Gokartkørsel og sciencefag skal gøre unge interesserede i mekanikerfaget

Solen skinner fra en skyfri himmel ned på gokartbanen i Albertslund, hvor eleverne fra 7. klasse på en københavnsk skole drøner op ad langsiden. Motorlyden blander sig med de entusiastiske tidtagere på sidelinjen. Det kunne ligne en fridag, men det er en seriøs skoledag med fokus på naturvidenskab, motorer og mekanikeruddannelsen.

Tekst: Peter Djurup
Foto: Ricky John Molloy

Denne artikel blev bragt i MESTER18, november 2021.

Projektet, som eleverne er i fuld gang med på gokartbanen denne dag, hedder ”Motorsport – hestekræfter på skoleskemaet”, og er for skoleelever i udskolingen (7.-10. klasse).

”Vi bruger motorsporten som omdrejningspunkt for projektet, der går ud på at inddrage fag som samfund, matematik, fysik og idræt, og samtidig vise eleverne, at der er spændende muligheder i at arbejde som mekaniker,” siger Mikkel Bøyesen, der er projektleder og idémanden bag projektet i Dansk Automobil Sports Union (DASU).

CO2 og fysiske øvelser

På banen og i det tilhørende klubhus er skoleeleverne i fuld gang med at tage tid på hinanden, mens de gennemgår forskellige fysiske øvelser. For en motorsportsmand skal være i god form for at kunne sidde bag rattet. Andre er i gang med at måle CO2 på gokarts, i klublokalet og i deres egen udåndingsluft, for at få en idé om, hvor stort indholdet af CO2 er i praksis. Et sted sidder et lille hold og laver statistik over deres banekørsel, hvor hver kører har en tidtager.

Engagementet er højt, og der bliver lyttet, når Mikkel Bøyesen instruerer i, hvad næste opgave er.

”Motorsporten indeholder mange elementer, som er relevante i forskellige fag, og det engagerer vi de unge i. De har blandt andet skullet løse en samarbejdsopgave, hvor LEGO bruges til at illustrere forholdet mellem kører og mekaniker. Her viser vi dem både, hvordan man kommunikerer, og hvad der skal til for at være mekaniker,” siger Mikkel Bøyesen, der oprindeligt er uddannet lærer, men leder projektet for DASU. Projektet er finansieret af midler fra Villum Fonden og FIA (det internationale bilsportsforbund) og sker i samarbejde med AutoBranchen Danmark og Dansk Metal.

Klimafokus

Der er 17 skoleelever i gang i solen, og dagen er en del af et længerevarende forløb, som er sat i gang af klassens lærere.

”Forløbet inddrager en række af de fag, som eleverne har i forvejen. Blandt andet matematik, fysik og science. Det er en fed måde at skabe sammenhæng mellem teori og praksis på. Eleverne opdager, at det de sidder og arbejder med i timerne, kan bruges i praksis i hverdagen. Blandt andet ved at se, hvad der skal til for at drive en forbrændingsmotor,” fortæller klasselærer Felicia Fisher.

Netop CO2 og klima er noget, der optager eleverne, og derfor er der også bygget verdensmål ind i projektet. Hver gruppe skal som en del af dagen vælge et verdensmål, som de vil arbejde med. De skal optage en lille video, hvor de skal argumentere for det verdensmål, de har valgt.

”Der er meget snak om klima i skolen, og derfor er det godt, at de her kan se og måle, hvor meget CO2, der udledes af en forbrændingsmotor. Der sker noget, når de ser det, de lærer om, i virkeligheden og laver udregninger på målinger, de selv foretager. Det giver fokus og nye faglige indtryk,” siger Felicia Fisher.

Skil en motor ad

Eleverne skal ud på gokartbanen igen til oktober, hvor anden del af det praktiske projekt foregår. Her kommer mekanikerlærlinge ud, og viser hvordan man skiller en motor ad. Og det er ikke kun noget der skal kigges på, der bliver mulighed for selv at få beskidte fingre.

”Gennem vores samarbejde med Autobranchen har vi fået en aftale med nogle lokale værksteder, som låner deres lærlinge ud. De vil hjælpe eleverne med at skrue på motorerne, så de selv kan prøve hvordan man gør. Det hele håber vi får nogle af eleverne til at overveje, og det ikke var en idé at blive mekaniker,” siger Mikkel Bøyesen med et smil.

Vil gerne prøve det igen

Det er meget entusiastiske elever, der er i gang på og uden for gokartbanen. Om det kun er muligheden for at nå at køre en tredje gang på banen, eller om det er ren interesse, der får alle til at løse de mange opgaver, er ikke helt til at vide. Men der er ingen tvivl om, at alle har en god dag, og får noget ud af kombinationen af praktik og teoretiske opgaver.

Nicolai:

”Når man kører gokart kommer man op i høj fart, og skal hele tiden tænke over, hvordan man skal styre. Det kræver stor koncentration og derfor skal du være i god form som motorkører. Det forstår man bedre efter at have prøvet det i virkeligheden, og lavet de forskellige fysiske øvelser, som vi er blevet sat til,” siger Nicolai, der har prøvet at køre i gokart før og meget gerne vil prøve det igen.

