”Den anden tendens er kombinationen af gammelt håndværk og ny teknologi, hvor man blandt andet med laserskæring kan lave præcise tømmersamlinger, og gøre det langt hurtigere end det tidligere var muligt. Derfor vil vi også se flere byggerier af træ, som samtidig er et mere bæredygtigt materiale end tegl i forhold til udledning af CO2.”
”På den anden side ser vi unge arkitekter, der går tilbage og ser på, hvordan de kan bruge de gamle håndværk. De undersøger, om der ikke er noget af det, man tidligere lærte, og de løsninger man brugte, som stadig kan bruges i dag.”
”Men det kræver, at vi gør det attraktivt at blive håndværker igen. Det håber jeg, at regeringen lykkes med, for vi har brug for, at der kommer ny respekt om håndværksfagene. Hvis man ser på Schweiz, har man stadig stor respekt for byggeriet og håndværkerne. De er værdsat på byggepladserne dernede, og har et tæt og godt samarbejde med arkitekterne.”
”Sådan var det også her i gamle dage. Når man ser på gamle arkitekttegninger, var der kun to til tre tegninger, som arkitekten brugte til at tale med håndværkeren, som så kom med sine idéer, og sammen kunne de så bygge. Den dialog skulle vi gerne finde igen, på samme måde som de har den i Schweiz.”
”Jeg vælger at se bæredygtighedsdiskussionen som noget, der er med til at bringe de gamle dyder tilbage. Det kan ikke nytte at bygge med den tidshorisont, vi har gjort de sidste mange år, hvor huset nærmest ikke holder længere end til femårsgarantien. Vi skal tilbage til den tid, hvor der var lang tilbagebetalingstid på byggeriet set i forhold til CO2, og vi skal bringe håndværket derhen, hvor det er bedre end teknologien.”
Foto: Søren Bidstrup, Berlingske