”Som udgangspunkt har jeg forsket i craft som fritidsinteresse og passion, men for mange håndværkere er der et stort overlap mellem det de laver i deres professionelle liv og det de kan lide at lave som hobby. At skabe noget er for mange en passion. Det handler om at vi gør noget som vi glæder os til. Det giver os en god følelse når vi præsterer noget som er synligt. Vi kan se udviklingen fra en pose mel til et brød for eksempel. Så det er en kombination af processen derhen, og det at man kan se et resultat af ens arbejde, der skaber glæden,” siger Anne Kirketerp som er uddannet væver og håndarbejdslærer og siden har læst psykologi samt skrevet en ph.d.-afhandling om foretagsomhed og forsket i craft-psykologi de seneste otte år.
Ifølge Anne Kirketerp er der ikke forskel på om man laver et håndværk som er forgængeligt, som det er tilfældet for bagere og kokke, eller om man bygger et hus eller fremstiller et møbel som murere, tømrere og snedkere.
”Når du laver håndværk, kan du se dine forbedringer på kort tid, og det er samtidig let at mærke når du bliver bedre til det du laver. Det er med til at skabe glæden ved arbejdet og giver en naturlig motivation. Til sammenligning er det i akademisk arbejde mere skjult i forhold til at blive bedre, og du kan ikke på samme måde se det fysiske resultat som du kan ved håndværket,” siger Anne Kirketerp.
Vejen til passion
Det at have en passion for noget, kommer ifølge Anne Kirketerp ofte fra noget godt man husker fra sin barndom. Det behøver ikke direkte at være noget man har gjort, som for eksempel at bygge noget, men lige så meget en god følelse ved at lave noget sammen med familie eller venner. Det kan være noget man har haft succes med, og fået en god oplevelse af, som så gør at man får energi af det. Eksempelvis kan det være at bygge LEGO sammen med andre hvor det man husker lige så meget er fællesskabet i at gøre det, og derfor tager det med sig som noget man kan lide at lave. Det kræver dog at man kan finde ud af at bygge LEGO, ellers bliver det ikke noget man tager med sig videre.
”Der er flere grunde til at man kan blive ved med at finde glæde eller passion ved håndværk, uanset om det er forgængeligt eller blivende. I craft-psykologi er der en række teorier om de fysiske og psykiske fordele ved at lave håndværk, og det er her vi kan finde en del af forklaringen på hvor man finder motivationen og glæden ved at skabe noget med hænderne,” forklarer Anne Kirketerp.
Kommer i flow
For at opnå de psykologiske og fysiske fordele ved håndværk, skal den opgave man udøver være tilpas kendt, men samtidig også indeholde en vis grad af udfordring. Det skal med andre ord ikke være for svært hvis man skal opnå at komme i flow.
”De fleste beskriver oplevelsen af meningsfuld selvforglemmelse når man har valgt en beskæftigelse som man kan lide at lave. Når udfordringen passer til ens formåen, kommer man nemt i flow. Eller man kan sige at man kommer ind i en zone hvor man får tilpas udfordring, med mulighed for at rette de små fejl der kan opstå. Når man arbejder med et håndværk kommer man til et sted hvor aktiviteterne giver ro. Det er blandt andet på grund af det repetitive i arbejdet, som når man for eksempel ælter en dej eller rører i en gryde. De automatiserede og rytmiske bevægelser skaber en afslapningsrespons i kroppen som kan måles fysisk,” forklarer Anne Kirketerp.
Det har en stor betydning for passionen at det man laver, er noget man får færdiggjort. Hvis man kun sætter ting i gang som aldrig bliver færdige, er det ikke en holdbar passion, men her er de forgængelige håndværk kendetegnet ved at det er noget hvor man bliver færdig inden for en overskuelig tidshorisont. Samtidig bliver der skabt noget som giver en god oplevelse for dem som brødet, maden, frisuren bliver lavet til.
”Hvis man ser på en koks arbejde, er der en lynhurtig reaktion i forhold til de fysiske og psykologiske faktorer der er flowgenererende. At arbejde som kok med den fart og de repetitioner giver en stor dopaminrus. Det er det der er med til at gøre at en kok kan blive ved. Kokkefaget er en ekstremsport. Det er en af grundene til at det er et fag der tiltrækker så mange mænd,” siger Anne Kirketerp.
Hun forklarer fænomenet ”flow” sådan:
”Når du er i flow, kan du stoppe midt i en sætning fordi du har fuld opmærksomhed på det du laver. Det gør samtidig at du ikke tænker på andet, og dermed forsvinder eventuelle negative tanker om alle mulige andre emner også. Det er dér hvor folk der har bekymringer, oplever at føle sig frie,” siger Anne Kirketerp.
Sundhedsfremmende effekter ved håndværk
Passion og flow giver ikke bare glæde, men har også sundhedsfremmende effekter for mennesker med forskellige udfordringer og diagnoser som ADHD, stress og depression. Det viser Anne Kirketerps forskning.
”Ved at være i gang med noget hvor aktiviteten, i modsætning til flow, er helt automatiseret, kan du holde fokus på en samtale imens du laver håndværk. Det kaldes en koblet aktivitet. Her har vi delt opmærksomheden på at lytte og lave en håndværksaktivitet som er automatiseret og relativt let. I denne tilstand hvor vi laver koblede aktiviteter, kan du blive ultraopmærksom. Derfor eksperimenteres der med forskellige former for håndværk i forhold til at hjælpe mennesker der har svært ved at holde fokus. Det kan være personer med ADHD som ved at lave noget de er gode til, kan blive bedre til at holde fokus og dermed være til stede i en samtale samtidig. Hvis man bruger sin overskudsopmærksomhed til for eksempel at strikke, er der mange der bliver bedre til at være til stede og lytte,” siger Anne Kirketerp.
Ja, håndværk kan mange ting og skaber både glæde og positiv effekt. Både for dem der udfører det og dem det udføres for.