Han synes at han har fået meget ud af øvelserne og selve kørslen, men endnu mener han ikke, at han skal være mekaniker eller motorkører.

”Jeg vil hellere være håndboldspiller. Det er min sport, og min interesse,” siger han med et smil inden han igen tager kørerdragten på, og klemmer den tunge hjelm over hovedet for at tage en tur mere på banen.

Ella:

”Det er sjovt prøve både de forskellige opgaver og køre i gokart. Jeg tror ikke jeg skal være mekaniker, men det kunne være sjovt at prøve at skrue på en motor, og hvordan den fungerer,” siger Ella, der kan glæde sig til oktober, hvor klassen igen skal besøge motorcentret i Albertslund, og skille motorer ad med hjælp fra nogle mekanikerlærlinge.

Noa:

”Det er fedt at kunne vælge et verdensmål, som vi skal arbejde med. Det vi laver her, er sjovt samtidig med at vi lærer noget,” siger Noa, der lige har optaget en video, hvor hun skulle præsentere det verdensmål, som hendes gruppe vil arbejde med som en del af det samlede projekt.

”Det vi laver her, gør det lettere at forstå, hvordan tingene hænger sammen blandt andet i forhold til klima, og i forhold til, hvordan en motor fungerer. Og så er det sjovt at vi både er drenge og piger. Når vi kører på banen, er drengene helt klar vildere end pigerne. Vi er lidt mere forsigtige, siger Noa.

Noam:

”Jeg kunne godt overveje at blive mekaniker efter at jeg har set hvad man skal kunne for at blive det. Som mekaniker har man et ansvar for at bilen fungerer, og man kan godt blive lidt bange for, at noget går galt. Men her har vi set lidt af det, der skal til, og det er spændende,” siger Noam

Direktør i Autobranchen Gitte Seeberg er glad for den øgede opmærksomhed projektet har givet på erhvervsuddannelserne fra de unge. Her fortæller hun, hvorfor brancheorganisationen er er med.

Hvorfor er AutoBranchen Danmark gået med i projektet?

”Det er først og fremmest et rigtigt godt projekt. Autobranchen står til at mangle arbejdskraft, og kampen om de unge bliver større og større. Vi har brug for at finde nye måder at møde de unge på. Samtidig er det vigtigt at fortælle historien om, at nutidens værksteder er gode arbejdspladser med gode karrieremuligheder. Ved at bidrage med rollemodeller vil vi gerne vise de unge skoleelever, at det er unge mennesker med drømme og ambitioner, de møder på værkstederne,” siger Gitte Seeberg.

Hvad får I som branche ud af det?

”Vi får netop en øget opmærksomhed fra de unge ud af det. Når mere end 60 procent af børnene fortæller, at de har fået øget interesse for erhvervsuddannelserne, så har vi opnået en del. Samtidig er det et led i en større indsats. Vi samarbejder også med erhvervsskoler om at sikre en attraktiv uddannelse. Heldigvis har vi også fået politikernes opmærksomhed ved, at vi gør noget for at rekruttere til erhvervsuddannelserne”.

Hvad er jeres mål med det?

”På den lange bane er vores mål naturligvis at sikre en rekruttering af nyt blod til branchen. Så vidt muligt håber vi, at branchen får dækket behovet for ny arbejdskraft. Det er vigtigt for fremtiden, at virksomhederne kan finde den nødvendige arbejdskraft”.

Hvorfor er det vigtigt, at de unge lærer noget om motorer og autobranchen?

”Det er vigtigt, at de unge får noget mere viden om autobranchen, end de får i studievejledningen på deres skole. Det er også vigtigt, at de får mere viden end deres forældre måske kan give dem, for der er sket meget de senere år. Både uddannelsen og et job i autobranchen er ikke det samme, som da deres forældre skulle vælge uddannelse. Det i øvrigt uanset om, man vil være mekaniker, karrosseritekniker eller autolakerer,” siger Gitte Seeberg.

Fakta fra DASU om ”Hestekræfter – motorsport på skemaet”

Projektet er et undervisningsforløb over fire uger for 7.-10. klasse.

Formålet med undervisningsforløbet er at skabe opmærksomhed omkring kompetencer og kvaliteter, som motorsport kan være med til at understøtte. I et tæt samarbejde mellem motorsportsklubber, EUD og folkeskole, ledes eleverne igennem et bredt tværfagligt forløb.

Eleverne præsenteres for og skal arbejde med områder indenfor:

  • EUD, herunder mekaniker, pladesmed, autoelektriker mm.
  • Teknisk mekanisk forståelse (motorlære)
  • Matematik (algebra & statistik)
  • Fysik/Kemi (energi og forbrænding)
  • Fysisk træning

Undervisningen bygges op i et fire-ugers forløb med både praktiske og teoretiske øvelser.

Projektet har kørt siden 2018 i hele landet og er finansieret af Villum Fonden. Det er nu blevet forankret Thy, Ballerup, Ishøj og Korsør, hvor Dansk Automobil Sports Union fortsætter med at gøre de unge mennesker interesserede i motorer og naturvidenskab.