Restaurering af Carlsberg Akademi

Udefra set syner Carlsberg Akademi ikke af så meget. Det var efter udtrykkeligt ønske fra husets ejer, Carlsbergs grundlægger J. C. Jacobsen, der ikke ønskede, at hans private hjem skulle se pompøst ud. Men lige så snart du træder ind gennem hoveddøren, fornemmer du, at der her er tale om et byggeri ud over det sædvanlige. Bygningerne er gennemsyret af håndværksmæssige detaljer, dekorationer og kunst, som J. C. Jacobsen har hentet inspiration til på sine mange udlandsrejser.

Tekst: Jakob Bo Andersen
Foto: Ricky John Molloy

Denne artikel blev bragt i MESTER19, februar 2022.

J. C. Jacobsen etablerede bryggeriet Carlsberg i 1847, da han flyttede sit eksisterende bryggeri fra Brolæggerstræde i indre København til ’bjerget’ i Valby. Her var ren luft, god plads og ikke mindst masser af vand, som var nødvendigt for produktionen af de lagerøl, han var begyndt at brygge.

Ved siden af bryggeribygningerne opførte Jacobsen en villa, der fungerede som bolig for familien Jacobsen. J. C. Jacobsen var allerede på dette tidspunkt en berejst herre, og han tegnede efter sigende selv skitserne til villaen, som har tydelig inspiration fra en norditaliensk palladiansk villa, med tre midterstillede fag og to flankerende sidefag.Udadtil ser bygningen ikke ud af meget – det opvejes til gengæld indenfor.

Vi møder arkitekt Anne Nebel fra Elgaard Architecture, der er projektleder på den omfattende renovering af Carlsberg Akademi, samt murermester Tonny Erleben, der er en af de mere end 60 entreprenører og leverandører, der har arbejdet på projektet.

Opdraget til Anne Nebel og hendes hold af entreprenører har været at bringe bygningerne så meget tilbage til Brygger Jacobsens tid som muligt – og i den forbindelse altid at vælge de bedst mulige metoder og materialer.

Omfattende malerarbejde

Fra den lyse vestibule går vi først ind i havestuen og siden spisestuen og Lauras værelse, hvor der venter et sansebombardement af en anden verden. Såvel indretningen som udsmykningen af Carlsberg Akademi bærer nemlig tydeligt præg af Jacobsens mange rejser i udlandet, og især den italienske og antikke stil er gennemgående for indretningen.

Det ses blandt andet med Thorvaldsens mange relieffer, der er opsat i flere af rummene, ligesom Jacobsen bad Thorvaldsen opsætte en kopi af hans berømte Alexanderfrise i spisestuen. Den originale Alexanderfrise fra 1812 er opsat i Palazzo del Quirinale i Rom. Paladset blev opført af Pave Gregor 13 i slutningen af 1500-tallet, men er i dag officiel residens for den italienske præsident.

Ligeledes viser farvesætningen og de mange dekorationer, at Jacobsen var meget fascineret af farver og pigmenter, som vi blandt andet kender fra den antikke italienske by Pompeji, der blev ødelagt og begravet ved et udbrud fra vulkanen Vesuv i 79 e.v.t.

I begge rum har konservatoren afdækket det ene smukke motiv efter det andet, og vægge og overflader er blevet nymalet, marmoreret eller ådret.

”Konservatorens afdækninger har vist, hvordan vægge og paneler flere steder er blevet malet over eller tildækket med såkaldt Japan-papir inden overmaling. Det har været et stort arbejde at komme ind til de oprindelige overflader og motiver,” fortæller Anne Nebel og fortsætter:

”I havedørenes lysninger i havestuen kan vi se de helt oprindelige motiver, mens de øvrige vægdekorationer i rummet ser ud til at være blevet malet op i nyere tid. Og i Lauras Værelse samt i Kaptajnens Værelse – som Brygger Jacobsens arbejdsværelse bliver kaldt – har konservatoren afdækket en del af den oprindelige bemaling. Det bruger vi som udgangspunkt for at genskabe dekorationen i resten af rummene. Andre steder igen har vi kunnet ’nøjes med’ at afrense og retouchere motiverne,” siger Anne Nebel.

