Flere steder i de vestgrønlandske fjelde kan man bogstaveligt talt hakke rubiner ud af stenmasserne. De kostbare ædelsten blev skabt dybt under jordens overflade for op mod 3 milliarder siden, men har siden da ’vandret’ mod overfladen.
Første gang man officielt registrerede grønlandske rubiner var i midten af 1960’erne, og i dag drives der flere steder minedrift efter de eftertragtede ædelstene. Blandt andet har Grønlands Selvstyre solgt en række småskala-licenser til arealer på ca. 1 km2 stykket.
Det er rubiner fra en sådan småskala-mine, som guldsmed Bodil Binner har fået mulighed for at indkøbe.
”Man kan se rubinerne med det blotte øje når man går rundt i fjeldet, og man kan hakke dem ud af klippen med håndkraft. Så i forhold til de store minedrifter, der sprænger fjeldet, får man større rubiner ud på den her måde,” fortæller guldsmed Bodil Binner.
Moder Jord bløder
Med den kostbare ædelsten i hånden begyndte Bodil Binners kreative tankeproces for alvor. Det stod hurtigt klart for hende, at det kommende værk skulle referere ’tilbage’ til Grønland.
”Jeg var blevet inviteret til at udstille på en udstilling, med dufte og parfume som omdrejningspunkt. Derfor opstod tanken om en flakon hurtigt,” fortæller Bodil Binner og fortsætter.
”De grønlandske rubiner er som sagt synlige med det blotte øje i fjeldet, og derfor troede man ifølge gammel grønlandsk mytologi, at det var Moder Jord der blødte, når man kunne se de røde glimt i fjeldene. Derfor synes jeg, at det var oplagt at rubinen skulle formes som en bloddråbe. Som en slags moderne relikvie, hvor indholdet i flakonen dog ikke er blod, men tre dråber af smeltet indlandsis,” fortæller Bodil Binner.
Beskyttet af tupilak
Flakonen er efterfølgende forseglet, og dermed beskyttet, med Bodil Binners fortolkning af en grønlandsk tupilak, udført i grønlandsk guld.
Ordet tupilak betyder ’forfaderens sjæl’ og blev traditionelt set som en mystisk og uhyggelig ånd, der kunne beskytte sin ejermand mod fjenden. I dag kendes tupilakker mest som kunstfærdigt udformet figurer af materialer som træ, knogle, tand og gevirtakker fra rensdyr.
”I min fortolkning har jeg blandt andet ladet mig inspirere af sagnet om Havets Moder, der bor i havet sammen med alle dyrene, som hun sender afsted til menneskene. Men hvis menneskene bliver for grådige og jager mere end de kan spise, så bliver hun sur og holder dyrene tilbage. På den måde vil jeg også gerne fange et tidsbillede af det der er nu, i forhold til bæredygtighed og vores overforbrug af ressourcer,” fortæller Bodil Binner.
Udfordrer sig selv
Værket, som Bodil Binner har navngivet Protector of Purity – med det grønlandske tilnavn Aarnguaq, er seneste eksempel på, at Bodil Binner er aktiv deltager i udstillinger og konkurrencer over hele verden. Det startede i 2005, og siden da er det blevet til mange markante værker fra guldsmedens kyndige hænder.
”Jeg har altid lagt stor vægt på, at de forskellige værker er skabt med forskellige håndværksmæssige tekniker. Det er dels fordi jeg er nysgerrig på mit fag og gerne vil udfordre mig selv. Men også fordi jeg mener at det er vigtigt at vi som fag gør noget aktivt for at bevare kendskabet og kompetencerne til vores forskellige teknikker og metoder,” fortæller Bodil Binner.
Gave til Dronningen
Mens flakonen var udstillet på Naturama i Svendborg inviterede Bodil Binner en repræsentant fra Grønlands Hjemmestyre til at se udstillingen. Det endte med at hjemmestyret købte værket, med henblik på at forære det som gave til H.M. Dronningen, på vegne af det grønlandske folk.
Inden gaven kunne gives til Dronningen skulle historien dog ”gøres færdig”, som Bodil Binner udtrykker det.
”Min gode ven og kollega, som er glaspuster, skabte et isbjerg i glas, som flakonen kan stå i. Derudover fik jeg lavet en helt særlig æske, som blev dekoreret med papirklip og foret med sælskind fra Great Greenland. På den måde er der også flere håndværk ’med’ i gaven – og det har været vigtigt for mig,” slutter Bodil Binner.
