Københavnsk vartegn restaureret

Stolt står den i havnen og rækker sig mod himmelen. Som et monument over en svunden tid, hvor Danmarks flåde byggede og reparerede deres egne skibe på Holmen. Mastekranen blev bygget under Frederik den 5. i 1749-50, og er nu under restaurering.

Tekst: Peter Djurup
Foto: Rie Neuchs
Foto øverst: Kristian Hude / Nationalmuseet

Denne artikel blev bragt i MESTER22, september 2022.

Mastekranen er formentlig den ældste af sin slags, der stadig står originalt i Europa. Og den er et studie i originalt håndværk, som ikke ses hver dag. Mastekranen, som blev fredet i 1918, er en af flere fredede bygninger, som ejes af Forsvaret. Det er derfor Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse der er bygherre for restaureringen og varetager projektledelsen.

Hele restaureringsprojektet omfatter en del håndværksfag, og dermed mange håndværkere, som arbejder sammen side om side på det specielle projekt. Her har der både været brug for murere, tømrere, malere, VVS’ere, stenhuggere og stukkatører.

Selve kranen står på jorden og rækker ud over vandet. Rundt om den er bygget en murstensbygning i klassiske gule mursten.

”Man siger at murstensbyggeriet er bygget for at beskytte kranen mod vind og vejr. Men det var også for at spare på tømmeret, at man lavede murstensbygningen, hvilket man kan læse i fredningsbeskrivelsen for bygningen,” siger Jens Riise Kristensen, der sammen med Per Lundgaard fra arkitektfirmaet Fogh og Følner Arkitekter A/S, er arkitekt på restaureringen.

Arkitektfirmaet Fogh & Følner Arkitekter A/S har, som en del af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses rammeaftale med den kongelige bygningsinspektør, fået tildelt opgaven med at gennemføre projektet, fra opgaven er sat i gang af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, herunder at invitere håndværksvirksomheder til at give tilbud på de forskellige opgaver, samt udvælge de håndværkere, der nu har været i gang siden påsken 2022. Hele projektet er klar ultimo 2022.

Surret sammen med tov

Mastekranen skulle kunne løfte de tunge master, når de enten skulle sættes på eller tages af flådens skibe. Og den blev også brugt, når et skib skulle kølhales, som det hedder, når man vender et skib om på siden. Det var nødvendigt for at reparere og vedligeholde skibene, som dengang alle var bygget af træ.

Det samme er selve kranen, og her er en særlig detalje at lægge mærke til.

”Al tømmeret på toppen af kranen er bundet sammen med tykke hampetove. Der er ikke en bolt, skrue, nagle eller andet metal, der holder masten sammen. Det er en helt særlig konstruktion, som ikke bliver set mange andre steder,” siger Jens Riise Kristensen.

For at vedligeholde den specielle konstruktion, har det været nødvendigt at skaffe nyt hampetov, og det er langt fra ligegyldigt, hvordan det er produceret.

”Det er håndslået hamp, som ikke fremstilles ret mange steder, og det er ikke nemt at finde den rigtige hamp. Der er anvendt det helt rigtige hampetov, der blev slået af en ekspert fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde på et rebslageri i Sverige, ” siger Jens Riise Kristensen.

Få masser af lækkert håndværk lige i indbakken

Vi udgiver to forskellige nyhedsbreve. I det ene sætter vi fokus på det smukke og kreative håndværk, mens vi i det andet er lidt mere nørdede, og kigger på teknik, mekanik og spændende byggeprojekter.

Så hvis du ligesom os ELSKER godt håndværk, der gør byen smuk eller får byen til at virke, så tilmeld dig her.

Nyhedsbrevet sendes på mail 10 gange om året (vær opmærksom på, at Håndværkerforeningen benytter Mailchimp til at sende nyhedsbreve. Derfor deler vi dit navn og mailadresse med Mailchimp)

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Maler fra rappellingtov

For foden af mastekranen, på kanten til havnebassinet står malermester Mogens Hvidtfeldt, hvis virksomhed har stået for maleropgaven på kranen. En umiskendelig duft af tjære strejfer ens næsebor, på trods af at der er vind i hår og sejl på denne forsommerdag.

Malerfirmaet Hvidtfeldt & Hansen ApS er vant til restaureringsopgaver på historiske bygninger, men mastekranen skiller sig alligevel ud fra mange af de opgaver, firmaet tidligere har løst.