I det enorme buede kassetteloft i spisestuen er hver enkelt af de 283 kassetter afrenset og farvelagt med en lys farve – de var tidligere malet hvide – så stukornamentet i hver enkelt kassette nu fremstår helt tydeligt.

Men ifølge Anne Nebel er den største visuelle forandring faktisk, at alle døre og gerigter i huset er blevet ådret.

”Tidligere var dørene malet i en lys grå farve, så ådringen har virkelig gjort en kæmpe forskel. Det binder huset sammen og sætter den helt rigtige stemning,” siger Anne Nebel.

Rørvæv og pudsede lofter

Murermester Tonny Erleben er en af de mange håndværkere, der har været med i renoveringen, og en del af arbejdet er løst ved brug af ’gamle teknikker’. Blandt andet er der på førstesalen opsat en række nye skillevægge i forbindelse med, at der er etableret køkken og toiletter. Skillevæggene er lavet som bræddevægge med rørvæv og herefter pudset op. Ligesom vi kender det fra datidens byggemetoder.

Tilsvarende har Tonny Erleben opsat nyt loft i Lauras værelse. Først er det eksisterende pudslag og rørvæv taget ned. Så er der opsat nyt rørvæv, hvorefter Tonny først har kastet grovpuds og herefter finpudset lofterne.

”I vore dage vil man jo typisk bare skrue nogle gipsplader på. Så det er ikke så tit mere, at vi får lov til at bruge den her gamle teknik,” fortæller Tonny Erleben og forklarer, at de gamle lofter er taget ned, uden at rummets stuk er blevet berørt.

Væggene i huset er pudset op med kalkmørtel og overfladebehandlet med marmorino, som er en kalkbaseret puds, hvori der er blandet knust marmor. Det giver en stor hårdhed i overfladen, samtidig med at det giver et smukt naturligt spil og glans.

Marmorino er et flere tusinde år gammelt materiale og kendes helt tilbage fra det antikke Rom. Blandt andet er der fundet marmorino i villaerne i Pompeji i Italien. En by, som Brygger Jacobsen nærede stor interesse for.

Enkelte steder, for eksempel i Lauras og Kaptajnens værelser, har arkitekten dog pålagt murermesteren at lade tidens tand skinne igennem.

“Det er med til at give en historisk reference, når man kan se ’den gamle puds’,” forklarer Anne Nebel.

Kaptajnens Værelse genskabt med nano-teknologi

I villaens stueetage finder vi Kaptajnens Værelse, der var Brygger Jacobsens arbejdsværelse. Jacobsen kaldte sig selv Kaptajnen, og han var desuden kaptajn i Borgervæbningen, deraf tilnavnet.

Man ved, at væggene blev overmalet med en lysegrå oliemaling omkring 1933, så her har konservatoren fjernet oliemalingen og afdækket de originale udsmykninger. I det arbejde har konservatorerne brugt nano-teknologi, hvor de ved hjælp af en særlig elastisk plastmåtte har opløst den grå oliemaling, som så har kunnet fjernes.

Arbejdsværelset er genskabt med møbler fra Frederiksborg Slot, så det nu står, som dengang Kaptajnen boede i huset.

Fyldt med moderne teknologi – også dengang

I forbindelse med restaureringen har bygningerne, og særligt væksthusene, fået en gennemgribende teknologisk opdatering. Og her ligger håndværket ikke bare i detaljen, men i det skjulte. En del af kunsten for håndværkerne har nemlig været at sikre, at al den moderne teknologi ikke kan ses.

”I forhold til datidens målestok var der et ret avanceret varmesystem med skjulte luftkanaler i vægge og gulve. Med restaureringen er der opsat et moderne Genvex-anlæg på loftet i hovedhuset, som sikrer udluftning og varme. Vi undersøgte i den forbindelse, om de gamle kanaler kunne genbruges, men det var ikke muligt. Derfor har en af vores opgaver været at sikre, at det nye ventilationssystem ikke kan ses for den almindelige gæst,” fortæller Tonny Erleben.

