Nyt liv i Håndværkerforeningens tidligere domicilejendom

Håndværkerforeningen havde i mere end 65 år domicil i Kronprinsensgade 7. Nu skal ejendommen restaureres og transformeres til kontorlejemål. Derfor har MESTER fundet foreningens historiebøger frem og besøgt ejendommen for at kigge efter spor af Håndværkerforeningen.

Denne artikel blev bragt i MESTER14, februar 2021.

Kronprinsensgade blev anlagt i 1783 og er opkaldt efter kronprinsen – den senere kong Frederik VI (1768-1839). I 1805 købte Frimurerne i København grunden i nummer 7 og opførte deres første ordenshus. Her havde de københavnske loger deres hjem, indtil de i 1868 flyttede til Klerkegade og solgte ejendommen til Håndværkerforeningen. Blandt de frimurere, der havde deres gang i logen i Kronprinsensgade, finder vi Bertel Thorvaldsen, H.C. Ørsted og ikke mindst både Christian VIII og Frederik VII.

”Det er interessant, at bygningen gik fra at huse ’hemmelige’ logeaktiviteter til at være et åbent foreningshus for Håndværkerforeningen. Det kommer blandt andet til udtryk i bygningens fysik, hvor vi kan se, at Håndværkerforeningen ændrede indgangspartiet, som blev gjort lidt mindre, men samtidig åbnet op,” fortæller arkitekt Uffe Riis Sørensen fra arkitektfirmaet Kjaer & Richter, som er totalrådgiver for restaureringsprojektet for P+ Pension, som har købt ejendommen.

Derudover indsatte Håndværkerforeningen en stor, imposant trappe indenfor i bygningen.

”Det var virkelig et flot trapperum, der mødte foreningens medlemmer og gæster med kassettelofter, marmorerede vægge, trin i sort fernis og ådret balustre. Vores konservator Anne Simonsen og malermester Martin Behrendt, som har undersøgt trapperummet, er meget begejstrede. Man skal forestille sig, at Håndværkerforeningen benyttede de dygtigste dekorationsmalere og håndværkere på den tid, og det har trapperummet været et eksempel på. Så det er noget af det, som vi vil genskabe i restaureringen. Forhuset bærer i det hele taget meget præg af Håndværkerforeningen, som vi vil fremhæve,” forklarer Uffe Riis Sørensen.

Håndværkerforeningen ejede bygningen i mere end 65 år, og købet af ejendommen blev blandt andet finansieret gennem en aktietegning blandt medlemmer og laug. Indtægten dækkede dog langt fra købssummen, og derfor indhentede man tilladelse fra Indenrigsministeriet til at udstede partialobligationer som en del af finansieringen.

Festivitetslokaler på 1. sal

Håndværkerforeningen indrettede foreningens daglige lokaler – læseværelse, billardværelse, spisestue – på mezzanin-etagen. På 1. sal blev der indrettet konversationslokale i Den Ovale Stue, og sammen med den store sal samt ’de til gaden liggende værelser’ udgjorde det festivitetslokalerne. På kvisten blev der indrettet bibliotek.

 

Den imponerende festsal strækker sig gennem den syv fag lange sidebygning og er i dag malet helt i sort. Både i logens og Håndværkerforeningens tid var det store rum dog farvesat i lyse farver. Blandt andet lod Håndværkerforeningen i 1873 festsalen dekorere efter en tegning af dekorationsmaler Otto Schondel – prisen herfor var 700 rigsdaler.

Der er kun vinduer i festsalens ene side, og derfor opsatte Håndværkerforeningen spejle i vinduespartierne i den modsatte side for at øge lyseffekten. Også den detalje overvejer Uffe Riis Sørensen at genetablere i restaureringen af salen.

Geometri og magiske tal

Huset blev bygget i 1805-07 af arkitekt Peder Friis, som selv var medlem af frimurerlogen. Peder Friis havde ikke nogen stor produktion bag sig, men han var kendt for en udtalt sans for proportioner, helhed og materialer. Det ses også i Kronprinsensgade.

”Når vi kigger på bygningens oprindelige facade, kan vi se, at forholdet mellem højde og bredde er 1:1,6. Præcis samme forhold går igen i vinduernes og rummenes proportioner, i rummenes plangeometri og sågar i det interiør, som Peder Friis tegnede til huset. Hele bygningen er gennemsyret af dette forhold, og det er jo vildt fascinerende, at Peder Friis har haft så udpræget fokus på proportionerne, da han tegnede bygningen,” siger Uffe Riis Sørensen.

