det er blevet for dyrt at bo i byen, og for mange attraktive kvadratmeter er blevet omlagt til erhvervsudlejning. Vi risikerer at indre by bliver mennesketom og uinteressant. Det værste eksempel er nok havneområdet ved Kalvebod Brygge som i 90’erne blev bebygget med kontorbygninger og ingen beboelse eller butikker selvom placeringen tæt på indre by og vand kunne blive et stort trækplaster,” siger Kasia og kommer med et forslag til hvordan man kan komme i gang:
”Man burde rydde op i de regler der gør at byen bliver tømt ’for det levede liv’, og lave en politik der understøtter de små butikker og det nære liv. Jeg savner den større vision der har lyst til at redde de små håndværk der findes i byen. Det er svært at få øje på hvem der kæmper for det. Man burde lave en tænketank der kan komme med forslag til hvordan vi kan fremme et bæredygtigt liv i byen og sikre at den igen bliver levende og attraktiv at bo og drive forretning i.”
Hvis der ikke sker noget, mener Kasia Gasparski at vi mister flere af de små håndværk og dermed også en del af vores kultur. Men hun håber at en ny interesse for en mere bæredygtig livsstil kan hjælpe.
”Vi mangler respekten for de bløde værdier. Der skal større bevidsthed til fra politikernes side i forhold til hvilken by vi skal fremme. Jeg mener at vi har råd til at prioritere anderledes, og hvis vi fortsat skal have et samfund der er rigt på kultur og historie skal vi have fokus på det. Det kan ikke kun overlades til markedsdynamikken, men kræver politisk styring. Jeg ser at den tiltagende klimabevidsthed baner vej for en interesse for at bevare bygninger og dermed en del af vores kultur, og jeg håber at den kan være med til at skubbe i den rigtige retning. Vores håndværk er en vigtig del af kulturen, og hver gang der lukker en håndværksvirksomhed, er det viden og kultur der går tabt,” siger Kasia.
Ud i skoven
Hvis der skulle nedsættes en tænketank om byens fremtid, stiller Kasia Gasparski sig gerne til rådighed med idéer. Men om kort tid er det slut med værkstedsbutikken i Kompagnistræde. Om lidt flytter hun værktøjet til Rådvad og det bliver herfra hun skal fremstille og sælge sine smykker i fremtiden.
”Når jeg flytter til Rådvad, bliver omkostningerne mindre, og det er mit håb at jeg så kan bruge mere tid på at fordybe mig i håndværk og design. Jeg er samtidig blevet tildelt det livsvarige legat fra Statens Kunstfond hvilket jeg er dybt taknemmelig over. Det føles som en blød hånd under mig og giver mig mulighed for at arbejde langt friere, og samtidig vil jeg prioritere mere tid til min familie end jeg har haft mulighed for i de mange år med større omkostninger. Men først og fremmest glæder jeg mig til at arbejde i Rådvad hvor det emmer af håndværkerhistorie. Der arbejder mange håndværkere og kunsthåndværkere, og jeg ser frem til at tage del i det fællesskab,” siger Kasia Gasparski.