500 år med farver

Danmarks knap 2.000 middelalderkirker udgør et fantastisk bibliotek over mange hundrede års farvehistorie og -tendenser. Mag.scient.cons. Karin Vestergaard Kristiansen har netop udgivet bogen ’Den farverige kirke’ der bygger på forskning i flere tusinde farvearkæologiske rapporter fra danske kirker. Hendes forskning afslører at kirkernes vægge og inventar gennem tiden har været langt mere udsmykket - med både farver og dekorationer - end det ofte er tilfældet i dag.

Tekst: Jakob Bo Andersen
Foto: Paul Skovbakke

Denne artikel blev bragt i MESTER29, februar 2024 under temaet Smukt og kreativt håndværk

Rød, blå, grå, brun og gul i stærke nuancer samt masser af guld, sølv, ådringer og marmoreringer.

De danske middelalderkirker har historisk set været langt mere kulørte end de er i nutiden. Det fortæller Karin Vestergaard Kristiansen der er konservator og kirkekonsulent på Nationalmuseet med en ph.d.-grad i farvehistorie. Karin udgav i slutningen af 2023 tobindsværket ’Den farverige kirke’ hvori hun skriver om de seneste 500 års farvehistorie i de danske kirker.

MESTER har sat Karin stævne i en af hovedstadsområdets middelalderkirker, nemlig Greve Kirke, for at høre mere om hvordan farverne har sat deres præg på kirkerne gennem historien.

Vi mødes lige i starten af januar mens sneen fra årets første snestorm stadig ligger over landet. Det gør blot synet af den hvidkalkede kirke på den lille bakketop i Greve Landsby endnu mere idyllisk end det var i forvejen. Greve Kirke er nemlig en rigtig dansk middelalderkirke. De ældste dele er fra 1200-tallet, og over de næste par hundrede år blev der bygget ud og til, sådan at kirken omkring 1400-tallet endte med sin nuværende form.

Gennem våbenhuset træder vi ind i det lille, men hyggelige, kirkerum. Som i så mange andre danske kirker er væggene kalket hvide, mens kirkebænkene, stolestader og prædikestol er malet i mørke imiterede træfarver. I Greve Kirke er træfarverne desuden suppleret af lyse, men lettere ubestemmelige, blå og rødlige farver.

Reformationen gav plads til kirkebænke

Indtil reformationen i 1536 var der typisk ikke faste stolestader, eller kirkebænke, i kirkerne. De kom derfor nogenlunde samtidig med at lokale herremænd eller godsejere overtog ejerskabet af kirkebygningerne i løbet af sidste halvdel af 1500-tallet. Derfor var det oplagt at udsmykningen skulle være med til at sikre adelsmandens navns udødelighed. Det kunne både ske gennem træskærerarbejdet og bemalingen.

Det gælder også i Greve Kirke hvor Karin forklarer at gavlene på herskabets stolestader står som da de blev malet anden gang – i 1686.

”Vi kan se på den forreste kirkebænk, der har været herskabsstolen, at den er malet i 1686. På det tidspunkt var kirken ejet af Margrethe Gjedde fra Gjeddesdal Gods her i Greve. Vi ved at arbejdet blev udført af malerværkstedet Hans Lauridsen fra Næstved, og som vi kan se, er gavlen blandt andet pyntet med et motiv af løgplanter: en tulipan og en påskelilje. Det var meget populært – og lidt eksotisk – på dette tidspunkt,” forklarer Karin.

De resterende stolestader fremstår med egetræets egen farve, så her kan man i særlig grad lægge mærke til det imponerende træskærerarbejde der er udført omkring 1652 af Caspar Lubbekes værksted i Roskilde.

Modsat stolestaderne fremstår prædikestolen som et sandt farveorgie. Karin henleder særligt opmærksomheden på masur-ådringen som er en fantasigengivelse af træets årer der ses flere steder – og så selvfølgelig brugen af staffering og ikke mindst forgyldning.

”Vi ved fra Kildebrønde Kirke, som Margrethe Gjedde også ejede, at hun ønskede at altertavlen, alterskranken og prædikestolen dér ’skulde males med rigeligt guld og sølv og brogede farver og stråle mere’. Og det samme kan vi jo se her,” siger Karin.

Få masser af historier om smukt og kreativt håndværk

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Tilmeld dig Håndværkerforeningens nyhedsbrev, og få de gode historier sendt direkte til din indbakke. Nyhedsbrevet sendes på mail. Vær opmærksom på, at Håndværkerforeningen benytter Mailchimp til at sende nyhedsbreve. Derfor deler vi dit navn og mailadresse med Mailchimp.

