Arkitekter og håndværkere har gennem tiderne arbejdet tæt sammen om at bygge. Før i tiden havde arkitekter typisk en håndværksuddannelse, inden de blev uddannet som arkitekter, men sådan er det ikke mere. Alligevel har håndværket en indflydelse på de bygninger, vi bor i og ser på hver dag.
MESTER har spurgt en række arkitekter om, hvilke håndværk, der har haft indflydelse på byggestil både før og nu. Særligt i København, men også i andre byer.
Få deres bud her
Hvilket håndværk har haft størst betydning for byggeri og arkitektur i historisk perspektiv, hvis vi ser tilbage på det gamle København og generelt?Hvis man ser på de helt store linjer, har jord- og anlægsarbejderne haft stor indflydelse på København, som vi kender det i dag i forhold til de voldsomme udvidelser af landarealet langs med havnen, udgravning af søerne, anlæg af volde og forsvarsværker.
I en bygningsnær skala har murerne skabt de facader og tage, som kendetegner størstedelen af Københavns bygningsmasse, men de bagvedliggende konstruktioner på næsten alt byggeri før 1950 er træ, og dermed har tømrerne haft en lige så stor indflydelse på byen bag facaden. Man kan sige, at det måske er den samme tendens, der ses i det moderne bæredygtige byggeri, hvor jeg også oplever en enorm interesse for bærende konstruktioner i træ, sammen med facader i andre materialer af hensyn til vejr og brand.
Jeg mener ikke, at man kan pege på en håndværksgruppe i fremtiden, men nærmere på, at alle håndværkere og producenter, der arbejder med transformation af eksisterende bygninger og genanvendelse af eksisterende byggematerialer, vil være betydningsfulde.
Størstedelen af fremtidens by vil bestå af de bygninger eller konstruktioner, som allerede findes i dag. Derfor er håndværk, som arbejder med transformation på alle skalaer, helt essentielt for bæredygtigheden i branchen. Transformation kræver stor viden om fortidens teknikker, materialeindsigt og evner inden for specialfremstilling og tilpasning – både som traditionelle håndværksfærdigheder, men også med nye teknologier som fx 3D-skanning og 3D-print eller laserskæring. Derfor vil fremtidens håndværkere sikkert også skulle arbejde tæt sammen med andre faggrupper for sammen at udføre de mest bæredygtige projekter.
Hvilket håndværk har haft størst betydning for byggeri og arkitektur i historisk perspektiv, hvis vi ser tilbage på det gamle København og generelt?”København, og for den sags skyld andre danske byer, er jo en muret by, og murstenene er derfor det dominerende materiale og mureren den håndværker, der synligt har sat mest præg på byen. Men vores byggestil er en hybrid konstruktion med trækonstruktion og flere andre håndværk repræsenteret. Der er både tømreren, snedkeren, stukkatøren, gørtleren, glarmesteren og flere andre, der er vigtige at nævne. Byggeriet er et potpourri af de stolte, gamle fag. Men mureren har jo spillet en kæmpe rolle.”
”Man kan sige, at håndværksfagene er afgørende for det udtryk, København har. Hvis nu byen var blevet bombet under 2. verdenskrig, ville den se anderledes ud. Men det er ikke tilfældet, så derfor kan man se udtrykket, som det ser ud med håndværkernes indflydelse op gennem årene.”
”Når vi ser ind i fremtiden, går håndværksfagene en gylden tid i møde, ikke mindst i forhold til den bæredygtige dagsorden, hvor vi skal blive meget bedre til at genanvende de bygninger og materialer, vi allerede har sat i byggeriets cirkulation. Vi kommer også til at se mere træbyggeri, men mursten vil nok fortsat være et fremtrædende materiale.”
”De unge tegnestuer arbejder i ubrændt ler nu. Der eksperimenteres rigtig meget med det for at finde nogle løsninger, der giver et lavt CO2-aftryk. Vi skal genanvende og genbruge og sørge for, at det, vi bygger, kan stå meget længere. Jeg, og min generations arkitekter, oplever, at huse, der er bygget i vores tid i slutningen af 1980’erne og 90’erne, bliver revet ned. Det går ikke i fremtiden.”
”Jeg tror, vi får brug for alle håndværkere. Vi skal transformere og renovere byggeriet frem for at blive ved med at bygge nyt. Og vi skal ikke bare købe nye materialer, men se på, hvordan vi kan bruge de materialer, vi har. Alle ved for eksempel, at det træ, man lavede vinduer af for 100 år siden, var langt bedre end det, vi har i dag. Det kan vi se, når gamle vinduer skiftes ud, og det bliver synligt, hvor frisk kernetræet i de gamle vinduer er. Så hvorfor bruge træ fra Østeuropa i stedet for at få en dygtig snedker til at skifte bundstykket på vinduet?”
