Svendeprøve: Elektronik og mekanik i fokus hos mekanikerne

Koncentrationen er stor, og nervøsiteten hænger i luften i den store hal på Stamholmen fyldt med biler og motorer. Kom med til otte mekanikerelevers første dag, ud af to, af deres svendeprøve.

Tekst: Peter Djurup
Foto: Rie Neuchs

Denne artikel blev bragt i MESTER31, juni 2024

Der skrues, måles og læses mens de to skuemestre og en underviser går rundt og følger arbejdet tæt mellem de biler og motorer der er centrum for en de opgaver som skal løses for at bestå svendeprøven.

”Hvorfor drypper der bremsevæske ned på gulvet,” lyder det fra underviseren Jesper Kildevang, mens en lille sø af væske vokser på det ellers rene gulv. Hurtigt bliver der fundet spåner og kost frem så bremsevæsken kan fjernes.

”Det trækker ikke nødvendigvis ned, men det er en del af dét samlede indtryk som vi vurderer når vi skal give karakter efter de to dage. Én ting er at du kan løse opgaven, men det betyder også noget hvordan du gør det, og at du ved hvorfor du gør som du gør,” siger Bo Krogså der er skuemester på svendeprøven og viceoldermand i Københavns Automekaniker Laug, samt til daglig driver sit eget værksted.

Bo Krogså er en erfaren herre. Han har været skuemester til svendeprøver i 20 år og har været dommer ved flere Skills-konkurrencer. Så han ved hvad han skal lægge mærke til, og hvad der skal spørges om, mens de otte travle automekanikersvende in spe er i fuld gang.

Til automekanikernes svendeprøve deltager der altid to skuemestre for hver 16 elever der er til prøve. En fra arbejdsgiver- og en fra arbejdstagerside. Derudover er elevernes underviser fra TEC med til svendeprøven.

Forberedelse til svendeprøve

En mekanikeruddannelse består at syv skolemoduler af fem ugers varighed. De otte der er til svendeprøve i dag, har netop gennemgået et obligatorisk syv-ugers skoleforløb på TEC som forberedelse til prøven. De syv uger er opdelt i fem ugers ordinær undervisning og ca. to ugers ”genoptræning” hvor der blandt andet bliver gennemgået nogle af de emner som ligger i starten af uddannelsen, for at sikre at alle kan huske det hele.

”Det er ikke alle der har brugt det de har lært på skolen i starten af uddannelsesforløbet. Mange af dem der er hos de store forhandlere, laver ofte de samme opgaver på værkstedet, mens de der er i lære på de frie værksteder ofte arbejder med mange mærker og mere forskelligartede opgaver. Det betyder at nogle godt kan have glemt noget af det der ligger i begyndelsen af skoleforløbet. Derfor bliver det repeteret inden svendeprøven,” siger Bo Krogså.

To-dages prøve

Den sidste uge på skoleforløbet op til svendeprøven bliver der udelukkende fokuseret på hvordan svendeprøven forløber, og hvilke opgaver man bliver præsenteret for.

Når den første dag begynder, skal alle trække en opgave som de herefter har seks timer til at løse. Det kan for eksempel være at skifte en kondensator i et airconditionanlæg, skifte bremser eller tandrem eller gennemføre alle de målinger der kan laves på en motor og notere resultaterne. Hver elev får en bil eller en motor at arbejde med.

Dag 2 er fejlfindingsdagen. Her har eleverne forskellige opgaver hvor de skal finde fejl på forskellige biler eller motorer samt løse forskellige kundeklager eller -ønsker.

Der lægges i alle opgaver vægt på at eleverne ikke blot kan gennemføre den enkelte opgave, men også forklare hvorfor og hvordan de gør. Skuemestre og underviser cirkulerer hele tiden mellem de otte hårdtarbejdende elever og stiller spørgsmål til hvad de laver, for at vurdere hvordan eleverne klarer sig. Det er også muligt for eleverne at stille spørgsmål og få en vis hjælp under prøveforløbet.