”Det er en anderledes og spændende opgave. Selve konstruktionen er imponerende med tømmeret, der er bundet sammen med tov. Det er jo ikke noget man ser hver dag. Vi har stået for at tjære selve kranen og tovværket, og den opgave kræver en maler, der ikke lider af højdeskræk. Arbejdet er blevet udført af malere i lift og af en maler, der har taget et kursus i rappelling, siger Mogens Hvidtfeldt.

Maleren havde en professionel rappellinginstruktør til at hjælpe sig med sikkerheden. Og heldigvis har vejret været med malerne under opgaven, for meget vind på havnen er selvfølgelig en udfordring, når man skal hænge i et reb og male. Men det har heldigvis ikke været et problem, så alt er selvfølgelig gået forsvarligt til, da tjæren skulle på. Der er brugt to slags tjære. En Linolietjære til træværket samt en Ægte Trætjære til tovværket.

Tjære og oksefedt til tovværket

Den Ægte Trætjære blev varmet op og iblandet 20% oksefedt.

”Vi kunne se i de gamle optegnelser, at kranen og tovværket var blevet behandlet med en såkaldt ”lapsalving”, og for at finde ud af, hvad det præcist var, fik vi hjælp fra en tidligere ansat på Vikingeskibsmuseet. Det er en blanding af tjære og oksefedt, som gør, at tovværket får en slags voksbehandling og derved bliver imprægneret bedst muligt mod vind og vejr,” siger Mogens Hvidtfeldt.

Og med kranens mere end 200 år på bagen må man konstatere, at behandlingen er effektiv. Der er kun lidt af træværket på kranen, der skal udskiftes som en del af den aktuelle restaurering.

Udfordrende tilbudsgivning

Mogens Hvidtfeldt har stor erfaring med restaureringsopgaver på historiske bygninger. Men mastekranen er alligevel en af de mere specielle opgaver. Og det har også gjort tilbudsgivningen lidt mere udfordrende end andre opgaver.

”Det er lidt som at stikke en finger i vejret, når man skal regne tidsforbruget ud på en opgave som denne her. Den ligner ikke mange andre. Det er sjældent, at en opgave skal løses fra et rappellingtov for eksempel. Og konstruktionen er heller ikke noget vi arbejder på hver dag. Men jeg har heldigvis erfaring med, at udregningerne i sidste ende passer med lidt gynger og karusseller,” siger Mogens Hvidtfeldt.

Fogh & Følner har fra deres side af bordet haft samme udfordring. Men som Mogens Hvidtfeldt har de stor erfaring med historiske bygninger, hvilket kommer dem til gode.

Mur med spil i

Den gule murstensmur rundt om mastekranen er primært bygget for at beskytte kranens trækonstruktion, men den har ifølge Jens Riise Kristensen også en stabiliserende effekt. Som en del af restaureringen skal muren fuges, og en del af murstenene skal skiftes ud, da de med årene ved havnen er forvitrede.

Øens Murerfirma har haft syv murersvende i gang i 12 uger med at få den gamle mur restaureret. Muren består af en blanding af de såkaldte munkesten og flensborgsten. Lennart Rezzoug er produktionschef i virksomheden og har haft ansvaret for entreprisen.

”Man har oprindeligt ved opførelsen brugt de mursten man havde. Formentlig fra andre bygninger, der er blevet revet ned. Derfor er der forskellige typer sten i den tykke mur. Samtidig har tiden gjort, at muren har fået et særligt spil i farverne, og derfor har vi fundet brugte mursten til de steder, hvor stenene er blevet skiftet. Det gør, at vi bevarer udtrykket, så der ikke er steder, hvor stenene ser alt for nye ud,” siger Lennart Rezzoug.

Ud med cementen

Han skønner, at de har skiftet mellem 1.500 og 2.000 sten, og de har derudover omfuget tre af de fire sider på muren. Fugerne er lavet i kalkmørtel, ligesom da den oprindeligt blev bygget. Men i arbejdet med at fjerne de gamle fuger er der dukket cementmørtel op fra tidligere tiders restaurering.

”Man har tidligere ikke gået så meget op i at fastholde metoder og materialer så tæt på de oprindelige, som vi gør i dag. Derfor har man brugt cement for omkring 20-30 år siden. Det er et godt produkt, men kalkmørtel og cementmørtel arbejder ikke ens og må derfor ikke blandes sammen. Og i dag går ejerne af de historiske bygningsværker, som i dette tilfælde er Forsvaret, heldigvis langt mere op i at fastholde bygningerne, som de oprindeligt er skabt,” siger Lennart Rezzoug.

En anden ting, som murerne mødte i deres arbejde på mastekranen, var, at en del af stenene tidligere var blevet behandlet med sort bejdse.