Arkitekt Anne Nebel supplerer:

”Oprindeligt har bygningerne været opvarmet med overskudsvarme fra bryggeriet. Der var etableret en forbindelse under jorden mellem bryghuset og villaens kælder, hvorfra varm luft blev ført ud i villaens hulmure i facaderne og således opvarmede bygningen. Desuden blev varmen ført ud til væksthusene, Vinterhaven og Pompejisalen via ventilationskanaler i gulvene,” forklarer Anne Nebel.

Løsningen er dermed et eksempel på det, man i vore dag kalder ’urban industriel symbiose’. Industriel symbiose er et system, hvor flere forskellige enheder, for eksempel industrianlæg eller produktionsvirksomheder, udveksler og udnytter overskydende materialer, energi eller vand fra hinandens produktion. I en urban industriel symbiose indgår der boliger i ligningen.

I Danmark er det bedst kendte symbiose-anlæg den såkaldte Kalundborg Symbiose, der har rødder tilbage til 1972 og altså i år kan fejre 50-års jubilæum.

Bygningen er prydet med doriske søjler, marmorgulve, relieffer og ikke mindst et imponerende glastag, som omkranses af Danmarks måske ældste tagpaptag.

Tagpaptagets underliggende stålkonstruktioner med mellemliggende hulstensdæk havde lidt skade efter mange år i det fugtige miljø, som et drivhus nu engang udgør. Derfor har smedemester Jesper Agertoft stået for at udskifte de 80 stålbjælker, der bærer tagpaptaget, og murermester Tonny Erleben har opmuret nye specialfremstillede hulstenstegl imellem bjælkerne. Og selvom Tonny Erleben har mere end 25 år på bagen som murermester, er det første gang, at han arbejder med hultegl.

”Man kender hulteglene helt tilbage fra middelalderen, så det er selvfølgelig en sjov opgave at give sig i kast med,” siger Tonny Erleben.

Ovenpå hulteglene er udstøbt et betonlag, hvorpå der er lagt tagpap. Det næsten flade tag rundt om glastaget på Pompejisalen har nemlig oprindeligt været beklædt med tagpap, hvilket tyder på, at det oprindeligt var et af de første tagpaptage i København, og taget er således genopbygget, som det oprindeligt blev opført.

Når vi afslutningsvis spørger arkitekten, hvilken del af arbejdet der har været den mest specielle, falder svaret prompte:

”Konservatorens afdækning af overfladerne og det efterfølgende malerarbejde … Og glastaget … Og genetableringen af Kaptajnens Værelse,” slutter Anne Nebel med et smil.

500 kilo tunge fliser

En anden krævende opgave for murermesteren har været at restaurere den 25 meter lange ventilationsskakt, som løber hele vejen gennem gulvet i Pompejisalen. Ventilationen sikres ved, at der er hugget huller i de 500 kilo tunge og håndhuggede natursten, der ligger som låg ind over skakten. Så for at komme ned i skakten har Tonny Erleben skullet løfte alle stenene op.

”Vi etablerede et godt gammeldags hejseværk med talje, og det fungerede helt fint. De fleste af stenene lå i mørtel, så det gik relativt nemt, men skakten trængte til en reparation, og nye installationer skulle etableres deri. Derfor har stenene været oppe, og så er de forsigtigt lagt tilbage igen. Det var noget af en opgave at få stenene løs uden at beskadige dem. Men det lykkedes heldigvis at få alle op i ét stykke,” fortæller Tonny Erleben, der har lagt stenene tilbage i mørtel, så de en anden gang kan komme op igen.

Tonny Erleben har også stået for at lægge helt nyt gulv i Vinterhaven. Her er alle fliser udskiftet til kalkstensfliser fra svenske Borghamn. Fliserne har været en tur forbi Italien, hvor de er blevet kalibreret og slebet, så de nu passer perfekt til Vinterhaven.

Hultegl under tagpappen

I 1876-78 opførte Brygger Jacobsen den pompøse Pompejisal, der er et væksthus inspireret dels af Crystal Palace i London, dels af Victoria- drivhuset i Botanisk Have, som netop var færdigbygget få år forinden med Jacobsen som mæcen. I Pompejisalen samlede han planter og vækster fra sine mange rejser.

