Den digitale elektriker

Digitaliseringen flytter ind i byggeriet. Sensorer samler data, der samles op via internettet, og det giver nye muligheder; både for dem, der driver bygninger, og for entreprenører, der vil have hjælp til at overholde deres byggeterminer.

Det er ikke beskrivelsen af et fremtidsscenarie, men derimod virkelighed. Martin Kørner fra make:net a/s har opbygget en enhed, der hjælper virksomheder med at få internet i alting eller Internet of Things – IoT som det hedder i fagsproget. Sammen med sin navnebror og kollega, Martin Nielsen Nørskov, giver han her et indblik i det, der bliver en vigtig del af fremtiden for elektrikerfaget.

Man kan koble alt til internettet og dermed overvåge bygninger, samle data og hele tiden følge med i, hvordan luftfugtigheden er, om der er brud på en vandinstallation, om skraldespanden er fyldt eller noget helt andet. Alle ting kan i princippet kobles til internettet, og dermed kan man nemt få et overblik og indblik i ens bygningers sundhedstilstand til brug for vedligeholdelse, reparationer og mange andre muligheder.

Martin Kørner stiftede make:net for 21 år siden. Han har altid interesseret sig for den teknologiske udvikling og de muligheder, den fører med sig. Derfor kastede virksomheden sig ind i IoT-området for halvandet år siden, og nu har de oprettet et selskab med navnet evenIoT, som den del af virksomheden, der løser IoT- relaterede opgaver for kunderne.

”Vi har et ønske om at bevæge os op i den høje ende af teknologiskalaen. Også når vi laver totalentrepriser. Vi vil gerne være på forkant med den teknologiske udvikling og blive dygtige til noget, som de andre installationsvirksomheder måske ikke er så dygtige til. Vi har kastet os over det nye område, fordi branchen udvikler sig, og vi ønsker at følge med denne udvikling, så vi fortsat kan fremstå som en attraktiv samarbejdspartner for vores kunder,” siger Martin Kørner.

Skal skraldespanden tømmes?

make:net havde allerede flere medarbejdere, der var dygtige til at konfigurere og installere netværksløsninger, som er grundlaget for at lave IoT-løsninger. Virksomheden har gennem flere år leveret netværksudstyr, infrastruktur og sikringsløsninger, herunder videoovervågning, adgangskontrol og tyverialarmer. Det ligger ikke langt fra at udvide til andre former for internetbaserede løsninger, hvor en boligforening kan bruge IoT-sensorer, små enheder, der er koblet til internettet, og som leverer data om eksempelvis fugt, opstigende grundvand og energiforbrug, som kan bruges til at gøre ejendomsdrift lettere og dermed også nedsætte omkostningerne.

”Et konkret eksempel er, at vi kan sætte sensorer i skraldespande, sådan at en ejendomsfunktionær (vicevært, red.) via sin mobiltelefon kan se hvilke skraldespande, der trænger til at blive tømt. Dermed skal han ikke rundt til alle skraldespande for at tjekke, men kun til dem der er fyldte. Det sparer tid og giver mulighed for, at ejendomsfunktionæren kan lave noget andet end at se på tomme skraldespande. Et andet kunne være en virksomhed med mange toiletter, der løbende skal rengøres. Her kan en IoT-enhed fortælle, om et toilet har været brugt siden sidste rengøring. Hvis det ikke er tilfældet, er der jo ingen grund til at gøre det rent igen. På den måde kan man spare ressourcer og penge med den viden,” siger Martin Nielsen Nørskov, der er direktør for evenIoT i make:net.

Bæredygtige bygninger med IoT

I kontorbygninger og på skoler er der også mange fordele at hente med IoT-enheder og brug af de data, de indsamler.

Det kan være til at optimere indeklimaet ved at styre temperatur og luftfugtighed intelligent, efter antallet af personer i lokalet og temperaturen udenfor. Med IoT får man bedre bygningsdata, som kan bruges til at sikre den bedste energiudnyttelse samt skabe det bedste indeklima og dermed gøre medarbejderne gladere og mere effektive.

”IoT er et af svarene på at skabe bedre bæredygtighed og dermed medvirke til at sikre klimamålene. Man kan også bruge teknologien til at udnytte lokaler bedre. Mange virksomheder mangler mødelokaler. Men hvis man med en sensor kan se, at der typisk måske kun er to til tre personer i mødelokaler med plads til 10, kan man jo opdele mødelokalerne, så man får flere mindre lokaler i stedet for få store. Dermed har man løst et problem og sparet, at man eventuelt skulle have været ude og leje flere kvadratmeter,” siger Martin Nielsen Nørskov.

Byggepladsen bliver digital

IoT-teknologien kan også øge produktiviteten i byggeriet. En analyse fra konsulentfirmaet McKinsey viser, at produktiviteten kan stige med 20 procent hos de virksomheder, der digitaliserer deres forretning.