”Man har gjort det ved en tidligere restaurering for at fastholde de gamle stens udtryk. Mange af dem er naturligt blevet lidt sorte med tiden på grund af vind og vejr, og derfor har man forsøgt at ramme det samme udseende med nye sten,” siger Lennart Rezzoug.

Nænsomt arbejde

Når man skal omfuge en mur, skal den gamle fuge først kradses ud, og når man har med snart 300 år gammelt murværk at gøre, skal det gøres forsigtigt. Særligt sydsiden af muren var medtaget på grund af sol og vind, og her er hele muren blevet omfuget.

”Det er vigtigt at vi ikke ødelægger murstenene, når vi kradser den gamle mørtel ud. Derfor kører vi ikke bare med en fugekradser, som vi ville gøre på nyere bygninger, for så ville vi risikere at beskadige murstenene, og at nogle sten ville flække. I stedet skærer og banker vi fugen ud. Målet er kun at skifte de sten, der virkelig ikke kan bevares, for historien er vigtig,” siger Lennart Rezzoug.

Våbenskjold bevares for eftertiden

På mastekranens mur ud mod vandet sidder Kong Frederik den 5.’s våbenskjold og pryder bygningen, ligesom det er tilfældet på flere af de andre bygninger på Holmen.

Våbenskjoldet er hugget i sandsten og er godt bevaret gennem tiden. Men som en del af restaureringen af mastekranen, har man fået det afstøbt, så det kan bevares for eftertiden. Det er stukkatør Henrik Nygaard Svensson og hans medarbejdere, der står for den opgave.

Stukkatørerne skal op i toppen af stilladset for at afstøbe det store relief, og selv om meget stukarbejde foregår i højden, er det ikke hver dag, der arbejdes på en mastekran på kanten til vandet.

”Det er en speciel og spændende opgave. Vi afstøber våbenskjoldet, og afstøbningen skal bagefter stå i mastekranen, som har åbent for publikum til arrangerede omvisninger. På den måde har det to formål at afstøbe. Der er mulighed for at vise afstøbningen frem, og samtidig er modellen bevaret for eftertiden, hvis sandstenen med tiden forvitrer og skal genskabes,” siger Henrik Nygaard Svensson.

Ny form bliver støbt

Efter at have lavet afstøbningen på kranen går turen til værkstedet i Vanløse, hvor gipsmodellen af våbenskjoldet skal støbes.

”Våbenskjoldet er så stort, at vi skal støbe det i tre stykker. Derefter samler vi det, så det kommer til at fremstå helt magen til det, der har siddet på bygningen, siden den blev bygget,” siger Henrik Nygaard Svensson.

Den nye model af våbenskjoldet bliver lavet i gips. Afstøbningen af sandstensrelieffet er lavet i et silikonemateriale, som bruges til at lave støbeformen. Her fylder stukkatøren gipsen i. Gipsen bliver løbende glattet ud, efterhånden som den fyldes i formen, og når den er fyldt, skal gipsen tørre.

Til hele opgaven er der afsat to uger, og heraf går der to til tre dage til at støbe den nye form.

Nøjagtig kopi

Det at få lavet afstøbningen, så den ser ud helt som den oprindelige afstøbning, er ikke et problem på denne opgave, da våbenskjoldet er i god stand, og det derfor ikke er svært at se, hvordan det ser ud på afstøbningen. Men sådan er det ikke altid, fortæller Henrik Nygaard Svensson.

”Det er flere eksempler på, at man så at sige har ændret på historien. Hvad der oprindeligt har været æbler på et relief eller en stuk kan blive til blomster, når man senere skal restaurere det. Simpelthen fordi det bliver for svært at se, hvad det oprindeligt har forestillet. Men det er ikke tilfældet her, fordi sandstenen er i så god stand, at der ikke er tvivl om, hvordan våbenskjoldet skal se ud,” siger Henrik Nygaard Svensson.

Følgende medlemmer Håndværkerforeningen deltager i restaureringen af mastekranen

Fakta om mastekranen

Nyholms Mastekran stod færdig hen mod slutningen af 1750. Den indmurede kran er den første af sin art i Danmark, og det særegne kranhoved vidner om ingeniørmæssig nytænkning.

Kranens tømmerstykker er holdt sammen med såkaldte vulinger – dvs. tovværkssurringer, hvilket gør det lettere at reparere enkelte stykker af kranen og samtidig undgå den ødelæggelse af tømmeret, som bolte ville kunne medføre, ved at vand kunne trænge ned i boltehullerne med alvorlige rådskader til følge.

Artiklen du netop har læst er bragt i MESTER, som er Håndværkerforeningens magasin om godt håndværk.

Læs alle magasiner her