Det betyder, at selvstændige erhvervsdrivende skal registrere, hvilke af deres ansatte der bruger virksom hedens firmabiler, hvis medarbejderen har adgang til bilen i mindst 30 dage i træk.
Det kan lyde uskyldigt, men det er det langtfra.
For ikke nok med at virksomheden skal bruge tid på at registrere nogle oplysninger, som Motorstyrelsen ønsker, så skal de også betale for det, hver gang noget skal ændres eller opdateres. Det kan være, når der bliver ansat en ny medarbejder, når nogen skifter arbejdsopgave, når en går på barsel eller noget helt fjerde.
Og målet? Man ønsker at løse et problem med vanvidskørsel, som i forvejen er ulovligt.
Det er tydeligt, at de nye regler er udtænkt i et afkoblet bureaukratisk system af personer der ikke har er faring med hvordan man driver en virksomhed.
Det er meget vanskeligt at se, hvordan de nye regler støtter op om ambitionen om at skabe et iværksætterland i verdensklasse.
I det hele taget er det tæt på umuligt at gennemskue, hvordan et forslag, der lægger så store byrder på erhvervslivet, er blevet politisk godkendt af en regering, der har som ambition at komme administration og unødigt bureaukrati til livs.
I gamle dage talte man om embedsapparatets tendens til at maksimere egne budgetter. Nu bør vi i stedet have en alvorlig samtale om regelmaksimering.
For desværre er både embedsmænd og politikere faldet for den misforståelse, at nye og flere regler løser problemer.
Det er så langt fra rigtigt.
Tværtimod har det øget kompleksiteten af vores samfund til det fuldstændigt groteske, og der findes næppe nogen mennesker, virksomheder eller myndigheder, der reelt set kan drive deres virke inden for lovens rammer.
Det er et kæmpe demokratisk problem.
Og det peger på det grundlæggende spørgsmål: Er staten til for virksomhederne og borgerne eller omvendt?
Her er der ingen tvivl: Regeldanmark har slået til igen med endnu et søm i erhvervslivets ligkiste.
Af Christoffer Susé, adm. direktør i Håndværkerforeningen København.
Indlægget blev bragt i Børsen, 28. august 2024.