Når man bygger nyt, er det alfa og omega at overholde tidsplanen. Ellers risikerer man dagbøder. Og her er der hjælp at hente, hvis man udstyrer byggepladsen med IoT-sensorer, der måler kritiske parametre i byggeprocessen som fugt, lækage, røgudvikling med videre og giver alarm i tide, så man undgår nedbrud.

Med sensorerne kan man blandt andet følge med i, om maskinerne skal serviceres og repareres, inden de stopper med at virke. Man kan måle grænseværdier for temperaturer og vibrationer, og på den måde få besked, hvis en maskines grænseværdier overskrides, og maskinen derfor har brug for et servicetjek. På den måde undgår man forsinkende nedbrud.

Et andet sted, hvor man med fordel kan bruge IoT-sensorer, er ved at tracke maskiner, så man ved hvor de befinder sig, og om de er i brug. Det giver to fordele; hvis en maskine skulle blive stjålet, får man en alarm, og kan se hvor den befinder sig. Den anden fordel er, at man kan udnytte maskiner optimalt, så de ikke står ubenyttede hen.

Opdag problemer i tide

Endelig er der mulighed for at overvåge nye installationer og andre elementer, der kan forsinke byggeprocessen.

”Det kan ske, at der kommer en lækage på et vandrør eller opstigende grundvand, og hvis det eksempelvis sker op til en weekend og først bliver opdaget om mandagen, kan det få forsinkende følger. Med en IoT-enhed kan man få en alarm med det samme og udbedre fejlen. Dermed er endnu et forsinkende element elimineret. Jeg har ofte oplevet, at et byggeri blev forsinket på grund af problemer med vand, så det er værd at sikre sig imod,” siger Martin Kørner.

make:net har blandt andet sat 50 IoT-enheder op på byggepladserne i Carlsbergbyen. En af fordelene ved enhederne er, at de er batteridrevne og trådløse, så de er nemme at sætte op og tilslutte. Et batteri holder mellem 5 og 10 år, hvilket er særlig vigtigt, når enhederne sidder i bestående byggerier.

”Byggebranchen er meget konservativ. Men der er potentiale for 20 procent optimering af processen ved at overvåge byggeriet, så jeg er ikke i tvivl om, at IoT-overvågning bliver en fast del af en byggeplads fremover. I forhold til et byggebudget, er de enheder, man skal sætte op, en meget lille del af budgettet – særligt set i forhold til de besparelser, man kan hente ved at bruge dem,” siger Martin Kørner.

Hvad betyder Internet of Things?

Begrebet Internet of Things (IoT) dækker over, at der indbygges data i ting, vi anvender i hverdagen, som så kobles til internettet. IoT kan defineres som alle enheder, der er forbundet til internettet. Men det bruges i stigende grad om enheder, der taler med hinanden, og det helt store potentiale i IoT realiseres, når disse ting kombineres med store mængder data – såkaldt Big Data. Kilde: Faktalink.dk

Platform skaber overblik

Der findes mange forskellige IoT-enheder og apps, hvor man kan få live adgang til data for det, som enheden måler. Og der kommer hele tiden nye til. Men hvis et boligselskab benytter forskellige enheder, bliver det svært at administrere de informationer, som de enkelte enheder indsamler. Derfor har make:net udviklet en internetbaseret platform, Conmatics, der kan kobles sammen med alle typer af IoT-enheder, og dermed samle alle de informationer, som enhederne indsamler, i én platform. Det giver mulighed for at få et samlet overblik via et dashboard, som kunden har adgang til og derved hurtigt kan få et overblik og foretage nødvendige handlinger.

”Du kan gå på nettet og købe en fugtmåler og hente en app, som du kan styre fugtmåleren fra, og følge hvordan fugten udvikler sig. Men hvis et boligselskab eller en virksomhed køber forskellige IoT-baserede enheder, får de ikke nødvendigvis data samlet i en platform, hvor de kan følge de mange informationer, enhederne genererer. Derfor har vi udviklet en platform, som er åben og kan trække informationer ind fra de forskellige enheder og apps, og dermed give alle, der har behov for det, adgang til data,” siger Martin Kørner.

Platformen er bygget på såkaldte åbne standarder, så den enkelte kunde ikke er låst fast til et bestemt system eller en bestemt leverandør.

”Vi har valgt at lave en åben løsning, som giver flere fordele. For det første kan vi tilpasse den til de systemer kunderne måtte have i forvejen, og kunderne bliver heller ikke afhængige af en bestemt leverandør. Det er kundernes data og system, så hvis de vil have andre til at håndtere deres data, kan de tage dem og bygge videre på den løsning, vi har leveret til dem. Mange virksomheder og ejendomme har et bygnings-automations-system, og det kan suppleres med en IoT-løsning. Så det er en platform, hvor man kan koble alle typer produkter på. Man kan sige, at det er en demokratisk model, der giver fuld valgfrihed for kunderne, siger Martin Nielsen Nørskov.

