Under motorhjelmen på Langebro

Det er stadig de 70 år gamle originale motorer, der hæver og sænker Langebros 1.200 tons tunge broklapper. MESTER har været på besøg på broen og har fået lov til at kigge på alt det gode håndværk, der gemmer sig under motorhjelmen.

Tekst: Jakob Bo Andersen
Foto: Rie Neuchs

Denne artikel blev bragt i MESTER26, juni 2023 under temaet teknik, mekanik og spændende byggeprojekter

Udsigten fra brotårnet er ikke sådan at kimse af. Men vi er også kommet op i 3. sals højde, hvor vi har udsigt over hele havneløbet fra nord til syd. Det er her, brovagterne har stået de sidste 70 år, når de har skullet åbne Langebro for den sejlende trafik gennem havnen.

Tidligere åbnede broen mange gange om dagen, men i takt med at industrivirksomhederne og kulpladserne ved H.C. Ørstedværket er flyttet ud, er den kommercielle skibstrafik stoppet. Så nu åbner broen kun et par gange om ugen.

På broen møder vi Peter Hammer de Jong, der er broansvarlig i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning. Herudover er han teamkoordinator for et team på fire medarbejdere, der står for drift og vedligeholdelse af Københavns mere end 100 broer samt en del andre bygværker. Titlen som broansvarlig betyder dog ikke, at Peter Hammer de Jong er certificeret til at åbne Langebro. Så i dag må vi nøjes med at kigge.

I dag styres broåbningen af et PLC-anlæg, som er programmeret til at hæve og sænke broklapperne. Der er dog altid en brovagt fysisk til stede i brotårnet, når broen åbnes og lukkes.

Flashback til Olsen Banden

Fra brotårnets vagtstue går turen ad cirkeltrappen fem etager ned til selve maskinrummet. Her står den originale motor, fra da broen blev bygget og indviet i 1954.

Vi møder elektriker Søren Pedersen, der foretager et af sine regelmæssige eftersyn. Motorens forskellige dele bliver tilset og afprøvet hver måned, for at sikre at alt virker, som det skal.

Den irgrønne farve og de mange synlige tandhjul vækker mindelser tilbage til Olsen Bandens storhedstid. Men selvom maskinen nærmer sig 70 år, så er mekanikken stadig tiptop.

Søren Pedersen har arbejdet med at servicere broen de sidste 27 år, så han har været rundt i alle hjørner af det store maskinrum. Han fortæller, at motoren stort set står som original, bortset fra enkelte steder, hvor en kontakt er blevet skiftet eller et relæ fornyet.

Kraft svarende til 16 parcelhuse

Broen åbnes og lukkes, ved at man flytter en kontravægt, der får broklapperne til at blive omtrent vægtløse, hvilket muliggør at hæve og sænke de tunge klapper. Der skal en enorm kraft til at flytte kontravægten – og ikke mindst bremse broklappen, når den skal sænkes. Så motorerne til at betjene kontravægte og klapper har hver henholdsvis 50 hk og 120 hk. Dette svarer ca. til 16 almindelige parcelhuses strømforbrug.

Motorerne er bygget så kraftige, at de til daglig kun skal bruge ca. 65 procent af deres kapacitet på at hæve og sænke broklapperne. Det skyldes, at man skal kunne tage højde for vejr og vind. Hvis der for eksempel ligger sne på broen, eller det blæser, så vil broklapperne være tungere.

Kraften kommer ind via et vekselstrømsanlæg, der omformer strømmen til jævnspænding. På landsiden har broen to 10 kV transformerstationer, som trækker strøm fra hvert sit kraftværk, henholdsvis Svanemølleværket i nord og H.C. Ørstedværket i syd. Tilsvarende er der to systemer af motorer i motorrummet, sådan at hvis det ene system skal serviceres, så tager det andet system over.

Og i tilfælde af at begge hovedmotorer står af, eller strømmen svigter, så er der faktisk en tredje nødmotor. Nødmotoren udgøres af en benzindrevet Ford Escort 1,3-bilmotor, som altså i yderste tilfælde kan bruges til at løfte og sænke broklapperne.