”Vi guider alle eleverne og er til rådighed for spørgsmål, og så følger vi deres arbejde og stiller løbende spørgsmål til det de laver. Det kan både være til hvorfor de løser opgaven som de gør, eller til regler og lovkrav i forhold til bilen som man som mekaniker også skal kende,” siger Bo Krogså.

Vurderes efter 12-skalaen

Når de to dage er gået, bliver der voteret blandt de to skuemestre og underviseren, og derefter uddeles der karakterer efter 12-skalaen.

”Som udgangspunkt starter vi altid med 12 når vi vurderer den enkelte elev, og så trækker vi fra, alt efter hvordan opgaven er løst. Med 13-skalaen var det omvendt når vi bedømte. Her kan man sige at vi begyndte fra den anden ende af skalaen og gik så op, efter hvor god eleven var,” siger Bo Krogså.

Tidligere var der også en teoretisk del af svendeprøven, på samme måde som når man tager kørekort. Men teorien er skåret væk efter den seneste ændring af reglerne for svendeprøver i faget. Det teoretiske er nu en del af den praktiske prøve, og derfor stiller skuemesteren spørgsmål til hvorfor eleverne gør som de gør, og hvilke krav der er til bilerne i forhold til funktion, mekanik og elektronik. Ændringen gør ikke svendeprøven lettere, men samler blot teori og praksis i ét over de to gange seks timer prøven varer.

Masser af elektronik

Det kræver flere forskellige kompetencer at blive automekaniker. Biler har gennemgået en voldsom udvikling inden for de seneste år, og derfor skal man blandt andet kunne mere elektronik end det var nødvendigt tidligere. Man skal kunne læse manualer og forstå diagrammer. Det er også vigtigt at kunne noget engelsk og tysk fordi meget af det materiale, man har om bilerne, ofte foreligger på engelsk eller tysk længe før det bliver oversat til dansk.

”En mekaniker i dag skal også være elektriker eller i hvert fald kunne meget elektronik. Ikke kun fordi el-biler vinder indpas, men også fordi benzinbiler er spækket med elektronik. Derfor kræves der både mekanisk kunnen og elektronisk indsigt for at bestå svendeprøven. En bil i dag kan indeholde over 50 computere og elektroniske enheder. Det skal du selvfølgelig kende og kunne måle igennem når en fejl skal findes på en bil. Og hver gang du reparerer en mekanisk del, har det indflydelse på elektronikken som skal indstilles efter reparationen for at bilen kan blive klar til at køre igen. Derfor er det vigtigt at de der er til svendeprøve, har styr på begge elementer, både mekanikken og elektronikken,” siger Bo Krogså.

Når man for eksempel har skiftet bremser, er der en række justeringer man skal lave, for at indstille de mange sensorer der sidder rundt omkring på bilen rigtigt. Hvis man ikke gør det, vil bilen i værste fald stoppe når man kører i den, og som minimum vil diverse advarselslamper lyse.

Så selv om en reparation primært er mekanisk, er der altid noget elektronisk man også skal indstille.

Nervøs på forhånd

En af de otte elever er netop færdig med sin prøve, og han er godt tilfreds indtil videre.

”Jeg var nervøs på forhånd, men det er gået over al forventning. Vi har jo haft fire års forberedelse, og de sidste uger op til svendeprøven har været intense. Men selv om man er godt forberedt, kan man jo risikere at komme op i noget man ikke har stor erfaring med. Nu er jeg så spændt på andendagen. Den, tror jeg, kan være mere vanskelig,” siger Jesper Elverdal efter at han har meldt klar til skuemestrene.

Alle bestod

Jesper Elverdal og de øvrige syv, der var oppe til svendeprøver i denne omgang, bestod alle. Der blev givet karakterer fra 04 til 10 for præstationerne efter at andendagen var gennemført.