Vi starter med den gode nyhed: Alle ni bagerlærlinge bestod svendeprøven.
Det kunne tilsynsførende skuemester Erik Jensen konstatere efter en lang dag i bageriet hvor de ni bagerlærlinge havde knoklet fra kl. 7.30 til afleveringen kl. 14.45. Herefter skuede skuemestrene lærlingenes afleveringer, inden hver lærling blev kaldt ind og fik overbragt den gode nyhed: ”Tillykke, du har bestået din svendeprøve!”
På de kommende sider kigger vi nærmere på hvad det betyder at skue en svendeprøve, og hvordan det foregår i bagerfaget.
Skal rubbe neglene
Bagerfagets svendeprøve afvikles over én dag hvor lærlinge skal fremstille seks forskellige produkter. Nogle produkter er centralt bestemt, mens lærlingene selv har mulighed for at vælge i andre kategorier.
Blandt produkterne er kransekage, 5-6 franskbrød eller rugbrød, 6 specialbrød, 3 kager, 20 stk. wienerbrød, 60 rundstykker og 10 stk. sandwich. Så der er travlt i bageriet.
”Det er ikke sådan at man som bager nødvendigvis fremstiller alle produkterne i sin butik hver dag. Det gælder f.eks. kransekage. Men over en periode løber man ind i de forskellige produkter,” forklarer Erik Jensen.
Alle produkterne skal præsenteres på ’lærlingens bord’ som lærlingen selv skal sørge for at pynte op med duge, blomster eller opsatser der passer ind i et tema som lærlingen selv har valgt på forhånd. Det kan være ’sommer’, ’kaffe’, ’Island’ eller ’Harry Potter’. Lærlingens bord, inklusive alle produkterne, udgør dermed i sidste ende svendestykket.
Tre uger på skole
Forud for svendeprøven har lærlingene været tre uger på skolen hvor de har haft lejlighed til at øve og træne.
En uge før svendeprøven får lærlingene deres specifikke opgave udleveret. Herefter har de seks dage til at vælge de valgfri produkter, finde opskrifter og udregne råvareforbrug og pris. Og selvfølgelig til at forberede sig.