”Det er ikke manglen på praktikpladser, der er det største problem, når det gælder erhvervsuddannelserne. Problemet er at kendskabet til erhvervsuddannelserne er alt for lille. I region hovedstaden er det kun 13 procent af eleverne fra folkeskolen, der vælger en erhvervsuddannelse, mens 80 procent vælger en gymnasial uddannelse, og det er et problem,” siger Ole Heinager.
Byggefag mangler lærlinge
Et af problemerne med den lille søgning på erhvervsuddannelserne er, at der er mange håndværksmestre, der mangler lærlinge.
”Når vi taler om de 9.000 der mangler praktikpladser, skal vi også tale om de over 70.000 der har en aftale. Vi har mange fag, hvor der ikke kan fyldes elever nok ind. Alle stenfagene som stuktør og murer m.fl. og alle industriuddannelserne mangler lærlinge. Derfor giver det et skævt billede kun at tale om de 9.000. De skal både ses i forhold, hvem der reelt mangler praktikpladser, både i forhold til fag og hvor i landet de befinder sig,” siger Ole Heinager.
Der hvor der blandt andet mangler praktikpladser er på de kreative fag som eksempelvis mediegrafikere og fotografer. Men der er også et andet forhold, der gør, at de 9.000 giver et skævt billede ifølge Ole Heinager.
”Når jeg har 150 tømrere, der er blevet færdige med deres grundforløb inden sommerferien, kan der gå mere end tre måneder inden de har plads i en virksomhed. Og de kommer derfor til at tælle med i statistikken over dem der mangler praktikplads selv om de i praksis ender med at få pladser,” siger Ole Heinager.
Plads til dem med krudt bagi
En af grundene til, at der er for få der søger ind på erhvervsuddannelserne er, at der i folkeskolen overvejende er fokus på de boglige fag, som naturligt leder videre til gymnasiet.
Sådan har det været gennem flere år, og selv om der med den politiske aftale, fra folkeskole til faglært, nu er kommet flere praktiske fag ind i folkeskolen, er det stadig ikke nok.
”Folkeskolen er blevet en skole for dem, der sidder stille. Ikke for dem der har krudt bagi, og gerne vil lave noget praktisk. Jeg ser mange unge, der får udfoldet deres talenter på erhvervsskolerne, og samtidig er der mange af dem, der vælger gymnasiet, som ikke burde gå der. Ud fra et menneskeligt synspunkt kan vi ikke være bekendt, at kanalisere de unge over i en retning, hvor flere med en dårlig studentereksamen ender som ufaglært arbejdskraft, fordi de ikke skulle have været i gymnasiet fra starten,” siger Ole Heinager.
De modige på erhvervsuddannelserne
Fra politisk side har der gennem mange år været fokus på, at Danmark skal være et vidensamfund. Det har naturligt ledt hovedparten af de unge i retning af de gymnasiale uddannelser, med henblik på at tage en længerevarende universitetsuddannelse.
”Den gamle socialdemokratiske drøm om, at vi alle skulle være akademikere, for at stige op af den sociale rangstige, holder ikke længere. Vi har brug for håndværkerne. Men vi har samtidig et uddannelsessystem, der ikke har ændret sig meget i de sidste 30 år, selv om ungdomskulturen har ændret sig. Derfor er det svært at tiltrække de unge i større grad til erhvervsuddannelserne,” siger Ole Heinager og fortsætter:
”Jeg siger altid, at de der vælger en erhvervsuddannelse, er de modige unge. De står op tidligt om morgenen. Står tidligt ude på byggepladserne i snevejr eller møder om morgenen om lørdagen i frisørsalonen, mens deres venner fra gymnasiet, sover efter fredagens fest. Det er modigt,” siger Ole Heinager.
Forstå de unge bedre
Det er ikke kun festerne der gør, at de unge vælger gymnasiet. Men fordi kompleksiteten i uddannelsessystemet er stor, kan det virke nemmere at vælge gymnasiet. Det er en bred uddannelse set i forhold til, hvis man vælger et fag på en erhvervsuddannelse.
”Jeg er fortaler for, at vi skal have nogle bredere grundfagsforløb, med en mulighed for at specialisere sig senere, end man gør i dag. Man kan eksempelvis have et forløb, der omfatter alle træfagene, og så kan man senere vælge om man vil være tømrer eller bygningssnedker. Det vil appellere mere til de unges behov i dag,” mener Ole Heinager.
I det hele taget er der behov for at være mere åben for de unges vaner og kultur. Også når det gælder håndværksmestrene.
”Når vi mangler elever og ikke praktikpladser, så bliver man nødt til at være lidt mere rummelige over for de unge. Hvis man skal lave en epoxyfuge, skal man på kursus i 14 dage. Men man skal ikke have nogen uddannelse i at håndtere unge mennesker. Derfor er der nogen, der har svært ved at håndtere de unge og for eksempel smider de unge ud første gang de kommer for sent. Mestrene bør måske udvise lidt mere tålmodighed. De unge er i et uddannelsesforløb, og er ikke kun arbejdskraft. Man er i dag ikke voksen når man er 16 år, som man var det før i tiden,” siger Ole Heinager.
Drømmecenarie for fremtidens uddannelser
Ole Heinager har et drømmescenarie. Ungdomsuddannelserne skal blandes mere, og så skal gymnasieeleverne have materialelære.
”Vi skal blande de unge mere, og få skabt et fælles ungdomsmiljø på tværs af de gymnasiale og erhvervsuddannelser, som vi fx ser med EUXen. Jeg bryder mig ikke om den opdeling af dem der kan læse og dem der lærer gennem hænderne. Vi må ikke afskaffe vekseluddannelserne, men tværtimod udbrede dem til også at omfatte de akademiske uddannelser. De, der vælger universitetsuddannelserne burde også have materialelære,” lyder drømmescenariet fra Ole Heinager.
