Når man besøger Bente Klarlund på hendes forskningscenter på Rigshospitalet, er det med en vis nervøsitet, når man som denne skribent ikke er i super form. Turen ad trappen til forskningscentret på 4. sal er et ”must”. Det står tydeligt på diverse plakater, når man går ind ad døren. Så efter en cykeltur og trapperne, forsøger jeg at skjule, at min puls er lidt højt oppe, da Bente Klarlund selv kommer og åbner døren til TrygFondens Center for Aktiv Sundhed. Smilende og klar til at fortælle historien om, hvordan typografdatteren fra Frelsens Hær blev læge, forsker og hele Danmarks sundhedsekspert.

Formidling på baggrund af evidens

Mange kender Bente Klarlund som en formidabel formidler af sundhedsbudskaberne: dyrk motion, spis sundt, hold op med at ryge etc. Hun står også bag de såkaldte KRAM-faktorer, der netop omfatter Kost, Rygning, Alkohol og Motion, som alle 98 kommuner tog til sig og skrev deres egen KRAM-politik ud fra. Rådene og idéen blev ”født” i Det Nationale Råd for Folkesundhed, med Lars Løkke Rasmussen som indenrigs- og sundhedsminister og Bente Klarlund som formand. Det er et godt eksempel på, at det, der bliver formidlet, også kan blive en del af samfundspolitikken. For det er dér, der for alvor kan gøres en forskel, ifølge Bente Klarlund.

”Formidlingen er for mig at være i samfundet. Det er ikke kun vigtigt at skrive klummer i Politiken og svare på brevkassespørgsmål, som jeg har gjort i mange år. Den anden del af mit formidlingsarbejde er at sidde med i relevante kommissioner og blive inviteret til udvalg, der skal give input til sundhedspolitikken både på landsplan og i kommunalt regi. Det man formidler, bliver på den måde en del af politikken, og dermed er der mulighed for at ændre på noget samfundsmæssigt, og på den måde få indflydelse på alle borgeres sundhed,” siger Bente Klarlund, der gennem tiden har bidraget til flere siddende regeringers indsats på sundhedsområdet.

Uanset om det er som deltager i udvalg og kommissioner eller som aktivt deltagende i medierne, er udgangspunktet for Bente Klarlund altid forskningsarbejdet.

”Alt hvad der formidles, hænger sammen med det arbejde og de resultater, vi har i forskningscentret eller i anden forskning på sundhedsområdet. Det er min eksistensberettigelse i formidlingsbranchen, at der er evidens for det, vi formidler. Hvis der skal være mening i det, jeg gør, skal jeg skille skidt fra kanel. Det betyder ikke, at jeg ikke kan krydre mine budskaber med noget, der er sund fornuft. Men jeg vil hellere udbasunere noget, der holder, frem for at gå efter en skarp nyhedsvinkel. I alt hvad vi kommunikerer herfra, tager vi udgangspunkt i et væsentlighedskriterium. Det skal holde forskningsmæssigt og være væsentligt i samfundet, før vi går ud med noget,” siger Bente Klarlund.

Opvokset i missionen

Bente Klarlunds vej til medicinstudiet og forskningen begynder et helt andet sted. Hun er vokset op i Frelsens Hær, hvor hendes forældre var såkaldte soldater, hvilket vil sige, at de var frivillige i ”hæren”. Ved siden af var faren typograf og moren kontorassistent. Bentes bedsteforældre var begge ansatte officerer i Frelsens Hær, og dermed blev hun tredje generation i det, der for mange er ”dem, der synger på gaden til jul”.

Men Frelsens Hær er meget andet end det. De udfører socialt arbejde og hjælper dem, der har det svært i samfundet. Og det var en del af Bente Klarlunds barn- og ungdom, hvor hun deltog i arbejdet med at hjælpe socialt udsatte på Nørrebro og Vesterbro.

”Vi blev taget med i det sociale arbejde som børn og unge. Jeg havde det svært med det guddommelige, men godt med fællesskabet. Der var meget narko på Nørrebro og Vesterbro dengang og derfor mange, der havde brug for hjælp. Vi brugte blandt andet musik til at lave sjov med børnene, og som 14-årig havde jeg allerede stået foran en kæmpe kantine eller i Odd Fellow Palæet og sunget for 1500 mennesker. Det var med til at lære mig at stå frem foran andre mennesker og være på,” siger Bente Klarlund, der også takker sin dansklærer for at have lært hende, hvordan man står frem:

”Jeg havde en god dansklærer, der lærte mig, hvordan man skulle gå ind i et lokale, indtage lokalet og vente med at sige noget, til alles opmærksomhed var rettet mod en. Begge dele har jeg haft glæde af i mit virke, hvor jeg blandt andet holder mange foredrag,” siger Bente Klarlund.

Hun var aktiv i Frelsens Hær, helt frem til da hun var i slutningen af 20’erne, og var blandt andet gademissionær og med til at oprette et værested for narkomaner på Nørrebro, da hun var 17 år. Selv om hun er ude af organisationen i dag, er der ingen tvivl om, at arbejdet med de udsatte borgere satte sig spor i hende, og at hun har taget det med sig i sit virke med sundhedsforskning og ikke mindst -formidling.

