Udsigten fra brotårnet er ikke sådan at kimse af. Men vi er også kommet op i 3. sals højde, hvor vi har udsigt over hele havneløbet fra nord til syd. Det er her, brovagterne har stået de sidste 70 år, når de har skullet åbne Langebro for den sejlende trafik gennem havnen.

Tidligere åbnede broen mange gange om dagen, men i takt med at industrivirksomhederne og kulpladserne ved H.C. Ørstedværket er flyttet ud, er den kommercielle skibstrafik stoppet. Så nu åbner broen kun et par gange om ugen.

På broen møder vi Peter Hammer de Jong, der er broansvarlig i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning. Herudover er han teamkoordinator for et team på fire medarbejdere, der står for drift og vedligeholdelse af Københavns mere end 100 broer samt en del andre bygværker. Titlen som broansvarlig betyder dog ikke, at Peter Hammer de Jong er certificeret til at åbne Langebro. Så i dag må vi nøjes med at kigge.

I dag styres broåbningen af et PLC-anlæg, som er programmeret til at hæve og sænke broklapperne. Der er dog altid en brovagt fysisk til stede i brotårnet, når broen åbnes og lukkes.

Flashback til Olsen Banden

Fra brotårnets vagtstue går turen ad cirkeltrappen fem etager ned til selve maskinrummet. Her står den originale motor, fra da broen blev bygget og indviet i 1954.

Vi møder elektriker Søren Pedersen, der foretager et af sine regelmæssige eftersyn. Motorens forskellige dele bliver tilset og afprøvet hver måned, for at sikre at alt virker, som det skal.

Den irgrønne farve og de mange synlige tandhjul vækker mindelser tilbage til Olsen Bandens storhedstid. Men selvom maskinen nærmer sig 70 år, så er mekanikken stadig tiptop.

Søren Pedersen har arbejdet med at servicere broen de sidste 27 år, så han har været rundt i alle hjørner af det store maskinrum. Han fortæller, at motoren stort set står som original, bortset fra enkelte steder, hvor en kontakt er blevet skiftet eller et relæ fornyet.

Kraft svarende til 16 parcelhuse

Broen åbnes og lukkes, ved at man flytter en kontravægt, der får broklapperne til at blive omtrent vægtløse, hvilket muliggør at hæve og sænke de tunge klapper. Der skal en enorm kraft til at flytte kontravægten – og ikke mindst bremse broklappen, når den skal sænkes. Så motorerne til at betjene kontravægte og klapper har hver henholdsvis 50 hk og 120 hk. Dette svarer ca. til 16 almindelige parcelhuses strømforbrug.

Motorerne er bygget så kraftige, at de til daglig kun skal bruge ca. 65 procent af deres kapacitet på at hæve og sænke broklapperne. Det skyldes, at man skal kunne tage højde for vejr og vind. Hvis der for eksempel ligger sne på broen, eller det blæser, så vil broklapperne være tungere.

Kraften kommer ind via et vekselstrømsanlæg, der omformer strømmen til jævnspænding. På landsiden har broen to 10 kV transformerstationer, som trækker strøm fra hvert sit kraftværk, henholdsvis Svanemølleværket i nord og H.C. Ørstedværket i syd. Tilsvarende er der to systemer af motorer i motorrummet, sådan at hvis det ene system skal serviceres, så tager det andet system over.

Og i tilfælde af at begge hovedmotorer står af, eller strømmen svigter, så er der faktisk en tredje nødmotor. Nødmotoren udgøres af en benzindrevet Ford Escort 1,3-bilmotor, som altså i yderste tilfælde kan bruges til at løfte og sænke broklapperne.

Hele motorsættet i maskinrummet er duplikeret på den anden side af vandet – i det motorrum, der løfter og sænker broens østlige broklap. Strømmen hertil går fra det vestlige maskinrum, via søkabler, til det østlige motorrum på Amagersiden af sejlrenden.