Drømmen om at lave en menneskekopi er ældgammel. Faktisk går den helt tilbage til Mosebøgerne. Mennesker har altid gerne villet gøre sig selv superintelligente. Så selv om kunstig intelligens lige nu kan virke som noget helt nyt, er det langtfra tilfældet. Mennesket har i tusindvis af år stræbt efter at skabe maskiner med menneskelige egenskaber til at hjælpe med blandt andet produktion.

”Kunstig intelligens har en 1000-årig historie hvis man definerer det som noget mennesker kan, og som de får en eller anden form for kunstigt væsen eller maskine til at udføre. Den græske digter Homer skriver om Hefaistos, der var smedeguden, at han skabte såkaldte automata af metal der skulle hjælpe ham med at smede. Ifølge sagnet var det gyldne væsner der kunne arbejde. Selvfølgelig havde grækerne dem ikke, men det viser at tanken om at bygge robotter og skabe maskiner, der kunne hjælpe mennesker, er meget gammel,” siger Peter Svarre.

Op gennem middelalderen interesserede man sig også for kunstig intelligens, men først efter 2. verdenskrig hvor de tidligste computere kom, begyndte der for alvor at ske noget. I 1956 blev der holdt en konference på Dartmouth College i USA, hvor Artificial Intelligence (AI) officielt blev navngivet.

Hvad er AI?

Vi skal dog noget længere frem i tiden før der for alvor sker noget med AI. Gennem 1980’erne var der en række forsøg på at skabe nogle løsninger ud fra den oprindelige tanke om kunstig intelligens, hvor man ville skabe kunstige mennesker ved at programmere ud fra hvordan mennesker agerer.

Det kunne man komme et stykke vej med, men i slutningen af 90’erne gik man over til at se på statistik og data som udgangspunkt for at skabe kunstig intelligens.

”Det der sker nu, er en maskinlæringstilgang, typisk med udgangspunkt i det man kalder neurale netværk som kan genkende og skabe mønstre ud fra data. Med internettets udbredelse er der gennem mange år blevet genereret store mængder af data. Blandt andet masser af tekst og billeder hvilket er nemt at genkende og derfor godt til at generere mønstre ud fra. Det er blandt andet det vi ser med ChatGPT, der er en tekstbaseret chatbot, og Midjourney der kan generere billeder og grafik, ud fra de informationer vi giver den,” siger Peter Svarre.

Grafikere i konkurrence med AI

Netop mulighederne for at lave grafik ved hjælp at AI-løsninger som Midjourney er en direkte konkurrent til tegnere og grafikere. Et helt konkret eksempel på det har Peter Svarre fra mediet Mandag Morgen. Her har de siden august 2022 genereret deres forsider ved hjælp af Midjourney. Ifølge tidligere chefredaktør Tanja Nyrup Madsens blog på Mandag Morgen startede det som en gimmick, i forbindelse med et tema om teknologier der får den virtuelle og den virkelige verden til at smelte sammen. Men det viste sig at AI var et godt, kreativt værktøj der kunne levere fire færdige illustrationsforslag på 20 sekunder hvilket en illustrator selvsagt ikke kan hamle op med.

Det kræver således færre illustratorer og grafikere, men det er fortsat en grafiker der nu kombinerer klassiske grafikprogrammer med AI-værktøjer.

”Mandag Morgens brug af Midjourney er et godt eksempel på at grafikere som faggruppe bliver ramt af AI. Midjourney er blevet trænet i milliarder af billeder. Det næste der kommer, er video, og det kan være at det næste bliver fysiske designs,” siger Peter Svarre.

Bemærkning til billedet: Hefaistos´ automata – et gyldent væsen af metal, der skulle hjælpe smedeguden med at smede. Billedet er skabt med Midjourney AI via 6 prompt iterationer.

Tidsforbrug ca. 2 timer

Bemærkning til billedet øverst på siden: Midjourney v6 er fantastisk til at skabe personer og miljøer. Den har udfordringer med at generere fx hænder der arbejder med en saks og hår. Kombinationen af en frisørsalon og en fremtidsby var også en udfordring.

Løsningen blev at benytte blend funktionen til at kombinere et vellykket billede af en frisør og en kunde samt et billde af et sci-fi environment.

Derefter videreudvikledes billedet ved at forfine delområder via specifikke ønsker, og på denne måde komme tættere og tættere på et brugbart resultat.

Tidsforbrug: Alt for stort

Få flere historier om teknik, mekanik og spændende byggeprojekter

Tilmeld dig Håndværkerforeningens nyhedsbrev, og få de gode historier sendt direkte til din indbakke. Nyhedsbrevet sendes på mail. Vær opmærksom på, at Håndværkerforeningen benytter Mailchimp til at sende nyhedsbreve. Derfor deler vi dit navn og mailadresse med Mailchimp.

