Mere el og teknologi i hjemmet

Der er sket meget på el-området siden Steen Søkvists farfar, som var første generation i Søkvist El-anlæg, blev født i 1889, kun 41 år efter vi fik strøm i Danmark. Fra bare at have el til lys, bliver de danske hjem nu udstyret med mere intelligens, systemer og installationer, der alle kræver strøm.

Tekst: Peter Djurup
Foto: Rie Neuchs

Denne artikel blev bragt i MESTER16, juni 2021.

Engang var der ikke meget elektrikerarbejde i at lave et nyt badeværelse. Der skulle bare sættes en lampe op, som skulle tændes og slukkes med en afbryder udenfor døren.

”Dengang kostede det 1.650 kr. at lave el i et badeværelse. I dag koster det 16.000 kr. Der er varme i gulvet, fugtstyret udsugning, stikkontakter, måske en jacuzzi og, selvfølgelig, lys. Det er bare et af de steder, man kan se, hvor meget elinstallationerne fylder og betyder i et hjem i dag,” siger Steen Søkvist.

Han har været elektriker og installatør i 44 år og har derfor fulgt med i udviklingen, som særligt i de sidste 20 år har taget fart med elektronisk styring, ikke mindst med indtoget af smartphones, som i dag kan bruges til at styre alt fra alarmer, maskiner og lys i hjemmet.

Mere solenergi uden skat, tak

”Hjemmene er blevet spækket med elstyring ind- og udvendig, og det giver mere arbejde til elinstallatørerne. Mange hjem får intelligente maskiner, Quooker til at lave kogt vand, koldtvandsanlæg og ikke mindst ladestandere til elbiler. Det hele skal bruge strøm,” siger Steen Søkvist.

Hans virksomhed har lige installeret 10 standere til elbilopladning i en seniorboligbebyggelse. Men ofte oplever Steen Søkvist, at de, der har el-bil, synes, det er dyrt at få en ladestander ved deres hus.

”Det er mærkeligt, at man gerne giver 300-400.000 kr. for en elbil, men ikke vil ofre 10.000 på en lader ved huset. Et andet paradoks er, at der ikke bliver sat flere solceller op på de mange tage, som burde være spækket med solceller. Problemet er, at man som privatperson bliver beskattet af den strøm, man producerer til sig selv, og det giver jo ikke mening, hvis vi gerne vil have flyttet elproduktionen over til vedvarende energi. Jeg kender til to ejendomme i Vanløse, hvor boligforeningen har sat solceller op for at producere energi til brug for fællesarealerne i foreningen. På den måde slipper de for beskatningen, men strømmen kan ikke bruges til lejlighederne. Det er jo tosset,” siger Steen Søkvist.

Strøm i over 60 år

En stor del af Søkvists kunder er private, men det er ikke altid, at der er strøm nok i boligerne, når der kommer flere installationer.

”En lejlighed i en gammel ejendom, eller for den sags skyld en villa, har ofte brug for at få trukket mere strøm ind, for at de mange maskiner og installationer skal kunne fungere. Dengang man lagde strøm ind oprindeligt, var behovet et helt andet, og i det hele taget har vi i samfundet brug for en udvidet elforsyning, hvis vi skal kunne leve op til behovet hos både private og erhvervskunder fremover,” siger Steen Søkvist.

Danmarks længste LED-lys

Steen Søkvist løser ikke kun opgaver hos private, men også i virksomheder og hos fabrikker. Han har blandt andet trukket Danmarks hidtil længste LED-lysbånd hos AI-gruppen og stået for installationen af maskinerne hos Ebbes Kleinsmedie, som du kunne læse om i det seneste nummer af MESTER. Og virksomheden har tradition for at være med til at bygge fabrikker.

”Da min far og farfar startede virksomheden, var den første store kunde Telefonfabrikken Automatic i Søborg, som min far var med til at bygge. Her havde vi i 30 år otte mand gående fast hver dag året rundt, indtil telefonfabrikken lukkede. Den blev overhalet af de store udenlandske producenter, og da det skete, overdrog min far sin virksomhed til mig. Automatic var hans bedste og vigtigste kunde. Han elskede fabrikken, så uden den ville han hellere på pension,” siger Steen Søkvist.

Mangel på elektrikere i fremtiden

Steen Søkvist drev virksomheden videre sammen med sin hustru, og i dag er børnene Maria og Martin også uddannede elektrikere og arbejder sammen med mor og far.

”Begge mine børn har selv ønsket at blive elektrikere, efter at de blev studenter. Jeg har ikke presset dem. Men der er brug for gode elektrikere. Ikke mindst fremover, hvor elektricitet fylder så meget både i den private husholdning og i industrien. Jeg er derfor bekymret for vores manglende arbejdskraft. Jeg kan godt bruge nogle flere folk, men jeg kan ikke få dem. Vi uddannede kun 700 under finanskrisen mod 1700 tidligere, og mange forlader faget i 35-års alderen og skifter til andre job. Det betyder, at vi mangler elektrikere, og det bliver kun værre i fremtiden,” siger Steen Søkvist, der selv dagligt er ude hos kunderne og skrue installationer op, og ikke har planer om at holde op med det foreløbig.