Når elektriker Morten Andersen er på arbejde i en af Danmarks mange kirker, støder han ofte på en hilsen fra fortiden, i form af et navn ridset i væggen eller et relief i mørtel. Hilsnerne kommer fra de håndværkere, der i tidligere tider har arbejdet i kirken.

Morten Andersen har for nylig afsluttet opgaven med, at etablere spotlys i hvælvingerne i Herlufsholm Kirke ved Næstved, som i øjeblikket er under renovering. En stor del af Morten Andersens arbejde har foregået oppe på loftet – over kirkens hvælvinger – og det er her han er stødt på de mange hilsner. Mest markant er den store hilsen fra ’Pluto’, som er ca. en meter i bredden. Umiddelbart ved siden af, ser man en mindre signatur fra Herbert, som var Plutos arbejdsmakker.

Gammel og udbredt tradition

Faktisk er det slet ikke ualmindeligt, at støde på sådanne hilsner. Det fortæller Thomas Bertelsen, ph.d. og museumsinspektør på Nationalmuseet.

”Det er en gammel tradition, som sandsynligvis kan føres tilbage til middelalderen, at håndværkere har ’signeret’ deres arbejde ved at ridse deres navn i væggen eller stokværket på den bygning de har arbejdet. Men modsat nutidens graffiti har håndværkernes tegn været rettet mod de særligt indviede, altså andre håndværkere. Det er en kultur, som håndværkerne har sammen. Nærmest som en loge”, siger Thomas Bertelsen.

I Københavns Tømrerlaug kender oldermand Henrik Dyssell også godt til de små hilsner.

”Det er ikke så tit vi støder ind i fysiske eksempler, men fra tid til anden støder vi da på små hilsner fra fortiden, helt sikkert skrevet eller efterladt af håndværkere som har udført et eller andet. Det kan være en tekst ”dette gulv er lagt af xx i 19xx” og ofte vedlagt dagens avis skjult under gulvet eller inde i en konstruktion,” fortæller Henrik Dyssell.

På jagt efter Pluto og Herbert

Vi har været på jagt efter de to håndværkere, Pluto og Herbert, der har efterladt deres signatur på loftet i Herlufsholm Kirke.

Jagten endte hos den pensionerede tømrer Erik Henriksen fra Næstved, der tydeligt husker Pluto og Herbert.

De var begge ansat som murersvende i Erik Henriksens faders virksomhed, murervirksomheden Brdr. Andersen, der på det tidspunkt var en stor virksomhed i Næstved. Virksomheden stod blandt andet for vedligeholdelsen af alle tre kirker i Næstved, herunder også Herlufsholm Kirke. Derfor kan man også finde signaturer fra Pluto og Herbert i byens øvrige kirker.

Erik fortæller, at han husker, at både Pluto og Herbert mødte ind i virksomheden hver morgen, og fik deres arbejdssedler, hvorefter de cyklede ud i byen på deres ladcykel. Og hvis noget skulle ordnes af to personer, var det altid Pluto og Herbert der sammen stod for opgaven.

Erik fortæller om Pluto, at han  var en ’sjov type, men altid meget imødekommende’.

Ifølge Erik må signaturen i Herlufsholm Kirke stamme fra en gang i slutningen af 1960’erne, hvor taget blev understrøget. Det var typisk i en pause, eller mens arbejdsmændene slæbte sten, at Pluto kunne finde på lave en signatur. Han snittede også i træ, og Erik har stadig en del af en lægte, som Pluto har skåret til en figur.

Den ikoniske sætning ’Kilroy was here’ er nok en af historiens bedst kendte graffiti’er. Det opstod blandt amerikanske soldater under 2. Verdenskrig, som tegnede en krusedulle og teksten “Kilroy was here” på vægge og andre steder, hvor de var stationeret. Sætningen er nemlig ofte ledsaget af en ’krusedulle-tegning’ af Kilroy, der kigger over en mur. Tegningen kendes også kendes i Australien og England, men hvor frasen oprindeligt stammer fra er uvist.

Nordiske vikinger efterlod sig også spor i form af kortfattede tekster skrevet med runer, når de var på togt ude i verden. Et af de mest kendte eksempler er en runeinskription i det store Haiga Sofia museum i Istanbul, hvor vikingerne Halvdal og Are har udødeliggjort sig selv. Et andet kendt eksempel er den store marmorløve i Piræus i Athen, hvor et runebånd slynger sig på skulderen af statuen.

En af de første danske håndværksmestre der har signeret sit arbejde, er kalkmalermesteren Morten Maler, som har udsmykket en lang række kirker på Sjælland. Det ses blandt andet i Gerlev kirke, som han dekorerede omkring 1410. Her skrev han – ganske ubeskedent – hen over hovedet på Jesus og apostlene ved nadverbordet: Martinus maleræ bene fecit (Morten Maler gjorde dette godt).