Bygningen er prydet med doriske søjler, marmorgulve, relieffer og ikke mindst et imponerende glastag, som omkranses af Danmarks måske ældste tagpaptag.

Tagpaptagets underliggende stålkonstruktioner med mellemliggende hulstensdæk havde lidt skade efter mange år i det fugtige miljø, som et drivhus nu engang udgør. Derfor har smedemester Jesper Agertoft stået for at udskifte de 80 stålbjælker, der bærer tagpaptaget, og murermester Tonny Erleben har opmuret nye specialfremstillede hulstenstegl imellem bjælkerne. Og selvom Tonny Erleben har mere end 25 år på bagen som murermester, er det første gang, at han arbejder med hultegl.

”Man kender hulteglene helt tilbage fra middelalderen, så det er selvfølgelig en sjov opgave at give sig i kast med,” siger Tonny Erleben.

Ovenpå hulteglene er udstøbt et betonlag, hvorpå der er lagt tagpap. Det næsten flade tag rundt om glastaget på Pompejisalen har nemlig oprindeligt været beklædt med tagpap, hvilket tyder på, at det oprindeligt var et af de første tagpaptage i København, og taget er således genopbygget, som det oprindeligt blev opført.

Når vi afslutningsvis spørger arkitekten, hvilken del af arbejdet der har været den mest specielle, falder svaret prompte:

”Konservatorens afdækning af overfladerne og det efterfølgende malerarbejde … Og glastaget … Og genetableringen af Kaptajnens Værelse,” slutter Anne Nebel med et smil.

Håndværkerne bag restaureringen

Restaureringen af Carlsberg Akademi har stået på i mere end to år, og flere end 60 håndværkere, entreprenører og leverandører har været med i arbejdet. Blandt dem er en lang række af Håndværkerforeningens medlemmer. Dem kan du møde her.

Arkitekt

Anne Nebel har været projektleder på restaureringen af Carlsberg Akademi. Tidligere har Anne blandt andet medvirket ved restaureringen af Frederiksberg Slot og Fasangården, ligesom hun i en lang årrække har været ’husarkitekt’ på Rosenborg Slot og siden hen Jægerspris Slot.

Besøg hjemmeside


Murer

Tonny har drevet sin virksomhed siden 1996 og har stor erfaring med restaurering af fredede bygninger. Alligevel står arbejdet på Carlsberg Akademi som noget særligt.

”Det har været virkelig spændende at arbejde med en bygherre, der er så kompromisløs i forhold til kvalitet,” siger Tonny Erleben, der konstant har haft mellem 6 og 11 mand på opgaven.

Besøg hjemmeside


Tapetserer

”Vi har stået for de håndsyede gardiner og historiske møbler til hele huset,” fortæller tapetserermester Mette Palsteen.

”Gardinerne, som er sat op i Havestuen, i Kaptajnens værelse og i Lauras værelse, er alle sammen håndsyet efter historiske forlæg. Det har selvfølgelig været en kæmpe opgave at håndsy alle gardinerne med draperinger. I Havestuen er der brugt gult trevira, mens gardinerne i Kaptajnens værelse er syet i mohair velour og i Lauras værelse i uldsatin. Det er vanvittigt smukt.

Mange af møblerne er tegnet af den tyskfødte arkitekt G.F. Hetsch og er udført i mahogni (det er G.F. Hetsch, der har lagt navn til Hetsch-medaljen, red.). De er robuste og lidt tunge i det, men dem har vi polstret og givet nyt betræk. Hetsch var virkelig en populær arkitekt i sin samtid, og han har blandt andet udsmykket dele af Amalienborg og Christiansborg,” fortæller Mette Palsteen.

”Det er virkelig en unik opgave, som Carlsbergfondet og Elgaard Architecture har stillet her. De har en stor forståelse for, at tingene skal laves på den historisk rigtige måde, og det er helt afgørende for os som håndværkere, at der er kunder, som prioriterer det. Hvis man ønsker håndværkere, der har en høj standard, er det også nødvendigt, at der er kunder, som efterspørger den høje standard.