”Jeg har i mange år lagt nogen afstand til Frelsens Hær, men jeg er i dag glad for, at jeg er rundet af miljøet. Og jeg kan godt selv blive lidt missionsk i mit arbejde med at udbrede budskabet om det sunde liv,” siger Bente Klarlund.

Få masser af historier om smukt og kreativt håndværk

Tilmeld dig Håndværkerforeningens nyhedsbrev, og få de gode historier sendt direkte til din indbakke. Nyhedsbrevet sendes på mail. Vær opmærksom på, at Håndværkerforeningen benytter Mailchimp til at sende nyhedsbreve. Derfor deler vi dit navn og mailadresse med Mailchimp.

Har du lyst til at tegne gratis abonnement på magasinet MESTER, så skriv dig op her

Sundhedseksperten

Som datter af en typograf og en kontorassistent var det ikke oplagt at gå den akademiske vej. Men alligevel kastede Bente Klarlund sig ud i medicinstudiet, hvor hun specialiserede sig i infektionsmedicin og var aktiv som læge på hospitaler inden for blandt andet HIV og AIDS i 20 år. Forskningsinteressen kom tidligt ind i arbejdet.

”Allerede inden jeg var færdig med medicinstudiet, var jeg i gang med at forske. Jeg syntes allerede dengang, at det var en vidunderlig verden at kunne forske og rejse ud og fortælle om resultaterne. Så på et tidspunkt beslutter jeg mig for at gå ud af det daglige arbejde i klinikken og kaste mig over forskningen på fuldtid. Jeg fik en stor bevilling, som gav mulighed for at opbygge et grundforskningscenter, og en del af bevillingen var, at vi også skulle ud og fortælle om resultaterne af vores forskning. ’For det nytter ikke at være verdensberømte, I skal også være kendte i Danmark,’ som det blev sagt i forbindelse med bevillingen til centret,” fortæller Bente Klarlund.

Det tog hun meget bogstaveligt, og med hendes egne ord blev hun ret hurtigt ”den, der tog telefonen”, når journalister og andre ringede og havde spørgsmål om sundhed. Og det førte også til, at hun blandt andet blev formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed og medlem af Forebyggelseskommissionen.

Første store udgivelse

En stor del af formidlingen er også blevet til en lang række bøger. Det startede med det, Bente Klarlund selv kalder en moppedreng af en videnskabelig artikel om fysisk aktivitet, der blev skrevet for Sundhedsstyrelsen og fik opbakning fra 50 videnskabelige selskaber.

”Det fik et forlag til at spørge, om jeg på den baggrund ville udgive en populærvidenskabelig bog, og det var med til at gøre, at jeg begyndte på det med at skrive bøger. Senere spurgte Politiken mig, om jeg ville være klummeskribent og brevkasseredaktør, hvilket jeg har været siden 2010,” siger Bente Klarlund, der hver weekend svarer på læsernes spørgsmål om alle dele af sundhed. Jeg elsker selv at læse brevkasser, og jeg vælger breve ud, som har en bredere betydning. Og så skriver jeg gerne klummer, der kan være dagsordensættende,” siger Bente Klarlund, der udover Politiken også gerne udtaler sig til så forskellige medier som Videnskab.dk, og også BT og Ekstra Bladet, for at nå bredt ud med budskaberne – indimellem med risiko for at blive fejlciteret eller -fortolket. ”Man skal turde vove et øje, når man udtaler sig. Hvis man bliver for besværlig, ringer de ikke igen,” som hun siger.

Hun tager også gerne ud på fabrikker og andre arbejdspladser og taler til medarbejderne. Det er typisk ikke medarbejderne selv, der har ringet, men ledelsen, der ønsker at gøre medarbejderne klogere på det sunde liv.

Motionist overbevist af fakta

En stor del af formidlingen handler om motion, alt sammen med baggrund i hendes forskningsresultater. På 1. sal i hendes forskningscenter er der et stort motionsrum med blandt andet motionscykler og andre træningsredskaber. Her kommer der hver dag forsøgspersoner ind og træder i pedalerne eller tager en tur på løbebåndet, og på den måde bidrager med data til forskningen.

Bente Klarlund har ikke altid været motionist, men hun blev med egne ord overbevist af egen og andres forskning, da hun var omkring 40 år.

”Det begyndte med, at jeg skrev doktordisputats om immunsystemet og blev interesseret i effekten af fysisk aktivitet. Jeg satte folk op på en cykel og så, hvordan det påvirkede immunsystemet, som en af de første i verden, der påviste det. Det førte mig ind i sundhedsområdet. Først var det fysisk aktivitet, men derefter blev det bredere i forhold til sundhed. Man kan sige, at data fra min egen forskning overbeviste mig om, at fysisk aktivitet har en effekt. Så jeg løber stadig,” siger Bente Klarlund.

Hun har blandt andet løbet flere maratonløb, og hver dag begynder med en løbetur på fem kilometer fra hjemmet i indre København.

