Kronprinsensgade blev anlagt i 1783 og er opkaldt efter kronprinsen – den senere kong Frederik VI (1768-1839). I 1805 købte Frimurerne i København grunden i nummer 7 og opførte deres første ordenshus. Her havde de københavnske loger deres hjem, indtil de i 1868 flyttede til Klerkegade og solgte ejendommen til Håndværkerforeningen. Blandt de frimurere, der havde deres gang i logen i Kronprinsensgade, finder vi Bertel Thorvaldsen, H.C. Ørsted og ikke mindst både Christian VIII og Frederik VII.
”Det er interessant, at bygningen gik fra at huse ’hemmelige’ logeaktiviteter til at være et åbent foreningshus for Håndværkerforeningen. Det kommer blandt andet til udtryk i bygningens fysik, hvor vi kan se, at Håndværkerforeningen ændrede indgangspartiet, som blev gjort lidt mindre, men samtidig åbnet op,” fortæller arkitekt Uffe Riis Sørensen fra arkitektfirmaet Kjaer & Richter, som er totalrådgiver for restaureringsprojektet for P+ Pension, som har købt ejendommen.
Derudover indsatte Håndværkerforeningen en stor, imposant trappe indenfor i bygningen.
”Det var virkelig et flot trapperum, der mødte foreningens medlemmer og gæster med kassettelofter, marmorerede vægge, trin i sort fernis og ådret balustre. Vores konservator Anne Simonsen og malermester Martin Behrendt, som har undersøgt trapperummet, er meget begejstrede. Man skal forestille sig, at Håndværkerforeningen benyttede de dygtigste dekorationsmalere og håndværkere på den tid, og det har trapperummet været et eksempel på. Så det er noget af det, som vi vil genskabe i restaureringen. Forhuset bærer i det hele taget meget præg af Håndværkerforeningen, som vi vil fremhæve,” forklarer Uffe Riis Sørensen.
Håndværkerforeningen ejede bygningen i mere end 65 år, og købet af ejendommen blev blandt andet finansieret gennem en aktietegning blandt medlemmer og laug. Indtægten dækkede dog langt fra købssummen, og derfor indhentede man tilladelse fra Indenrigsministeriet til at udstede partialobligationer som en del af finansieringen.
Festivitetslokaler på 1. sal
Håndværkerforeningen indrettede foreningens daglige lokaler – læseværelse, billardværelse, spisestue – på mezzanin-etagen. På 1. sal blev der indrettet konversationslokale i Den Ovale Stue, og sammen med den store sal samt ’de til gaden liggende værelser’ udgjorde det festivitetslokalerne. På kvisten blev der indrettet bibliotek.
Den imponerende festsal strækker sig gennem den syv fag lange sidebygning og er i dag malet helt i sort. Både i logens og Håndværkerforeningens tid var det store rum dog farvesat i lyse farver. Blandt andet lod Håndværkerforeningen i 1873 festsalen dekorere efter en tegning af dekorationsmaler Otto Schondel – prisen herfor var 700 rigsdaler.
Der er kun vinduer i festsalens ene side, og derfor opsatte Håndværkerforeningen spejle i vinduespartierne i den modsatte side for at øge lyseffekten. Også den detalje overvejer Uffe Riis Sørensen at genetablere i restaureringen af salen.