Hvis ikke vi får den her type opgaver indimellem, så vil den viden og tradition gå til grunde. Derfor er det også vigtigt for uddannelsen af nye håndværkere,” fortæller Mette Palsteen.

Besøg hjemmeside


Maler

”Vi har malet og ådret alle døre og alt træværk i villaen. Det var vi faktisk allerede i gang med, da det store projekt startede, så vi fortsatte. Man ville nemlig kunne se, hvis opgaven skiftede til en anden maler, ligesom man kan se, hvis håndskriften skifter på et stykke papir.

Først har vi malet alt træværket op, så det stod snorlige, og så har vi bagefter ådret det som egetræ. Sådan en ådring kan holde i mange år, og derfor mener jeg faktisk, at det er en mere bæredygtig måde at male på end almindeligt malerarbejde,” fortæller malermester Kurt Schmidt.

Besøg hjemmeside


Vognmand

”Vi har kørt en hel del til – og udført en masse arbejde i – hele Carlsberg Byen de senere år, og herunder også medvirket til restaureringen af Carlsberg Akademi.

Et af vores specialer er logistikstyring. Vi har en stor terminal- og lagerplads, hvor vi kan opbevare kundernes byggematerialer mv. Det betyder, at vi sammen med håndværksmestrene kan planlægge og optimere tidspunktet omkring levering af for eksempel byggematerialer på byggepladsen,” fortæller adm. direktør Lars M. Mouritsen.

Besøg hjemmeside


Møbelkonservator

”Jeg har været med til at konservere og restaurere en række af de smukke gamle møbler,” fortæller snedkermester og møbelkonservator Anders Abildgaard.

”Som møbelkonservator er jeg specialist i træarbejdet, når et møbel skal restaureres. Og i spisesalen er der for eksempel nogle anrettermøbler fra Niels Bohrs tid, som er blevet snedkerkonserveret og malet op. Her har jeg lagt nye låse i. Derudover har jeg været med til at restaurere nogle klismos-stole, som Mette Palsteen efterfølgende har polstret.

En detalje, som jeg er ret glad for, er, at jeg har sat en liste på en af lågerne til et tegningsskab i Kaptajnens værelse. Man skal kigge ret godt efter for at kunne se, at den er ny.

Som møbelkonservator skelner jeg mellem at konservere, som betyder at stoppe forfald, og at restaurere, som betyder at føre et møbel tilbage til et bestemt tidspunkt. Her kan man så skelne mellem for eksempel at føre tilbage til oprindelsen eller til at bestemt historisk tidspunkt.

I Carlsberg Akademi har opgaverne været både og. I ét rum har vi ført rummet og møblerne tilbage til Niels Bohrs tid, i et andet tilbage til huset oprindelse,” fortæller Anders Abildgaard.

Besøg hjemmeside


Dekorationsmaler

”Vi har arbejdet med at genskabe husets oprindelige dekorationer, akvareller og bemaling, og i det hele taget med at føre huset tilbage til det oprindelige udtryk. Det spændende ved sådan en opgave her er jo at gå ind i Bryggerens tankesæt og så arbejde ud fra det.

Vi har brugt de gamle oprindelige materialer, limfarve og linolie, og alt er blandet og håndtonet ud fra konservatorens afdækninger, så det stemmer overens med den oprindelige bemaling.

Sådan nogle huse og opgaver er med til at gøre os dygtigere som håndværkere, og det er med til, at vi kan føre fagets og håndværkets traditioner videre. Min søn gik til svendeprøve, mens vi arbejdede på Carlsberg Akademi, og der er ingen tvivl om, at det han havde lært på den opgave, var medvirkende til det gode resultat ved prøven,” siger malermester Martin Behrendt.

Du kan læse mere om malerarbejdet i seneste udgave af magasinet De Farver, som udgives af Danske Malermestre.

Besøg hjemmeside


 

Stukkatør

”Vi har haft flere rigtig spændende opgaver. Dels har vi restaureret 14 relieffer af Thorvaldsen, så har vi afrenset den store Alexander-stuk i Spisestuen, og ikke mindst genskabt en stukbort i Pompejisalen,” fortæller stukkatørmester Peter Funder.

