København har mange historiske bygninger, som skal holdes ved lige, og når Frederik Pedersen kører rundt i byen, er der ofte en bygning, han kan pege på og sige: ”Den har vi restaureret!”. For eksempel er alle vinduer på Rosenborg Slot restaureret af virksomhedens snedkere, mens slottet var åbent for offentligheden.

På snedkeriet bliver der i bogstaveligste forstand udført godt gammeldags håndværk. For her finder man ingen CNC-fræser, men til gengæld håndværktøj, og virksomhedens ældste medarbejder på 75 år, der udfører alt det klassiske snedkerarbejde sammen med et par kollegaer.

Her i virksomheden, der holder til i en alt andet end historisk bygning i et klassisk forstadsindustrikvarter i Søborg, er det originale håndværk en del af dagligdagen. Kjell Pedersen Entreprise A/S er blandt de udvalgte i branchen, der ofte er med, når der skal skiftes bindingsværk, tage, døre eller gulve i de gamle bygninger i byen.

Fik træet ind med modermælken

Frederik Pedersen har altid interesseret sig for arbejdet i virksomheden. Da han gik i skole, var han i erhvervspraktik i fars virksomhed, og bortset fra en kort overvejelse om at blive kok, lå det ret meget lige for, at han skulle fatte hammer og sav, og gå i fars fodspor.

”Jeg har altid være god til at bruge mine hænder, men jeg var også i erhvervspraktik på et par gode restauranter og overvejede at gå den vej. Men arbejdstiderne var ikke sjove, så jeg droppede maden. Jeg tog dog først en HG på to år i Jylland, inden jeg kom i lære som 18-årig. Skolearbejdet interesserede mig ikke meget; jeg ville hellere ordne have og hus frem for at lave lektier,” siger Frederik Pedersen.

Han fik sit svendebrev med medalje i 2003 og kom allerede på kontoret ét år efter. Siden har Frederik ikke selv været i arbejdstøjet. For, som han siger, ”man kan ikke både være byggeleder og være ude på pladsen og arbejde”.

I de kongelige stalde

Selv om kontorarbejdet kan minde mere om skolearbejde end om håndværk, er Frederik Pedersen ikke ked at, at han ikke bruger værktøj i det daglige, for jobbet som en af de tre byggeledere i virksomheden har hans fulde interesse.

”Når jeg laver noget, der interesserer mig, kan jeg fordybe mig i det. Jeg kan læse en byggesagsbeskrivelse i 10 timer i streg, men falder i søvn til en bog. Det er det her arbejde, der interesserer mig. Vi har spændende opgaver og tilbagevendende kunder gennem mange år, som vi har et godt forhold til. Vi har haft en kunde som Politikens Hus siden 1977, jeg har selv arbejdet derinde som tømrersvend, og i dag sidder jeg og styrer byggesager for dem. Det er et meget godt eksempel på, at vi vedligeholder de gode kunderelationer,” siger Frederik Pedersen.

En anden kunde, der er vigtig for virksomheden og deres speciale i vedligeholdelse og restaurering af historiske bygninger, er Slots- og Kulturstyrelsen, der forvalter en lang række af Københavns gamle bygninger. Blandt andet Christiansborg, som har været Frederiks arbejdsplads siden han var lærling.

”En af de første opgaver jeg fik lov at lave som ny lærling, var et prøvefelt i de kongelige stalde ved Christiansborg Slot. Et prøvefelt er et eksempel på, hvordan arbejdet skal gøres. Senere har jeg som tømrermester været med til at sætte staldene i stand, på baggrund af mit arbejde som lærling. Derfor har staldene og hele Christiansborg en særlig betydning for mig. Vi har været derinde i mange år, og det er et sted jeg elsker at arbejde. Særligt de restaureringer vi har lavet i staldene, er jeg meget stolt af,” siger Frederik Pedersen.

Det ældste teater

Lige nu er Frederik og hans medarbejdere i gang med at restaurere det gamle Hofteater, der er den ældste bygning i Christiansborgkomplekset. Her skal alle paneler, trapper, bindingsværk, gulve, lofter, døre og vinduer restaureres, og det samme skal teatrets inventar, og det er et godt eksempel på, hvad virksomheden kan.

”Det skal helst være sådan, at man ikke kan se, vi har været der. Vi skal fjerne de nye elementer, der er lavet løbende, og føre bygningen tilbage til hvordan den har set ud. Det skal ikke se nyt ud. Det nye træ skal bearbejdes, så det ser gammelt ud, og ellers benytter vi gammelt træ. Alt hvad vi piller ned, bliver gemt, så det eventuelt kan bruges et andet sted. Det er noget som vores tømrere er eksperter i,” siger Frederik Pedersen.

Han er selv oplært i at arbejde med tømmer. Det lærer man ikke på samme måde på skolen i dag, så derfor bliver alle i virksomheden oplært i det internt.

”Du behøver ikke at være historisk interesseret for at arbejde her. Det vigtigste er, at du kan dit håndværk i høj kvalitet. Mange af de teknikker, som vi bruger, når vi restaurerer en bygning som Hofteatret, er ikke noget du lærer på teknisk skole i dag. Som lærling hos os lærer du det, og når en svend kommer udefra, bliver han eller hun lært op. Vi har indimellem svende til samtale, som er nervøse, fordi de ikke er vant til at arbejde med gamle bygninger; men bare de er dygtige til håndværket, skal vi nok lære dem, hvad de har brug for,” siger Frederik Pedersen.

