J. C. Jacobsen etablerede bryggeriet Carlsberg i 1847, da han flyttede sit eksisterende bryggeri fra Brolæggerstræde i indre København til ’bjerget’ i Valby. Her var ren luft, god plads og ikke mindst masser af vand, som var nødvendigt for produktionen af de lagerøl, han var begyndt at brygge.

Ved siden af bryggeribygningerne opførte Jacobsen en villa, der fungerede som bolig for familien Jacobsen. J. C. Jacobsen var allerede på dette tidspunkt en berejst herre, og han tegnede efter sigende selv skitserne til villaen, som har tydelig inspiration fra en norditaliensk palladiansk villa, med tre midterstillede fag og to flankerende sidefag.Udadtil ser bygningen ikke ud af meget – det opvejes til gengæld indenfor.

Vi møder arkitekt Anne Nebel fra Elgaard Architecture, der er projektleder på den omfattende renovering af Carlsberg Akademi, samt murermester Tonny Erleben, der er en af de mere end 60 entreprenører og leverandører, der har arbejdet på projektet.

Opdraget til Anne Nebel og hendes hold af entreprenører har været at bringe bygningerne så meget tilbage til Brygger Jacobsens tid som muligt – og i den forbindelse altid at vælge de bedst mulige metoder og materialer.

Omfattende malerarbejde

Fra den lyse vestibule går vi først ind i havestuen og siden spisestuen og Lauras værelse, hvor der venter et sansebombardement af en anden verden. Såvel indretningen som udsmykningen af Carlsberg Akademi bærer nemlig tydeligt præg af Jacobsens mange rejser i udlandet, og især den italienske og antikke stil er gennemgående for indretningen.

Det ses blandt andet med Thorvaldsens mange relieffer, der er opsat i flere af rummene, ligesom Jacobsen bad Thorvaldsen opsætte en kopi af hans berømte Alexanderfrise i spisestuen. Den originale Alexanderfrise fra 1812 er opsat i Palazzo del Quirinale i Rom. Paladset blev opført af Pave Gregor 13 i slutningen af 1500-tallet, men er i dag officiel residens for den italienske præsident.

Ligeledes viser farvesætningen og de mange dekorationer, at Jacobsen var meget fascineret af farver og pigmenter, som vi blandt andet kender fra den antikke italienske by Pompeji, der blev ødelagt og begravet ved et udbrud fra vulkanen Vesuv i 79 e.v.t.

I begge rum har konservatoren afdækket det ene smukke motiv efter det andet, og vægge og overflader er blevet nymalet, marmoreret eller ådret.

”Konservatorens afdækninger har vist, hvordan vægge og paneler flere steder er blevet malet over eller tildækket med såkaldt Japan-papir inden overmaling. Det har været et stort arbejde at komme ind til de oprindelige overflader og motiver,” fortæller Anne Nebel og fortsætter:

”I havedørenes lysninger i havestuen kan vi se de helt oprindelige motiver, mens de øvrige vægdekorationer i rummet ser ud til at være blevet malet op i nyere tid. Og i Lauras Værelse samt i Kaptajnens Værelse – som Brygger Jacobsens arbejdsværelse bliver kaldt – har konservatoren afdækket en del af den oprindelige bemaling. Det bruger vi som udgangspunkt for at genskabe dekorationen i resten af rummene. Andre steder igen har vi kunnet ’nøjes med’ at afrense og retouchere motiverne,” siger Anne Nebel.

I det enorme buede kassetteloft i spisestuen er hver enkelt af de 283 kassetter afrenset og farvelagt med en lys farve – de var tidligere malet hvide – så stukornamentet i hver enkelt kassette nu fremstår helt tydeligt.

Men ifølge Anne Nebel er den største visuelle forandring faktisk, at alle døre og gerigter i huset er blevet ådret.

”Tidligere var dørene malet i en lys grå farve, så ådringen har virkelig gjort en kæmpe forskel. Det binder huset sammen og sætter den helt rigtige stemning,” siger Anne Nebel.

Rørvæv og pudsede lofter

Murermester Tonny Erleben er en af de mange håndværkere, der har været med i renoveringen, og en del af arbejdet er løst ved brug af ’gamle teknikker’. Blandt andet er der på førstesalen opsat en række nye skillevægge i forbindelse med, at der er etableret køkken og toiletter. Skillevæggene er lavet som bræddevægge med rørvæv og herefter pudset op. Ligesom vi kender det fra datidens byggemetoder.