”Rundt om i hovedbygningen er der opsat i alt 14 relieffer af Thorvaldsen. Gennem tiden er de blevet malet over flere gange og har fået småskader, så dem har vi afrenset og repareret, så de igen står flotte. På Thorvaldsens Museum kan man stadig købe gipsafstøbninger af Thorvaldsens relieffer, og det er faktisk nogle, som vi producerer på værkstedet. Men det er selvfølgelig noget særligt at arbejde med reliefferne ude i huset, fordi de er så gamle, som de er. De er så at sige ’født sammen med huset’. Så selvom det selvfølgelig er en kopi af Thorvaldsens arbejde, er de originale i forhold til huset.

Derudover har vi stået for at genskabe en stukbort i Pompejisalen. Det er sket på baggrund af et gammelt foto – der fandtes ikke nogen tegninger. Så ud fra billedet har vi først beskrevet, hvordan de to stuk-ornamenter i dekorationen så ud, derefter tegnet dem, for så at modellere dem i ler. Og på baggrund af lerfigurerne har vi lavet de forme, som vi har brugt til at støbe henholdsvis 123 og 246 af hver slags. Alle stuk-ornamenterne er herefter sat op over gesimsen i Pompejisalen, så de udgør en sammenhængende stukbort. Det har været en skæg ting at lave,” slutter Peter Funder.

Besøg hjemmeside


Tømrer

”Vores første opgave var at være med til at starte byggepladsen op og sørge for at inddække og afskærme al den kunst og det interiør, som ikke er omfattet af renoveringsarbejdet,” fortæller tømrermester Kaare Nielsen.

”Vi har sådan set været med under hele projektet, og vi har blandt andet stået for renoveringen af trævinduerne i tagkonstruktionen i Vinterhaven. Vi har også fremstillet nye forsatsrammer til vinduerne, og fordi man har ønsket at bevare det oprindelige udtryk, er forsatsrammerne sat op inde i karmene i stedet for, som man plejer, uden på vindueskarmen.

Vi har restaureret alle dørene i bygningen, og udskiftet de døre, der skal fungere som branddøre. De har fået samme profil som de eksisterende døre, men vi har lavet nye indfatninger til de nye døre.

En anden spændende opgave var, at vi byggede tre bænke til Sydterrassen. De har en ret speciel form, fordi endestykket er formet som en slange. Der fandtes én gammel bænk, som vi har brugt som model for de nye, vi byggede.

Så har vi lavet espalier i haven og i Vinterhaven, sat nyt loft op i køkkenet i kælderetagen og i mellembygningen mellem Vinterhaven og Pompejisalen samt sat gelænder op på taget af Pompejisalen. Endelig har vi haft en del af gulvene på førstesalen i hovedbygningen oppe, nivelleret ud, og nogle steder udskiftet plankerne,” fortæller Kaare Nielsen.

Besøg hjemmeside


Smed

”Vi har lavet flere forskellige opgaver,” indleder smedemester Jesper Agertoft.

”Først og fremmest har vi renoveret stålkonstruktionen i Vinterhaven og i Pompejisalen. Vi har skiftet 80 store stålbjælker, som bærer hele tagkonstruktionen. Det særlige er, at de 80 bjælker er skjult i muren.

Derudover har vi renoveret alt det synlige stål, blandt andet de store stålbuer der holder glastaget i Pompejisalen. Stålet kommer fra samme producent i England som det stål, der er brugt til Victoria-drivhuset i Botanisk Have, som brygger Jacobsen også fik bygget. Renoveringen er sket på stedet, og vi har afrenset og blysaneret stålet og malet det. Alt det synlige stål er genbrugt, men der var et par enkelte steder, hvor stålet var blevet skørt, og så har vi skiftet det – det gør man sådan set efter samme princip, som når en tømrer laver en udlusning i en bjælke.

Og så har vi lavet en fantastisk masse ting i messing: lamper, hattehylder og skraldespande for eksempel. Vi lavede også en elevator og en bar med tilhørende møbler i messing,” fortæller Jesper Agertoft.

