Teknologiinvestering i millionklassen

Fra ingen kunder til succes med fremstilling af køkkener

En god bekendt – en tømrer – overtog få år senere et tømrerværksted med tilhørende snedkeri. Her lejede Mads Raaschou sig ind som nybagt, selvstændig snedkermester. Tømrerfirmaet holdt dog ikke skansen og lukkede, hvorpå Mads måtte i gang på den hårde måde – uden kunder.

»Jeg kørte rundt på byggepladser og løste forefaldende opgaver. Det gik – og jeg kunne leje mig ind i nogle lokaler på Øverødvej ved Holte.«

Her begyndte Mads at fremstille køkkener, hvorefter den ene opgave tog den anden.

I dette forår passerede Mads Raaschou endnu en milepæl med åbningen af sit nye værksted i Skovlunde. Raaschou Inventar leverer alt lige fra køkkener og barer i restauranter til receptionsskranker. Det sker i samarbejde med designere og arkitekter.

For godt seks år siden tilkom datterselskabet Raaschou Byg, en 15-18 mand stor entreprenørvirksomhed, der påtager sig den hele indretningsopgaven.

»I forbindelse med en opgave bliver vi tit spurgt, om vi ikke også kan udføre det eller det? Det kan vi så med konstruktionen Raaschou Byg.«

Snedkeren og teknologien

I 2005 grundlagde Mads Raaschou sin digitale maskinpark med den første CNC-maskine. Den seneste investering er i et fem-akset anlæg. Dermed kan den 17 meter lange og fem meter brede maskine nå om ad flere dimensioner og eksempelvis fremstille hele modeller af bygningsinventar – ja, den kan selv beregne skæreplanerne.

Systemet holder styr på rester – fraskårne plader i større eller mindre dimensioner, der ikke lige var brug for. Hvor snedkeriet tidligere stillede pladerne til side og lod dem stå, til de fyldte for meget og smed dem ud, kan flere af dem nu indgå i en ny produktion.

Industrien gik foran

Lidt polemisk vover Mads Raaschou at give Ikea – og lignende koncerner – æren for at indlede den digitale æra i møbelsnedkerfaget: Industrialiseringen af møbelproduktionen har drevet teknologien fremad.

Mads Raaschou ser ikke alene på, om digitaliseringen har betalt sig; ligeså meget på den kvalitet og den præcision, den kan præstere. Forudsætningen for at bruge teknologien er, at håndværket – fornemmelsen for det, følelsen for det – følger med.

Den udbredte brug af moderne teknologi – kombineret med behovet for den faglige forankring – må vel påvirke uddannelsen?

»Vi må bryde med den romantiske illusion om møbelsnedkeren i det lille kælderværksted. Man må ikke lade sig forblænde« fastslår Mads Raaschou, der har siddet i fagets faglige udvalg gennem de seneste seks år.

Mere Ok at være håndværker

Mads Raaschou betegner dog den typiske snedkerlærling som 25+ med en studentereksamen og en vis arbejdserfaring i bagagen. For tiden beskæftiger virksomheden 14 lærlinge.

»Vi bestræber os på at uddanne næste generation, og vi føler os efterhånden godt bakket op af politikerne: Det bliver lidt mere OK at være håndværker,« synes Mads Raaschou.

Tænder på ledelse

Med en virksomhed på op imod 60 medarbejdere er der ikke megen tid til at snedkerere. Savner man ikke det som fagmand?

»Det er spændende at være med til at udvikle mennesker. Vi har mange velmotiverede medarbejdere – hvordan kan jeg medvirke til at gøre dem endnu dygtigere? Og hvordan kan jeg i det hele taget optimere forretningen, både økonomisk og teknisk?« lyder det fra snedkermesteren, der ikke mindst har hentet ledelseserfaring igennem sine 20 år som spejder.

Skal føres videre

Herudover drives Mads Raaschou af engagementet for sit fag. Han er formand for Snedkersektionen under Dansk Byggeri, nyvalgt oldermand i Snedkerlauget, formand for Dansk Byggeri i Hovedstaden og medlem af Håndværkerforeningens bestyrelse.

»I faget ligger en dybtgående erfaring, der er langt ældre end Snedkerlaugets 460 år. Det er vigtigt at fastholde den og forankre den. Det er blandt andet den, der gør én stolt af at være håndværker,« lyder det fra snedkermesteren.

Tekst: Adam Pade
Foto: Rikcy John Molly