Tæt samarbejde med tvillingebror

Aftalen om interviewet med Frederik blev lavet med Nikolaj Kiilerich-Pedersen. I vores mailkorrespondance overvejede jeg, om der var en familiær relation. Men Pedersen er jo et ret almindeligt navn, så jeg tænkte ikke mere over det, indtil jeg blev mødt af to mænd med en slående lighed.

Nikolaj er tvillingebror til Frederik, men er ikke uddannet håndværker. Han gik den akademiske vej på CBS, og har blandt andet arbejdet i bankverdenen. Men da Frederik i 2012 overtog direktørposten efter far Kjell, ville han have sin bror med i generationsskiftet, og det lykkedes.

”Jeg gik i sin tid direkte fra arbejdstøjet og ind på kontoret på fuld tid fra den ene dag til den anden. Sammen med min far kørte vi i flere år virksomheden uden byggeleder eller ret meget administrativ hjælp på kontoret. Derfor ville jeg gerne have Nikolaj ind til at tage sig af økonomien og administrationen,” siger Frederik Pedersen.

”Jeg var egentlig ikke meget for det. Jeg syntes virksomheden var for lille, til at der var udfordringer nok i det. Jeg kom fra store virksomheder og syntes ikke, at en virksomhed med omkring 50 ansatte var nok. Men jeg lod mig lokke af Frederik, og det har jeg ikke fortrudt. Jeg har kunnet bidrage med min viden om systemer og økonomi, og har blandt andet udviklet det system vi bruger til at beregne tilbud. Fordi vores opgaver er så specielle, kan vi ikke bruge de standardsystemer, der findes i branchen, siger Nikolaj Kiilerich-Pedersen.

Når man sidder med de to brødre, der lige om lidt fylder 40 år, er der ingen tvivl om, at de har et godt makkerskab. De driver virksomheden sammen med far Kjell, der er arbejdende bestyrelsesformand, og er på kontoret fire dage om ugen. Frederik og Nikolaj supplerer helt tydeligt hinanden godt, og færdiggør nærmest hinandens sætninger.

Et sammentømret hold

Udover brødrene og Kjell er der to byggeledere, fyrre mand i marken, tre mand på snedkerværkstedet og et par stykker på kontoret. Virksomheden udmærker sig ved, at medarbejderne har en meget høj anciennitet.

”Vi er en lidt speciel virksomhed i branchen. Vi har tre tømrere i arbejdstøjet, der har været her længere end jeg, og vi har både en 40-års jubilar og et par, der har været her i 30 år. Det er lidt som en stor familie, og det vil vi gerne blive ved med at være. Derfor gør vi meget for at beholde de lærlinge vi uddanner,” siger Frederik Pedersen.

Og han suppleres af Nikolaj:

”Og de, der vælger at skifte til et andet sted, må gerne vende tilbage senere. Det er helt i orden, at de skal ud og prøve noget andet. Men fordi vi selv lærer vores svende op, bliver vi kede af det, hvis de går. Derfor er det godt, hvis de får lyst til at komme tilbage til os igen,” siger Nikolaj Kiilerich-Pedersen, der glæder sig over, at sammenholdet blandt medarbejderne er stærkt.

Når der skal findes nye lærlinge, er det vigtigt for Frederik at finde nogle, der interesserer sig for det gamle håndværksfag. Mange finder også virksomheden på Instagram, og søger læreplads fordi de synes opgaverne er spændende.

”Generelt tilbyder vi fede opgaver til vores medarbejdere. Her kan man blive ved at lære noget, også efter man er udlært. Vi har lige nu otte lærlinge, og vi har typisk mange, der får medaljer. Det er ikke et krav fra vores side, men vi støtter dem i uddannelsen frem mod svendeprøven, og det giver positive resultater,” siger Frederik Pedersen.

Hvis man vil prøve noget nyt, som for eksempel at blive formand på byggepladserne, er der mulighed for det. Frederik og Nikolaj vil gerne udfordre medarbejderne fagligt, og give dem muligheder så de bliver i virksomheden.

På toppen af Marmorkirken

Over halvdelen af opgaverne som Frederik og hans medarbejdere løser, er restaurering af historiske bygninger. Den øvrige arbejdsmængde er restaurering og ombygninger for private bygherrer, hvor kvalitet har højeste prioritet.

”Vi har mange spændende opgaver, og jeg har ikke lyst til at lave andre typer tømreropgaver end dem vi har. Det interesserer mig at sætte historiske bygninger i stand, og det er sjovt at være med til at bygge nogle private villaer, hvor kvaliteten har første prioritet,” siger Frederik Pedersen, der har bygget en del villaer, typisk nord for København.

Til gengæld siger han selv, at han ikke er til nybyggeri og opgaver med gentagelser i stort omfang.

”Jeg var en gang med til at skulle lave et rollespil, som en efteruddannelse, hvor vi skulle udregne priser på at sætte gipsvægge på akkord. Det var jeg ikke god til, for det er slet ikke noget vi bruger tid på. Jeg har snart været her i 22 år efterhånden, så det vi laver her, er mit liv og min interesse, og når jeg står på toppen af Marmorkirken, hvor vi også har arbejdet, og kan se de pile, der viser mod Rosenborg, Christiansborg, Vor Frelser Kirke, og mange andre af de bygninger vi har arbejdet på, bliver jeg glad,” siger Frederik Pedersen.