Tilsvarende har Tonny Erleben opsat nyt loft i Lauras værelse. Først er det eksisterende pudslag og rørvæv taget ned. Så er der opsat nyt rørvæv, hvorefter Tonny først har kastet grovpuds og herefter finpudset lofterne.

”I vore dage vil man jo typisk bare skrue nogle gipsplader på. Så det er ikke så tit mere, at vi får lov til at bruge den her gamle teknik,” fortæller Tonny Erleben og forklarer, at de gamle lofter er taget ned, uden at rummets stuk er blevet berørt.

Væggene i huset er pudset op med kalkmørtel og overfladebehandlet med marmorino, som er en kalkbaseret puds, hvori der er blandet knust marmor. Det giver en stor hårdhed i overfladen, samtidig med at det giver et smukt naturligt spil og glans.

Marmorino er et flere tusinde år gammelt materiale og kendes helt tilbage fra det antikke Rom. Blandt andet er der fundet marmorino i villaerne i Pompeji i Italien. En by, som Brygger Jacobsen nærede stor interesse for.

Enkelte steder, for eksempel i Lauras og Kaptajnens værelser, har arkitekten dog pålagt murermesteren at lade tidens tand skinne igennem.

“Det er med til at give en historisk reference, når man kan se ’den gamle puds’,” forklarer Anne Nebel.

Kaptajnens Værelse genskabt med nano-teknologi

I villaens stueetage finder vi Kaptajnens Værelse, der var Brygger Jacobsens arbejdsværelse. Jacobsen kaldte sig selv Kaptajnen, og han var desuden kaptajn i Borgervæbningen, deraf tilnavnet.

Man ved, at væggene blev overmalet med en lysegrå oliemaling omkring 1933, så her har konservatoren fjernet oliemalingen og afdækket de originale udsmykninger. I det arbejde har konservatorerne brugt nano-teknologi, hvor de ved hjælp af en særlig elastisk plastmåtte har opløst den grå oliemaling, som så har kunnet fjernes.

Arbejdsværelset er genskabt med møbler fra Frederiksborg Slot, så det nu står, som dengang Kaptajnen boede i huset.

Fyldt med moderne teknologi – også dengang

I forbindelse med restaureringen har bygningerne, og særligt væksthusene, fået en gennemgribende teknologisk opdatering. Og her ligger håndværket ikke bare i detaljen, men i det skjulte. En del af kunsten for håndværkerne har nemlig været at sikre, at al den moderne teknologi ikke kan ses.

”I forhold til datidens målestok var der et ret avanceret varmesystem med skjulte luftkanaler i vægge og gulve. Med restaureringen er der opsat et moderne Genvex-anlæg på loftet i hovedhuset, som sikrer udluftning og varme. Vi undersøgte i den forbindelse, om de gamle kanaler kunne genbruges, men det var ikke muligt. Derfor har en af vores opgaver været at sikre, at det nye ventilationssystem ikke kan ses for den almindelige gæst,” fortæller Tonny Erleben.

Arkitekt Anne Nebel supplerer:

”Oprindeligt har bygningerne været opvarmet med overskudsvarme fra bryggeriet. Der var etableret en forbindelse under jorden mellem bryghuset og villaens kælder, hvorfra varm luft blev ført ud i villaens hulmure i facaderne og således opvarmede bygningen. Desuden blev varmen ført ud til væksthusene, Vinterhaven og Pompejisalen via ventilationskanaler i gulvene,” forklarer Anne Nebel.

Løsningen er dermed et eksempel på det, man i vore dag kalder ’urban industriel symbiose’. Industriel symbiose er et system, hvor flere forskellige enheder, for eksempel industrianlæg eller produktionsvirksomheder, udveksler og udnytter overskydende materialer, energi eller vand fra hinandens produktion. I en urban industriel symbiose indgår der boliger i ligningen.

I Danmark er det bedst kendte symbiose-anlæg den såkaldte Kalundborg Symbiose, der har rødder tilbage til 1972 og altså i år kan fejre 50-års jubilæum.

500 kilo tunge fliser

En anden krævende opgave for murermesteren har været at restaurere den 25 meter lange ventilationsskakt, som løber hele vejen gennem gulvet i Pompejisalen. Ventilationen sikres ved, at der er hugget huller i de 500 kilo tunge og håndhuggede natursten, der ligger som låg ind over skakten. Så for at komme ned i skakten har Tonny Erleben skullet løfte alle stenene op.

