Der skrues, måles og læses mens de to skuemestre og en underviser går rundt og følger arbejdet tæt mellem de biler og motorer der er centrum for en de opgaver som skal løses for at bestå svendeprøven.
”Hvorfor drypper der bremsevæske ned på gulvet,” lyder det fra underviseren Jesper Kildevang, mens en lille sø af væske vokser på det ellers rene gulv. Hurtigt bliver der fundet spåner og kost frem så bremsevæsken kan fjernes.
”Det trækker ikke nødvendigvis ned, men det er en del af dét samlede indtryk som vi vurderer når vi skal give karakter efter de to dage. Én ting er at du kan løse opgaven, men det betyder også noget hvordan du gør det, og at du ved hvorfor du gør som du gør,” siger Bo Krogså der er skuemester på svendeprøven og viceoldermand i Københavns Automekaniker Laug, samt til daglig driver sit eget værksted.
Bo Krogså er en erfaren herre. Han har været skuemester til svendeprøver i 20 år og har været dommer ved flere Skills-konkurrencer. Så han ved hvad han skal lægge mærke til, og hvad der skal spørges om, mens de otte travle automekanikersvende in spe er i fuld gang.
Til automekanikernes svendeprøve deltager der altid to skuemestre for hver 16 elever der er til prøve. En fra arbejdsgiver- og en fra arbejdstagerside. Derudover er elevernes underviser fra TEC med til svendeprøven.
Forberedelse til svendeprøve
En mekanikeruddannelse består at syv skolemoduler af fem ugers varighed. De otte der er til svendeprøve i dag, har netop gennemgået et obligatorisk syv-ugers skoleforløb på TEC som forberedelse til prøven. De syv uger er opdelt i fem ugers ordinær undervisning og ca. to ugers ”genoptræning” hvor der blandt andet bliver gennemgået nogle af de emner som ligger i starten af uddannelsen, for at sikre at alle kan huske det hele.
”Det er ikke alle der har brugt det de har lært på skolen i starten af uddannelsesforløbet. Mange af dem der er hos de store forhandlere, laver ofte de samme opgaver på værkstedet, mens de der er i lære på de frie værksteder ofte arbejder med mange mærker og mere forskelligartede opgaver. Det betyder at nogle godt kan have glemt noget af det der ligger i begyndelsen af skoleforløbet. Derfor bliver det repeteret inden svendeprøven,” siger Bo Krogså.
To-dages prøve
Den sidste uge på skoleforløbet op til svendeprøven bliver der udelukkende fokuseret på hvordan svendeprøven forløber, og hvilke opgaver man bliver præsenteret for.
Når den første dag begynder, skal alle trække en opgave som de herefter har seks timer til at løse. Det kan for eksempel være at skifte en kondensator i et airconditionanlæg, skifte bremser eller tandrem eller gennemføre alle de målinger der kan laves på en motor og notere resultaterne. Hver elev får en bil eller en motor at arbejde med.
Dag 2 er fejlfindingsdagen. Her har eleverne forskellige opgaver hvor de skal finde fejl på forskellige biler eller motorer samt løse forskellige kundeklager eller -ønsker.
Der lægges i alle opgaver vægt på at eleverne ikke blot kan gennemføre den enkelte opgave, men også forklare hvorfor og hvordan de gør. Skuemestre og underviser cirkulerer hele tiden mellem de otte hårdtarbejdende elever og stiller spørgsmål til hvad de laver, for at vurdere hvordan eleverne klarer sig. Det er også muligt for eleverne at stille spørgsmål og få en vis hjælp under prøveforløbet.
”Vi guider alle eleverne og er til rådighed for spørgsmål, og så følger vi deres arbejde og stiller løbende spørgsmål til det de laver. Det kan både være til hvorfor de løser opgaven som de gør, eller til regler og lovkrav i forhold til bilen som man som mekaniker også skal kende,” siger Bo Krogså.