 

Har du lyst til at tegne gratis abonnement på magasinet MESTER, så skriv dig op her

500 års farvehistorie beskrevet med 500 ord

Med det er det vist blevet på tide at vi får en opsummering af de forskellige tidsperioder som Karin beskriver i sin bog. Så her er en præsentation af 500 års farvehistorie i danske kirker.

Karin fortæller at tiden efter reformationen var præget af røde, rødbrune og sorte farver, ligesom man flere steder kan finde eksempler på udsmykninger i masur-ådring. Det var særligt altertavler og alterborde man malede i røde og sorte farver, mens det nye inventar i kirkerummet – prædikestole, stolestader og paneler – ofte var umalet og fremstod i træværkets egen farve. Mange steder ser man at hvælv og vægge blev tilført malede bladranker i rødbrune, grå og gulbrune farver, ligesom væggene var prydet af illusionsmalede stolegavle og panelværk.

I 1600-tallet begyndte man for alvor at bemale inventaret, så det fik et farverigt, strålende og glitrende udseende. Det var populært med stærke farver, og særligt guld- og sølvagtige farver til forgyldning var på mode – sådan som vi fx ser det på prædikestolen i Greve Kirke. Perioden var præget af højrenæssancen og barokken, og tre farveudtryk dominerede i dette århundrede: et rød-grønt, et brunt og et gråt. Illusionsmaleriet slog igennem med fx blomstermotiver på stolestader og skyggeeffekter og draperier på væggene rundt om kirkeinventaret. Modsat tiden før reformationen var dekorationerne nu til pryd i stedet for at være religiøst motiverede, og det var også i denne periode at man for alvor begyndte at overdække den katolske tids kalkmalerier.

100 år senere – i 1700-tallet – var marmoreringer i stærke røde, blå eller grå farver højeste mode. Man marmorerede både træværkets store flader og de enkelte figurer, lister og paneler. Man ser mange malede dekorationer i denne periode, og her var særligt ét motiv populært, nemlig muslingeskalmotivet, den såkaldte rocaille. Illusionsmaleriet var også stadig populært, og flere steder kan man finde altertavler udført af flade plader som figurerne blev malet på, i stedet for at de blev udskåret af en billedskærer. I samme periode blev vægge og hvælv kalket hvide hvormed de fleste middelalderlige kalkmalerier nu var overdækket.

I første halvdel af 1800-tallet fulgte en næsten farveløs tid hvor man malede hvidt og lysegråt. Det ændrede sig radikalt sammen med nygotikken og historicismens indtog, hvor især et brunt farveudtryk der var baseret på træets farve kom på mode. Det kunne man opnå enten ved ætsning og afrensning af inventaret for tidligere tiders farve eller gennem ådring, altså malet træimitation. Og det var populært. I år 1900 var henholdsvis 64 og 92 procent af danske kirkers altertavler og stolestader ådret. Mange vægge var stadig hvidkalkede, men flere steder så man nu nymaling i stærke blå og gule farver.

Fra omkring 1930 og frem ser vi et mere varieret farveudtryk med fx violet, gul og pastelagtige røde, grønne og blå farver. Stolestaderne blev ofte nymalet, mens man på prædikestole og altertavler fokuserede på at fremdrage ældre tiders oprindelige bemaling. Det var dog hovedsageligt inventaret der blev malet, mens hvælv og vægge igen blev kalket hvide som vi kender det i vor tid.

Ro til refleksion

Som det netop har gjort sig gældende for kirkens farver i de seneste 500 år, kan vi se at de hvide vægge også ’er på mode’ i resten af samfundet i dag.

”I vore dage bliver vi jo bombarderet med farver alle steder, så i dag opfatter mange de hvide vægge i kirkerne som eksponent for ro og andagt. At man kan gå ind i en kirke og få ro til refleksion,” siger Karin.

Nye teknikker

Tilbage i Greve Kirke taler vi om håndværkernes rolle gennem tiden.

”Når der skulle males, har det nok været helt klassisk at kirkeejeren har haft nogle ønsker og krav som håndværkerne har skullet udføre. Men med tiden er der ikke bare kommet nye farver til, også nye teknikker og metoder, fx marmorering, ådring, staffering og illusionsmaleri.  Det stillede selvfølgelig nye krav til malerne, og det var ikke alle der formåede at følge med tiden. Så i tidens løb har der været en del udskiftning hvor nogle malerværksteder lukkede, mens andre kom til,” forklarer Karin og fortsætter:

”Vi ser det fx i overgangen fra 1500- til 1600-tallet. Lige efter reformationen skulle kirkerne ’bare males’, og det betød at malerfaget fik en enorm opblomstring. Men allerede i 1600-tallet skulle inventaret bemales med et væld af dekorationer, så hvis ikke du kunne male fx blomster eller landskabsmalerier, så blev opgaverne færre og færre,” siger Karin.