Har du lyst til at tegne gratis abonnement på magasinet MESTER, så skriv dig op her

Forudsigelige og uforudsigelige job

Der er forskel på hvordan AI kommer ind og påvirker de forskellige fag og arbejdssituationer for mennesker. Peter Svarre skelner mellem de forudsigelige og de uforudsigelige job. De forudsigelige job findes for eksempel inden for vidensjob som advokat og revisor. Her er der en del kendte opgaver der gentages flere gange, og derfor er det muligt at bruge kunstig intelligens til at udføre opgaverne.

Mange håndværksfag hører efter Peter Svarres model til uforudsigelige job hvor AI ikke lige kan gå ind og overtage jobbet.

”Hvis vi ser på manuelle job som er uforudsigelige, er det blandt andet frisører. Her er det svært at lave en klipperobot der kan løse opgaven med at klippe kunderne, fordi der er stor forskel på hvordan mennesker skal klippes. Robotter er stadig ret primitive, og vi er langt fra at have en der kan løse opgaven. Hvis vi ser på murerfaget eller tømrerfaget, kræver det også fortsat manuelt arbejde at mure eller at lægge et gulv. Derfor er det ikke lige om hjørnet at kunstig intelligens får stor indflydelse på den type håndværksfag,” siger Peter Svarre.

Der er til gengæld mulighed for at bruge kunstig intelligens i en del af opgaverne for nogle håndværkere. De skabende håndværksfag kan bruge AI-løsninger som Midjourney til at udfordre deres kreativitet. Men produkterne skal stadig fysisk produceres i hånden. Det har Peter Svarre flere eksempler på:

”Hvis vi ser på en tatovør, kan man jo selv generere sin egen tatovering med kunstig intelligens, men når den skal tatoveres på kroppen, kræver det stadig manuelt arbejde fra tatovøren. Det samme er tilfældet i smykkebranchen. Her kan en del af det kreative arbejde med at udvikle smykkerne godt gøres med hjælp fra AI-værktøjer. Det er åbenlyst at bruge kunstig intelligens til kreative processer hvilket både er muligt for en virksomhed eller som kunde, for den sags skyld. Men det skal stadig fysisk produceres af håndværkeren.”

Energistyring og 3D-print

”Bygningshåndværksfagene er fortsat et område hvor en del af de opgaver der skal løses, er uforudsigelige. En dag kan man sikkert 3D-printe et hus, men jeg tror der går 100 år før det sker. Så det er mere backoffice-systemerne som regnskab, og til beregningerne forud for selve byggeriet, hvor der er mulighed for at bruge kunstig intelligens,” siger Peter Svarre.

Her kan for eksempel ChatGPT være et nyttigt værktøj. Et andet område hvor den kunstige intelligens er ”flyttet ind” i bygningshåndværk, er Internet of Things hvor indsamling af data giver muligheder i byggeriet på flere måder. Blandt andet i forhold til at styre energiforbrug og lys i en bygning.

”Det vi kalder Internet of Things, eller bare IoT, giver mange muligheder for at opsamle data og dermed styre blandt andet lyset og temperaturen i en bygning. Blandt andet kan man automatisk styre hvornår lys skal tændes og slukkes når der kommer nogen hjem eller går, og der er mulighed for at samle data i forhold til de mønstre beboerne har i et hus. Men for den enkelte bolig er der endnu nogle udfordringer. Jeg har selv Philips Hue som er en løsning til det enkelte hjem. Systemet kan indstilles til at slukke lyset når du forlader hjemmet. Problemet er bare at systemet følger den der har sat det op, også selv om resten af familien er hjemme. Der er ikke tænkt over det fordi det er nogle unge mennesker fra Silicon Valley der har udviklet det, og de bor typisk alene. Det er et af de problemer der er ved den type automatisering. Det bliver ubrugeligt uden intelligens.”

Når Peter Svarre bliver bedt om at kigge langt frem i krystalkuglen, i forhold til hvornår vi får direkte intelligente væsner, har det lange udsigter.

”Hvis man taler med seriøse danske eksperter om udviklingen, er der ikke nogen der endnu mener at vi er tæt på væsner baseret på kunstig intelligens som bliver superintelligente. Der går rigtigt mange år før det bliver en realitet,” siger Peter Svarre.

Få MESTER direkte i postkassen fem gange årligt. Det er gratis at abonnere på MESTER, du skal blot skrive dit navn og adresse i formularen, så er MESTER på vej til dig.

Sammen med MESTER bliver du automatisk tilmeldt Håndværkerforeningens nyhedsbrev. Nyhedsbrevet sendes på mail. Vær opmærksom på, at Håndværkerforeningen benytter Mailchimp til at sende nyhedsbreve. Derfor deler vi dit navn og mailadresse med Mailchimp.