”Vi etablerede et godt gammeldags hejseværk med talje, og det fungerede helt fint. De fleste af stenene lå i mørtel, så det gik relativt nemt, men skakten trængte til en reparation, og nye installationer skulle etableres deri. Derfor har stenene været oppe, og så er de forsigtigt lagt tilbage igen. Det var noget af en opgave at få stenene løs uden at beskadige dem. Men det lykkedes heldigvis at få alle op i ét stykke,” fortæller Tonny Erleben, der har lagt stenene tilbage i mørtel, så de en anden gang kan komme op igen.

Tonny Erleben har også stået for at lægge helt nyt gulv i Vinterhaven. Her er alle fliser udskiftet til kalkstensfliser fra svenske Borghamn. Fliserne har været en tur forbi Italien, hvor de er blevet kalibreret og slebet, så de nu passer perfekt til Vinterhaven.

Hultegl under tagpappen

I 1876-78 opførte Brygger Jacobsen den pompøse Pompejisal, der er et væksthus inspireret dels af Crystal Palace i London, dels af Victoria- drivhuset i Botanisk Have, som netop var færdigbygget få år forinden med Jacobsen som mæcen. I Pompejisalen samlede han planter og vækster fra sine mange rejser.

Bygningen er prydet med doriske søjler, marmorgulve, relieffer og ikke mindst et imponerende glastag, som omkranses af Danmarks måske ældste tagpaptag.

Tagpaptagets underliggende stålkonstruktioner med mellemliggende hulstensdæk havde lidt skade efter mange år i det fugtige miljø, som et drivhus nu engang udgør. Derfor har smedemester Jesper Agertoft stået for at udskifte de 80 stålbjælker, der bærer tagpaptaget, og murermester Tonny Erleben har opmuret nye specialfremstillede hulstenstegl imellem bjælkerne. Og selvom Tonny Erleben har mere end 25 år på bagen som murermester, er det første gang, at han arbejder med hultegl.

”Man kender hulteglene helt tilbage fra middelalderen, så det er selvfølgelig en sjov opgave at give sig i kast med,” siger Tonny Erleben.

Ovenpå hulteglene er udstøbt et betonlag, hvorpå der er lagt tagpap. Det næsten flade tag rundt om glastaget på Pompejisalen har nemlig oprindeligt været beklædt med tagpap, hvilket tyder på, at det oprindeligt var et af de første tagpaptage i København, og taget er således genopbygget, som det oprindeligt blev opført.

Når vi afslutningsvis spørger arkitekten, hvilken del af arbejdet der har været den mest specielle, falder svaret prompte:

”Konservatorens afdækning af overfladerne og det efterfølgende malerarbejde … Og glastaget … Og genetableringen af Kaptajnens Værelse,” slutter Anne Nebel med et smil.

Carlsberg Akademi er ejet af Carlsbergfondet, der bestilte den gennemgribende restaurering af bygningerne i 2017. Carlsberg Akademi blev oprindeligt opført som privatbolig for Carlsbergs grundlægger, J. C. Jacobsen. I 1876 testamenterede Jacobsen bygningen til videnskaben, og derfor fungerede den i en lang årrække som æresbolig for forskellige videnskabsfolk. Blandt andet har fysiker og nobelprismodtager Niels Bohr boet i ejendommen sammen med sin familie. I dag bruges bygningen til repræsentative formål og møder og konferencer af videnskabelig art.

Bygningskomplekset består af tre bygninger, en stor terrasse samt et haveanlæg. Hovedbygningen blev opført i 1847-53, og senere kom Pompejisalen, som blev opført i 1876-78 som væksthus. Mellem de to bygninger er der tilbygget en vinterhave, som dog er ombygget ad flere omgange. Den nuværende vinterhave er fra starten af 1900-tallet.

Med restaureringen har Carlsbergfondet ønsket at bringe bygningerne tilbage til det oprindelige udgangspunkt, og ikke mindst genoprette bygningerne efter de løbende ombygninger og renoveringer, der har overgået dem gennem tiden.

Alle opgaver har været udbudt som fagentreprise.

Læs mere på:

Få MESTER direkte i postkassen fem gange årligt. Det er gratis at abonnere på MESTER, du skal blot skrive dit navn og adresse i formularen, så er MESTER på vej til dig.

Sammen med MESTER bliver du automatisk tilmeldt Håndværkerforeningens nyhedsbrev. Nyhedsbrevet sendes på mail. Vær opmærksom på, at Håndværkerforeningen benytter Mailchimp til at sende nyhedsbreve. Derfor deler vi dit navn og mailadresse med Mailchimp.