Hele motorsættet i maskinrummet er duplikeret på den anden side af vandet – i det motorrum, der løfter og sænker broens østlige broklap. Strømmen hertil går fra det vestlige maskinrum, via søkabler, til det østlige motorrum på Amagersiden af sejlrenden.

Få flere historier om teknik, mekanik og spændende byggeprojekter

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Tilmeld dig Håndværkerforeningens nyhedsbrev, og få de gode historier sendt direkte til din indbakke. Nyhedsbrevet sendes på mail. Vær opmærksom på, at Håndværkerforeningen benytter Mailchimp til at sende nyhedsbreve. Derfor deler vi dit navn og mailadresse med Mailchimp.

 

Har du lyst til at tegne gratis abonnement på magasinet MESTER, så skriv dig op her

Kæmpe klapkælder

Fra motorrummet går vi ind i den enorme klapkælder. Det er her, broklappens hale/kontravægt kører ned, når broen åbnes.

Den store kraft, der skal bruges til at åbne broen, kommer ind fra maskinrummet til en central gearkasse midt under broen. Herfra fordeles kraften ud via to aksler til begge sider af selve broklappen, sådan at den bliver løftet ligeligt over de ca. 35 meters længde, som broklappen har.

Klapkælderen er så dyb, at den går under vandspejlet, og i bunden af kælderen er der bygget en rendesten, hvor det affald, der måtte være på broen, når den åbnes, falder ned. Affald mv. samles i en container, som efterfølgende kan løftes op og blive tømt.

Københavns mange broer

Der er over hundrede broer i København, og heraf er 11 oplukkelige over vand. Fem af dem går over det store havneløb i Inderhavnen.

For skibe der er højere end 3 meter, er det kun muligt at sejle ind i Inderhavnen nordfra. For at få åbnet en bro skal man kontakte brovagten med mindst 2 timers varsel. Københavns Kommune tilbyder, at man kan få åbnet broerne gratis på hverdage uden for myldretiden samt i weekenderne.

Langebro har flere nabobroer:

Kigger man mod syd ses Bryggebroen, som er en gang- og cykelbro – også kaldet en stibro. Den er designet med et enkelt drejefag af arkitektfirmaet Dissing og Weitling i år 2006. Broen forbinder Kalvebod Brygge med Islands Brygge, hvilket har inspireret til navnet.

Lidt nord for Langebro ses Lille Langebro, som er en gang- og cykelbro designet med fire brofag. Heraf kan de to midterste dreje til siden for at åbne for gennemsejling af store fartøjer. Broen er designet af de britiske arkitektfirmaer WilkinsonEyre og Urban Agency i år 2019 og var en gave fra Realdania til Københavns Kommune. Åbning af Lille Langebro styres via en betjeningspult i ”Store” Langebros tårn.

Længere mod nord ses Cirkelbroen fra 2015, der blev formgivet af kunstneren – og Æreshåndværkeren – Olafur Eliasson, og som var en gave fra Nordea-fonden til Københavns Kommune.

Knippelsbro er en klapbro bygget efter samme princip som Langebro og designet af den samme arkitekt, Kaj Gottlob, i 1937. I 1992 blev motorer og mekanik udskiftet og erstattet med hydraulisk betjening. Det venstre brotårn på Københavnssiden kan ses afbildet på 200 kr.-sedlerne.

Længst mod nord ses den yderste stibro i havneløbet, Inderhavnsbroen. Den er designet af den engelske tegnestue Studio Bednarski, indviet i 2016 og udformet som en dobbelt skydebro; populært kaldet en ”kyssebro”.

Tegn gratis abonnement på magasinet MESTER

  • Hvilket nyhedsbrev ønsker du at modtage?

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Få MESTER direkte i postkassen fem gange årligt. Det er gratis at abonnere på MESTER, du skal blot skrive dit navn og adresse i formularen, så er MESTER på vej til dig.

Sammen med MESTER bliver du automatisk tilmeldt Håndværkerforeningens nyhedsbrev. Nyhedsbrevet sendes på mail. Vær opmærksom på, at Håndværkerforeningen benytter Mailchimp til at sende nyhedsbreve. Derfor deler vi dit navn og mailadresse med Mailchimp.