Når elektriker Morten Andersen er på arbejde i en af Danmarks mange kirker, støder han ofte på en hilsen fra fortiden, i form af et navn ridset i væggen eller et relief i mørtel. Hilsnerne kommer fra de håndværkere, der i tidligere tider har arbejdet i kirken.
Morten Andersen har for nylig afsluttet opgaven med, at etablere spotlys i hvælvingerne i Herlufsholm Kirke ved Næstved, som i øjeblikket er under renovering. En stor del af Morten Andersens arbejde har foregået oppe på loftet – over kirkens hvælvinger – og det er her han er stødt på de mange hilsner. Mest markant er den store hilsen fra ’Pluto’, som er ca. en meter i bredden. Umiddelbart ved siden af, ser man en mindre signatur fra Herbert, som var Plutos arbejdsmakker.
Gammel og udbredt tradition
Faktisk er det slet ikke ualmindeligt, at støde på sådanne hilsner. Det fortæller Thomas Bertelsen, ph.d. og museumsinspektør på Nationalmuseet.
”Det er en gammel tradition, som sandsynligvis kan føres tilbage til middelalderen, at håndværkere har ’signeret’ deres arbejde ved at ridse deres navn i væggen eller stokværket på den bygning de har arbejdet. Men modsat nutidens graffiti har håndværkernes tegn været rettet mod de særligt indviede, altså andre håndværkere. Det er en kultur, som håndværkerne har sammen. Nærmest som en loge”, siger Thomas Bertelsen.
I Københavns Tømrerlaug kender oldermand Henrik Dyssell også godt til de små hilsner.
”Det er ikke så tit vi støder ind i fysiske eksempler, men fra tid til anden støder vi da på små hilsner fra fortiden, helt sikkert skrevet eller efterladt af håndværkere som har udført et eller andet. Det kan være en tekst ”dette gulv er lagt af xx i 19xx” og ofte vedlagt dagens avis skjult under gulvet eller inde i en konstruktion,” fortæller Henrik Dyssell.
Inskriptioner fra Herlufsholm Kirke
Satire under loftet
Et af de mest markante eksempler på ’håndværkergraffiti’ finder man i Vor Frue Kirke i Nyborg. Her er kirkens loft ’udsmykket’ med mere end 50 relieffer udført i groft opmuringsmørtel. Der er flere forskellige motiver, men hovedparten forestiller figurer eller ansigter. Forskerne gætter på, at en del af figurerne er satiriske fremstillinger af nogle af byens pænere borgere. Og de er da også placeret langt væk fra de almindelige kirkegængeres nysgerrige øjne.
”Vi kan se, at nogle af ansigterne har fået pyntet næsen med rester fra røde teglsten – det er måske en måde at vise, at personen godt kan lide at drikke,” forklarer Thomas Bertelsen fra nationalmuseet.
”Normalt kender vi ikke de enkelte håndværkere, der har arbejdet på fx en kirke. Men i Nyborg kan vi se, at nogle af figurerne er lavet af den samme person, den lokale murer Ole Marius Rasmussen. Og så begynder vi at kunne få en fornemmelse af den enkelte håndværkers personlighed. Det gør reliefferne i Nyborg ekstra interessante,” siger Thomas Bertelsen.
Traditionen med at håndværkere efterlader ansigts- og figurrelieffer er angiveligt en fynsk specialitet. Således findes der også ansigtsrelieffer i blandt andet Svendborg og Hjulby kirker (dog kun et i hver).