”Vi kommer til at se, at når man ser på den samlede entreprise i fremtiden, vil der være flere timer til håndværkerne, og mindre materialeforbrug. Vi bliver nødt til at blive bedre til at genanvende, også mursten og andre materialer. Men vi er oppe mod store kræfter fra producenternes side. De vil bare gerne producere og levere noget, der måske på sigt er cirkulært. Men det er mere cirkulært at genanvende materialer frem for at købe nye.”
”En anden ting i forhold til fremtidens håndværk er digitaliseringen. Jeg er fascineret over, hvad der kan lade sig gøre med digitale løsninger, hvor man kan aflæse en struktur fra eksempelvis en trækarm, og så printe og skære den ud i de rigtige mål. Det vil være med til at sikre håndværkets genkomst, fordi det bliver muligt at fremstille mere individuelle elementer on demand til en pris, som gør, at man som bygherre har råd til at gøre brug af håndværkerne. I en generation eller to har det været alt for dyrt for en arkitekt at få lavet tingene. Men hvis vi i fremtiden fremstiller materialer med digital hjælp, bliver der nye muligheder for håndværket.”
Foto: Matin Yhlén
Hvilket håndværk har haft størst betydning for byggeri og arkitektur i historisk perspektiv, hvis vi ser tilbage på det gamle København og generelt?”Klassisk dansk byggeri er jo bindingsværk, hvor mureren og tømreren er i symbiose. Men når man kigger på København, er tegl det vigtigste danske byggemateriale. Stort set hele København efter voldenes fald i 1850’erne er bygget af tegl. Se blot på alle brokvartererne, som voksede op efter den tid. I gamle dage lå der et teglværk i hvert eneste område, så det var et nemt tilgængeligt materiale, og derfor byggede man af tegl.”
Så man må sige, at murerhåndværket er en klassisk dansk ting, som også bliver bemærket af mennesker, der kommer hertil fra andre lande.
”Det er også en meget bæredygtig måde at bygge på. Hvis man anlægger en livscyklusanalyse, kan byggeri i tegl holde mange hundrede år. Selv da man byggede lejekasernerne på Nørrebro i sin tid, var udgangspunktet, at de i hvert fald skulle stå i 100 år.”
”Det vi kigger ind i, er håndværkets død. Der er to tendenser, vi allerede nu kan se: Den ene tendens er robotterne. Det bliver efterhånden muligt at printe et hus med en kæmpe robotprinter uden stort brug af håndværkere.”
”Den anden tendens er kombinationen af gammelt håndværk og ny teknologi, hvor man blandt andet med laserskæring kan lave præcise tømmersamlinger, og gøre det langt hurtigere end det tidligere var muligt. Derfor vil vi også se flere byggerier af træ, som samtidig er et mere bæredygtigt materiale end tegl i forhold til udledning af CO2.”
”På den anden side ser vi unge arkitekter, der går tilbage og ser på, hvordan de kan bruge de gamle håndværk. De undersøger, om der ikke er noget af det, man tidligere lærte, og de løsninger man brugte, som stadig kan bruges i dag.”
”Men det kræver, at vi gør det attraktivt at blive håndværker igen. Det håber jeg, at regeringen lykkes med, for vi har brug for, at der kommer ny respekt om håndværksfagene. Hvis man ser på Schweiz, har man stadig stor respekt for byggeriet og håndværkerne. De er værdsat på byggepladserne dernede, og har et tæt og godt samarbejde med arkitekterne.”
”Sådan var det også her i gamle dage. Når man ser på gamle arkitekttegninger, var der kun to til tre tegninger, som arkitekten brugte til at tale med håndværkeren, som så kom med sine idéer, og sammen kunne de så bygge. Den dialog skulle vi gerne finde igen, på samme måde som de har den i Schweiz.”
”Jeg vælger at se bæredygtighedsdiskussionen som noget, der er med til at bringe de gamle dyder tilbage. Det kan ikke nytte at bygge med den tidshorisont, vi har gjort de sidste mange år, hvor huset nærmest ikke holder længere end til femårsgarantien. Vi skal tilbage til den tid, hvor der var lang tilbagebetalingstid på byggeriet set i forhold til CO2, og vi skal bringe håndværket derhen, hvor det er bedre end teknologien.”
Foto: Søren Bidstrup, Berlingske
Få MESTER direkte i postkassen fem gange årligt. Det er gratis at abonnere på MESTER, du skal blot skrive dit navn og adresse i formularen, så er MESTER på vej til dig.
Sammen med MESTER bliver du automatisk tilmeldt Håndværkerforeningens nyhedsbrev. Nyhedsbrevet sendes på mail. Vær opmærksom på, at Håndværkerforeningen benytter Mailchimp til at sende nyhedsbreve. Derfor deler vi dit navn og mailadresse med Mailchimp.