Jeg under gerne den næste, der kan tjene millioner på en ny app, som kan hjælpe dig med at holde styr på din garderobe, eller den som skaber et spil, der tryllebinder børnene til deres iPad weekend efter weekend.
Den slags historier udløser ofte klapsalver og overskrifter i aviser, hvor personer og virksomheder hyldes som sande iværksættere.
Men samtidig glemmer vi som samfund den helt almindelige selvstændigt erhvervsdrivende, der rent faktisk evner at skabe et produkt, som ikke kun har værdi i flygtig form. Håndværksmesteren der bruger sin faglige kunnen til at skabe en virksomhed, som genererer omsætning, arbejdspladser og mest af alt bidrager med andet end ‘koder i skyen’.
Skåret ind til benet hylder vi rask væk ‘nyttesløse’ produkter for deres evne til at tjene penge, i stedet for skabelse af produkter, der kan fortæres, bebos, bruges og genbruges.
Den ubalance er desværre udbredt i samfundet og sætter også sit præg på unges valg af uddannelse. For vores børn og unge bliver naturligvis præget af det, de ser. På YouTube og andre sociale medier, i skolen og måske en enkelt gang imellem også de i traditionelle medier. Her opbygges et pseudoverdensbillede, hvor gymnasievejen og en akademisk uddannelse omtales i rosende vendinger og med positive historier.
Så på trods af udsigt til udpræget mangel på faglært arbejdskraft, uddanner vi til stadighed flere og flere akademikere direkte til dimittendledighed og derefter følgende efteruddannelse, så kandidaterne kan passe ind i de behov, som virksomhederne rent faktisk efterspørger.
Der er naturligvis intet galt i at vælge en akademisk uddannelse for den enkelte. Men som samfund er det et stort problem, at vi rammer så skævt i forhold til at sikre, at vi uddanner nok af de erhvervskompetencer, som vi ved der er brug for. Både i håndværks- og industrifagene generelt, men i særdeleshed i forhold til den grønne omstilling, vi står overfor i de kommende år.
Vi har alle sammen et ansvar for, at give vores børn og unge et realistisk billede af, hvad der er vigtigt. For den enkelte, men også for samfundet. Hvis det fortsætter som nu, ender vi med et fattigt og nytteløst samfund, hvor ingen formår eller ønsker at beskæftige sig med arbejde, der i bogstavelig forstand giver tag over hovedet.
Derfor vil jeg give dig, kære læser, en sommerudfordring: brug ti minutter hver dag med børn eller børnebørn i familien, og leg »en evne, der blev væk«. Hvad vil der ske med vores samfund, hvis bageren forsvandt? Eller guldsmeden, VVS’eren, tømreren, mureren, elektrikeren? Hvordan vil denne verden se ud?
Et fag pr. dag. På sommerferiens sidste dag kan man så sammenholde resultaterne med, hvordan verden ville se ud, hvis evnen til at skabe flere app’s forsvandt?
Hvilken verden vil du vælge til dine børn og børnebørn?
Af Christoffer Susé, adm. direktør i Håndværkerforeningen København.
Indlægget blev bragt i Berlingske den 30. juni 2021.