”Jeg står op ret tidligt og løber ud ad døren omkring 5.30. Jeg er som regel forbi nogle børnebørn og leger med dem på vejen. Turen herhen er enten på cykel eller gående, medmindre jeg skal ud til møde eller holde foredrag senere. Så må jeg tage bilen med,” siger Bente Klarlund.

Udbredelse af budskaber via politik

Det er ikke kun i sin forskning og formidling, hun taler om sundhed og bevægelse. Hun tager sin egen medicin.

”Man kan godt sige, at jeg blev motionsmissionær. Før i tiden var der ingen, der vidste, hvad motion gør for et menneskes sundhed, men det ved vi nu og har vidst det i flere år. Men der er stadig brug for at udbrede budskabet om, at det er sundt at være sund. Det er en vigtig del at imødegå ulighed i sundhed. Det gør mig ondt, at vi år for år ser en større polarisering i samfundet, både når vi ser på vægt, rygning, kost og motion. Der er flere, der bliver meget sunde, men også mange i den anden ende af skalaen, der bliver meget mindre sunde. Det er med til at sprænge velfærdssamfundet, og det skal løses. Og det skal blandt andet ske strukturelt. Her er det ikke nok at skrive i Politiken eller holde foredrag. For dem der læser en klumme eller kommer til et foredrag, ved godt, hvad der skal til; de skal bare bekræftes i det,” siger Bente Klarlund og uddyber:

”Synligheden påvirker normer i samfundet. Man giver værktøjer mod fake news. De der læser Politiken, påvirker også nede i børnehaven. Men man opnår meget sundhed ved lovgivning og infrastruktur. Derfor laver jeg oplæg for at inspirere sundhedstiltag i kommuner, medvirker i Podcast med Mette Frederiksen og går i dialog med samfundet. Man opnår meget sundhed ved lovgivning. Når vi eksempelvis har fået en rygelov, der gør, at der ikke må ryges på offentlige steder, bliver alle ramt positivt.”

Bente Klarlund tænker tilbage på sin tid i Frelsens Hær, hvor hun stod i Baggesensgade på Nørrebro og hjalp dem, der havde det dårligere end andre. Heldigvis er det blevet bedre, end det var dengang, men der er stadig behov for at arbejde med at fortælle, hvad der er sundt, og hvad der ikke er.

”Jeg kom en gang ud til et sted i provinsen, hvor jeg mødte en mor med sit seksårige barn, som allerede havde drukket en liter cola om morgenen. Og moren var ikke en gang flov.”

I takt med, at vi som mennesker bliver ældre og ældre, er der ekstra grund til at tage sundheden alvorligt.

”Det handler om, hvad man kan gøre for at nedsætte risikoen for sygdom. Vi har en lifespan, der bliver længere, mens healthspan er kortere. Så kort sagt handler det om at sikre, at man får så få skranteår som muligt. Der er aldrig nogen garantier, og sygdom kommer ofte som sort uheld, men sunde vaner kan lægge 14 gode år til dit liv. Så der er god grund til at komme i gang. Har du ikke tid til motion nu, skal du afsætte tid til sygdom senere.”

Det sidste er et citat fra den britiske politiker Edward Stanley, som Bente Klarlund bruger i sit aktuelle foredrag ”Yngre med årene”.

Mester i at skabe arbejdspladser

Tilbage i forskningscentret er den nyudnævnte Æreshåndværker populært sagt mester for en række svende. Som leder af forskningscentret med en lang række ph.d.-studerende, er en anden vigtig del af Bente Klarlunds dagligdag at sørge for, at der er finansiering til de mange forskere og forskningsprojekter. Hun er en af tre, der er på fast løn finansieret af Rigshospitalet, mens resten af de 60 medarbejdere er afhængige af bevillinger fra det offentlige og ikke mindst fra fonde, der finansierer hovedparten af arbejdet.

”En stor del af mit arbejde er at vejlede de ph.d.-studerende, vurdere deres projekter og søge penge til forskningsprojekter. Ofte bliver jeg hentet af min faste chauffør midt på dagen, når jeg skal ud at holde foredrag, og mange aftener er der videnskabelige møder, som jeg deltager i. Blandt andet i Videnskabernes Selskab, som holder møder hver anden uge,” siger Bente Klarlund.

Som en anden håndværksmester giver hun også en del af sit formidlingsarbejde videre til sine ansatte og studerende, og sørger for, at de bliver godt oplært i at få de vigtige budskaber ud, for der er trods alt kun 24 timer i døgnet for den travle forsker.

Få MESTER direkte i postkassen fem gange årligt. Det er gratis at abonnere på MESTER, du skal blot skrive dit navn og adresse i formularen, så er MESTER på vej til dig.

Sammen med MESTER bliver du automatisk tilmeldt Håndværkerforeningens nyhedsbrev. Nyhedsbrevet sendes på mail. Vær opmærksom på, at Håndværkerforeningen benytter Mailchimp til at sende nyhedsbreve. Derfor deler vi dit navn og mailadresse med Mailchimp.