Dataanalyse til kunderne

Som installationsvirksomhed udvider make:net sit arbejdsområde fra at være en traditionel virksomhed i elbranchen til at nærme sig it-teknikvirksomheder og dataintegrationshuse, der leverer løsninger, som håndterer store mængder data.

”Vi er begyndt at sammenligne os med de store integrationshuse, der hjælper virksomheder med at håndtere data, og levere de data, der bliver brugt som beslutningsgrundlag i forhold til investeringer i renovering og drift af bygninger,” siger Martin Kørner.

”Vi samler en masse data for vores kunder og får dermed en anden indgang til kunderne, end vi tidligere har haft. Vi vil gerne hjælpe dem med at få det bedste ud af den viden, de får via IoT, og vi ønsker at kunne hjælpe dem med analysen af data, som kan bruges som beslutningsgrundlag for, hvordan en ejendom skal drives. Det gør, at vi kommer til at få brug for mennesker, der har indsigt i dataanalyse, da det er noget, vi får forespørgsler på,” siger Martin Kørner.

Den dataficerede elektriker

Dataindsigt er et eksempel på, at nye kompetencer er vigtige for elinstallationsvirksomheder i fremtiden, hvis de vil arbejde med internettets muligheder. Men det betyder ikke, at der ikke er brug for de gode håndværkere.

”Grundlæggende er det vigtigt at have en god håndværkserfaring, så man kender til byggerier og bygninger, og ved hvordan en bygning hænger sammen. Det er et godt udgangspunkt for at kunne forstå sammenhænge og analysere data kvalificeret. Men den type elektrikere findes der ingen uddannelse til, så der må vi selv videreuddanne vores elektrikere, samtidig med at vi kommer til at få nye typer af medarbejdere med håndværksmæssig flair: Ingeniører og andre akademikere. Det bliver en langt større kombination af medarbejdere med forskellige kompetencer,” siger Martin Kørner.

Han henviser til en analyse fra Tekniq Arbejdsgiverne, der spår, at IoT-relaterede ydelser i 2025 vil stå for 35-40 procent af elbranchens omsætning. Noget af det vil være noget helt nyt, som vi ikke kender endnu.

Fremtidssikret uddannelse efterlyses

”Hvis vi skal undgå, at det er it-virksomhederne, der løber med al viden, skal vi i gang i branchen nu, så derfor er vi allerede i fuld gang. Vi har den fordel, at vi har den håndværksmæssige baggrund og en solid netværksviden. Om fem år har vi et sted mellem 15 og 20 mand, der arbejder med IoT. Vi har nogle processer fra hovedforretningen, som vi kan bruge på den nye forretning,” siger Martin Kørner.

Men set med elektrikerøjne er der behov for at opgradere elektrikeruddannelsen for at uddanne elektrikere, der er klar til IoT.

”Vores fag bliver bredere, og der bliver færre elektrikere til rådighed. Der vil blive brug for mange opgraderede elektrikere, og selvfølgelig også for dem, der kan lave det praktiske arbejde med at trække kabler og udføre elinstallationer. Men når vi ser på antallet af elektrikere og de nye der bliver udlært, og sammenholder det med de prognoser der er, kan vi se, at branchen i fremtiden vil mangle flere tusinde elektrikere. Og så er der det med kvaliteten af dem. Vi er nødt til at få moderniseret uddannelsen, så den er klar til fremtidens opgaver. Ellers ender vi med et A- og et B-hold i branchen,” siger Martin Kørner.

De står bag make:nets IoT-satsning

Martin Kørner og Martin Nielsen Nørskov er begge udlærte elektrikere og uddannede elinstallatører.

Adm. direktør Martin Kørner stiftede i 2000 make:net sammen med 2 kolleger. Sidenhen er virksomheden vokset til 70 ansatte, heraf 18 lærlinge.

Martin Nielsen Nørskov kom til make:net i 2019 som kommerciel direktør og sidenhen direktør for IoT-afdelingen, der er blevet et selvstændigt selskab med navnet evenIoT.

make:net a/s:

make:net er en moderne elinstallationsvirksomhed, der udfører elinstallationer til industri, erhverv og private.

make:net er ligeledes specialiseret indenfor datanetværk og infrastruktur, og har mere end 20 års erfaring med at udvikle komplekse, tekniske løsninger. Den viden og erfaring har de gennem de seneste år brugt til at hjælpe kunder med skræddersyede IoT-løsninger.

evenIoT a/s:

evenIoT er specialiseret i IoT og leverer komplette og fleksible IoT-løsninger til mange formål, bl.a. til entreprenører, byggebranchen, ejendomsadministratorer og boligselskaber.

Artiklen du netop har læst er bragt i MESTER, som er Håndværkerforeningens magasin om godt håndværk.

Læs alle magasiner her