På samme måde kan tallene 1, 3, 5 og 7 genfindes flere steder i bygningen. Først og fremmest er bygningens adresse nummer 7. Huset har 3 etager, forhuset 5 fag mod gaden og festsalen i sidebygningen 7 fag mod gården, mens det ovale forrum til festsalen har 1 fag. Festsalen er opdelt af 3 rosetter, og så var der i logetiden kun 1 indgang.

Medlem af Frimurerlogen Peter Raabye forklarer, hvorfor netop 3, 5 og 7 er centrale for frimurerne.

”Tallene 3, 5 og 7 er centrale for frimurerne, som de har været det for mange. Det er noget, der stammer fra tiden før frimureriet, faktisk. Talmagien optræder fra det antikke Grækenland og flere andre steder. Tretallet for eksempel i retorikken, syvtallet blandt andet i forbindelse med middelalderens billeder af dyder og synder. Så hos os er det bare “adoptanter”. Vi har mange ting i vores ritualer, der er hængt op på netop disse tal, men dem kan jeg af gode grunde ikke tage op her. Der er ikke andet end “historiske” grunde til, at vi tog netop disse tal til os,” forklarer Peter Raabye.

Håndværkerforeningen voksede ud af ejendommen

Over tid voksede Håndværkerforeningen, og lokalerne i Kronprinsensgade 7 blev for små til de mange aktiviteter. Håndværkerforeningen undersøgte ad flere omgange muligheden for at bygge en passende domicilejendom andre steder i byen. Af forskellige årsager blev det dog ikke gennemført. Derfor tilkøbte man over en periode på 35 år tre naboejendomme i Kronprinsensgade og Pilestræde.

Det var dog stadigt trangt, og i 1918 købte man to ejendomme i Stormgade og Vestergade med henblik på at opføre en ny domicilejendom. Huslejelovgivningen forhindrede dog, at man kunne rive de indkøbte ejendomme ned, og derfor blev planerne om et nyt domicil igen skrinlagt. Ejendommene blev senere solgt til Undervisningsministeriet (og nedrevet), således at Nationalmuseet kunne opføres på grunden.

I december 1930 godkendte Håndværkerforeningens bestyrelse købet af Moltkes Palæ, og straks efter nytår 1931 startede en omfattende om- og udbygning, som tog næsten to år.

16. december 1932 blev Moltkes Palæ endelig indviet i overværelse af prinsregenten og 550 særligt indbudte gæster.

 

Tekst: Jakob Bo Andersen
Foto: Rie Neuchs

Tidslinje

1840: Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn stiftes den 20. november ved møde i Vingaardsstræde 6

1840-41: Håndværkerforeningen lever en ’omtumlet’ tilværelse og holder møder flere forskellige steder: hjørnet af Boldhusgade og Admiralgade, Vingaardsstræde, Grønnegade, Læderstræde og Gammel Mønt

1841: Lejer sig ind hos Bagerlauget i Læderstræde 26

1850: Lejer sig ind hos Skrædderlauget i Gammel Mønt 39

1852: Lejer sig ind i Læderstræde 26, 2. sal – Teknisk Institut havde på dette tidspunkt købt ejendommen fra Bagerlauget

1867: Lejer sig ind i Vimmelskaftet 38, 1. sal

1868: Køber Kronprinsensgade 7 af Frimurerlogen

1889: Tilkøb af naboejendommen Kronprinsensgade 9

1896: Tømrermester Jens Hansen overrækker en sparekassebog med 10 kr. som grundfond til en ny bygning for Håndværkerforeningen

1898: Tilkøb af naboejendommen Pilestræde 45

1904: Tilkøb af naboejendommen Pilestræde 43

1918: Køber ejendommene Stormgade 21-31 + Vestergade 93-97 med henblik på at opføre nyt domicil

1928: Sælger af ejendommene Stormgade 21-31 + Vestergade 93-97 til Undervisningsministeriet med henblik på opførelse af Nationalmuseet

1930: Køber Moltkes Palæ

1931: Køber Bredgade 41

1935: Sælger ejendommene i Kronprinsensgade og Pilestræde