Besøg hjemmeside


Glarmester

”Vi har haft en virkelig spændende, men også udfordrende opgave med at udtage de cirka 2.200 glas i det buede glastag i Pompejisalen. Og, ikke mindst, har vi sat dem alle sammen op igen.

Ved nedtagningen blev alle glas nummereret, og de har været med hjemme på værkstedet, hvor de er blevet afrenset, vasket og sorteret. Vi fik fremstillet 700 nye glas til at erstatte eventuelt revnede eller ødelagte glas.

Ved genoplægningen blev alle glas limet fast, og noget af det, som var særligt udfordrende på de buede stykker, er det visuelle udtryk, fordi flugten på undersiden af glassene skal være lige (ca. 1.500 af de 2.200 glas er buede, red.). Først da glassene var lagt op og limet, blev den udvendige kitfals lagt på.

Glassene ligger uden på hinanden, ligesom tagsten, sådan at vandet kan løbe af. Men det er en drivhuskonstruktion, så det er jo ikke designet til at være tæt, og særligt på det buede stykke kan blæst og regn føre til, at der kommer vand ind. Derfor har vi lukket overløbene mellem glassene med en klar fuge.

Derudover har vi skiftet alt det gamle rå- og trådglas i Vinterhavens glastag ud med solafvisende energiruder. De nye solafvisende energiruder er sat op i et helt nyt aluminiumsystem, som vi har tilpasset til den underliggende konstruktion. I Vinterhaven er der også sat nye forsatsvinduer op. Her har tømreren specialfremstillet 40 vinduesrammer, så de passer til konstruktionen. Efterfølgende har vi opmålt rammerne og sat termoruder i. Lad os bare sige, at godt nok var alle rammerne firkantede, men det var ikke alle, der var 90 grader i hjørnerne,” fortæller glarmester Torben Snoer.

Besøg hjemmeside


Stenhugger

”Vores opgave på Carlsberg Akademi har været at levere en række granitbordplader til det nye køkken- og receptionsområde på 1. sal. De faste bordplader er lavet af færøsk basalt, som er en vulkansk stenart, mens bordpladerne til de runde og flytbare caféborde er lavet af Moseløkkegranit fra Bornholm,” fortæller stenhuggermester Stig Andersen.

Bonusinfo: De fire store Carlsberg-elefanter i Elefantporten på Ny Carlsberg Vej er også lavet af Moseløkkegranit fra Bornholm.

Besøg hjemmeside


 

Carlsberg Akademi er ejet af Carlsbergfondet, der bestilte den gennemgribende restaurering af bygningerne i 2017. Carlsberg Akademi blev oprindeligt opført som privatbolig for Carlsbergs grundlægger, J. C. Jacobsen. I 1876 testamenterede Jacobsen bygningen til videnskaben, og derfor fungerede den i en lang årrække som æresbolig for forskellige videnskabsfolk. Blandt andet har fysiker og nobelprismodtager Niels Bohr boet i ejendommen sammen med sin familie. I dag bruges bygningen til repræsentative formål og møder og konferencer af videnskabelig art.

Bygningskomplekset består af tre bygninger, en stor terrasse samt et haveanlæg. Hovedbygningen blev opført i 1847-53, og senere kom Pompejisalen, som blev opført i 1876-78 som væksthus. Mellem de to bygninger er der tilbygget en vinterhave, som dog er ombygget ad flere omgange. Den nuværende vinterhave er fra starten af 1900-tallet.

Med restaureringen har Carlsbergfondet ønsket at bringe bygningerne tilbage til det oprindelige udgangspunkt, og ikke mindst genoprette bygningerne efter de løbende ombygninger og renoveringer, der har overgået dem gennem tiden.

Alle opgaver har været udbudt som fagentreprise.

Læs mere på:

carlsbergfondet.dk

MESTER
- magasinet om godt håndværk

MESTER er magasinet for dig, der sætter pris på det gode håndværk. Vi møder håndværkeren, og bliver klogere på passionen, drivet og den faglige stolthed, der ligger bag personens virksomhed.

Du kan tegne gratis abonnement på MESTER og få magasinet tilsendt direkte i postkassen fem gange årligt.
Skriv dig op her