Kirkeejerne har nok typisk valgt at engagere et malerværksted som de kendte til, som fx Margrethe Gjedde gjorde det med Hans Lauridsens værksted. Så hvis du som maler havde ry for at være god til en særlig type dekoration eller havde et bestemt strøg, så var det med til at gøre dig kendt.

Karin fortæller at de farver man kunne finde i kirkerne, var de samme som også blev brugt i resten af samfundet. De mange skift i farverne i de 500 år viser, ifølge Karin, hvordan smag og mode har ændret sig med tiden, i takt med forskellige stilperioder og verdenssyn.

”Efter krigene i midten af 1800-tallet var Danmark næsten blevet halveret i størrelse. Det gjorde at man kiggede mere indad og tænkte over hvad det vil sige at være dansk. Det kan vi se i tidens farver som i høj grad trækker tråde tilbage til middelalderen,” fortæller Karin.

Omfattende arkiv går tilbage til 1908

Karin Vestergaard Kristiansen har ikke selv været ude i alle 2.000 middelalderkirker og registreret farverne på vægge og inventar. Det har derimod hendes kollegaer på Nationalmuseet gennem de seneste mere end 100 år.

I 1908 indførte museet nemlig et nyt regelsæt for undersøgelse af kirkeinventar. Det betød blandt meget andet at de farvekonservatorer, der siden da har været rundt i de danske kirker, skulle aflevere deres undersøgelsesrapport til Nationalmuseets Antikvarisk-Topografiske Arkiv.

Arkivet rummer i dag 5-6.000 farvearkæologiske undersøgelsesrapporter, og udgør dermed en enestående kilde til viden om fortidens farver. Karin har selv arbejdet 25 år som konservator og kirkekonsulent på Nationalmuseet, så hun har selv bidraget til arkivet med flere undersøgelsesrapporter, og hun ved derfor hvor omfattende arkivet er.

Skjulte fortællinger

Men én ting er et arkiv med tusindvis af rapporter. En anden er at udnytte den enorme viden som arkivet indeholder. Hver enkelt undersøgelsesrapport indeholder nemlig en beskrivelse af de forskellige farvelag – de skjulte fortællinger – der er fremdraget i de farvearkæologiske undersøgelser. Ud over identifikationen af farver er der ofte beskrivelser af dekorationer og motiver i de enkelte farvelag, og ganske ofte er der vedlagt skitser, tegninger eller akvareller der viser farvernes fordeling i en bemaling.

Derfor var der brug for at opbygge en database hvor man kunne samle og systematisere data.

Det arbejde begyndte Karin på for ca. 15 år siden, som en del af sit ph.d.-projekt. Hun afsluttede sit ph.d.-studium i 2014 og har arbejdet videre med databasen siden da, og det er resultaterne af den forskning som hun nu har udgivet i bogen ”Den farverige kirke”.

”Alle rapporterne fra 1908 og frem lå i arkivet, men der var ikke nogen systematisk registrering af indholdet. Så det satte jeg mig for at lave. Jeg har været igennem ca. 10 procent af rapporterne og har registreret alle oplysningerne i databasen. Det betyder at vi i dag kan se sammenhænge og tendenser – på tværs af landet og gennem tiden – som vi ikke kunne før,” forklarer Karin.

Ud over at have bidraget til farvehistorien, så skal Karins forskning indgå i Nationalmuseets arbejde med at sikre og bevare vores fælles kulturarv og -historie.

”I dag er det sjældent at man fremdrager et gammelt lag maling. I stedet registrerer man at det findes, og så er kunsten at sørge for at det bliver bevaret for eftertiden. De farvearkæologiske rapporter rummer netop information om alle malingslag i en given kirke, og dermed de farver, dekorationer og motiver som de enkelte lag indeholder. Og der er ingen tvivl om at kirkerne gennem historien har været langt mere farverige og kulørte end de er i dag,” siger Karin og slutter:

”Til gengæld ser vi en ny tendens i disse år, nemlig at præster og menighedsråd gerne vil bringe digitale farver og billeder ind i kirkerummet og op på de hvide vægge for at understøtte prædikenen. Så måske er farverne på vej tilbage i kirkerne.”

Tegn gratis abonnement på magasinet MESTER

  • Hvilket nyhedsbrev ønsker du at modtage?

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Få MESTER direkte i postkassen fem gange årligt. Det er gratis at abonnere på MESTER, du skal blot skrive dit navn og adresse i formularen, så er MESTER på vej til dig.

Sammen med MESTER bliver du automatisk tilmeldt Håndværkerforeningens nyhedsbrev. Nyhedsbrevet sendes på mail. Vær opmærksom på, at Håndværkerforeningen benytter Mailchimp til at sende nyhedsbreve. Derfor deler vi dit navn og mailadresse med Mailchimp.